Læreplan for sprog i vuggestuen

Tema (fokus)

Sprog og sprogudvikling i vuggestuen hvilket hører ind under læreplansteamet “Sprog og kommunikation”.

Hvad vil vi opnå

at hvert enkelte barns sprogtilegnelse understøttes og udvikles, hvad end det drejer sig om et lille vuggestuebarn uden sprog endu, et barn der er sprogligt udfordret og har brug for ekstra støtte eller det drejer sig om et sprogligt kompetent barn der har brug for yderligere stimulering

at styrke og udvikle hver enkelte barns kommunikative kompetencer

at skabe større fokus på pædagogerne som sproglige rollemodeller for børnene

at hvert enkelte barn får en bred vifte af sproglige læringsmuligheder

at hvert enkelte barn lærer og bliver tryg ved både at være den der fortæller/kommunikerer og den der lytter og venter på tur til at dele

at børnene får et begyndende kendskab til det skriftlige sprog/bogstaver

Tegn

at børnene, hvor end de befinder sig sprogligt, tilegner og udvikler deres sprog og ordforråd dvs. lærer nye ord og anvender ord i nye sætningskonstallationer

at børnene indgår aktivt i dialog med det pædagogiske personale og andre børn (i det omfang det nu er muligt for små vuggestuebørn)

at børnene aktivt kommunikerer gennem gestik, pludren og øjenkontakt selv når de endnu ikke har ord for det de ønsker at fortælle/sige

at børnene er glade for at synge og læse bøger sammen og hver for sig og selv tager initiativ til disse aktiviter

at det pædagogiske personale ikke kun taler til barnet men også med barnet i en aktiv lyttende dialog

at børnene forsøger at løse deres konflikter verbalt i modsætning til fysisk med bl.a. skub og bid

Hvad skal der til

Børn og det pædagogiske personale bruger mange timer om dagen sammen og vi er således en af primær kilderne til børnenes sprogudvikling. Det er derfor vigtigt at det pædagogiske personale er sig bevidste om at vi er sproglige rollemodeller for børnene i alt hvad vi gør og at vi sammen er med til at bidrager til en rig og varieret sprogkultur bla. gennem de ord vi vælger at anvende i specifikke situationer, sange, rim og remser, når vi anvender ordsprog og talemåder etc. Dette er vigtigt for både små vuggestue børn der endnu ikke har sprog og de ældre børn da det alt sammen er med til at stimulere sprog; enkelte ord, sætninger og sprogforståelse. Det er også igennem sproget og de voksnes anvendelse heraf, hvordan vi taler pænt til hinanden, siger tak når nogen hjælper, tak for mad, be’ om, vil du hjælpe mig, hvordan vi taler når vi interagerer i konflikter, trøster etc. at vi lærer børnene normer og regler for sociale realtioner og interaktioner.

Ud over at det pædagogiske personale er sproglige rollemodeller er det også vigtigt at vi i hverdagen skaber sproglige læringmiljøer hvor børnene, både hver især og sammen får erfaringer med sproget. Børnene skal have mange og forskellige muligheder for sprogligstimulig og udvikling. Her er det det pædagogiske personales ansvar både at tilrettelægge aktiviteter med sprogudvikling som det pædagogiske formål samt at kunne se og træde til når et eller flere børn har behov for hjælpe og støtte i det uformelle rum dvs. i lege, konflikter og rutineaktiviteter.

I forbindelse med børnenes sprogudvikling er det også vigtigt at det pædagogiske personale samarbejder med forældrene. Forældrene skal inddrages i vores vurderinger af deres børns sprogkompetencer og opfordres til at tage aktivt del i at hjælpe og understøtte deres børns sproglige og kommunikative udvikling derhjemme.

En lille introduktion til “Dialogisk læsning”:

Dialogisk læsning går ud på at skabe en dialog mellem barnet/børnene og den voksen om det de læser. På denne måde aktiveres, stimuleres og udvikles barnets sprogforåd, sprogforståelse, sætnings-sammensætning og hukommelse.

Hvis man vælger at gå systematisk til værks:

Bogen kan vælges ud fra enten et emne der optager børnene eller en bog den voksne vil bruge pædagogisk ifht at blive storesøster, følelser, drillerier, rim og remser etc. Den voksne gør sig fortrolig med bogen på forhånd. Første gang den voksne læser med et barn/børn læser den voksen hele bogen igennem uden ophold. Her lytter børnene. Anden gang læser den voksne bogen men med ophold hvor den voksne peger og fortæller og børnene deltager og peger og snakker med hvis de har lyst. Efter et par gange på denne måde, stadig med den samme bog, kan den voksne opfordre barnet/børnene til at “læse" bogen for den voksne/hinanden dvs. de fortæller hvad der sker på hver side.

Mindre systematisk:

Principperne fra den systematiske metode inddrages i højtlæsning med børnene. Den voksne læser men opfordrer til og giver muligheder løbende for børnene at deltage aktivt i læsningen. Sammen sætter de ord på billederne, spørger/gætter/husker hvad der sker på næste side, den voksen venter på og lytter til børnene og stiller uddybende spørgsmål alt efter barnets/børnenes alder og formåen.

Hvad gør vi

sætter ord på de ting vi foretagers os, barn/voksen, barn/barn, voksen/voksen

hjælper børnenen med at sætte ord på følelser, bådene deres egen, de andre børn og vores egne

skaber læsehjørner på hver stue hvor børnene selv kan tage bøger frem/ned og læse i dem

læser dagligt i bøger med børnene og anvender dialogisk læsning justeret til de børn/det barn der deltager i aktiviteten

anvender dialogisk læsning målrettet i forbindelse med sprogstimulering af specifikke børn med sproglige udfordringer

synger sange, både i det formelle rum (samling, rytmik, sanglege) men også i det uformelle rum (ledt af børnenes initiativer og interesser og aktiviteten de/vi er i gang med)

deltager aktivt i lege, både de spontane og de voksenstyrede, for at understøtte den generelle sprogudvikling men også for at hjælpe børn med sproglige vanskeligheder. Leg skaber mange muligheder for sprogudvikling men også udfordinger hvis et barn har svært ved at kommunikerer og gøre sig forståelig

vi voksne er bevidste om både at “sætte ord på”, spørge og tale til børnene men også at lytte aktivt hvor barnet får tid til at tænke, øve sig i at være centrum, øve ord, udtalelser og sætningsdannelser

vi voksne retter ikke børnene ved ukorrekt udtale eller på anden måde påpeger det ukorrekte men gentager den korrekte talemåde for barnet

vi voksne er nærværende

vi taler med forældre hvis vi vurderer et barn har brug for ekstra støtte og stimulering. Her fortæller vi hvad vi gør i vuggestuen for at hjælpe barnet og vi giver vi konkrete bud på hvordan de selv kan være med til at hjælpe deres barn derhjemme

Dokumentation

Vi laver handleplaner over hvert enkelte barn, hvor vi vurderer barnet sproglig udvikling. Vi skriver om barnet følger den naturlige sprogudvikling eller om det har brug for ekstra støtte og stimulering. Her skriver vi hvordan vi i vuggestuen vil hjælpe barnet. Denne handleplan vil blive taget frem til team-møderne hvor vi vurderer barnets sproglige udvikling og Når der er et barn der har brug for ekstra støtte .

Vi skrive på forældreinfotavlen når vi lavere aktiviteter der stimulerer sprog specifikt og når aktiviter stimulerer sprog generelt.

Vi tager billeder af børn der læser i læsehjørnet og af læseaktiviteter med voksne.

Evaluering

Vi taler om børn med speciel behov for sproglig støtte til hver team-møde. Her tager vi de aktuelle handleplaner frem og evaluerer barnets udvikling fra sidste møde og om vores handlingsplan har den ønskede effekt. Vi justerer derefter.

Vi taler sammen om børnene og deres sprogkompetencer og evaluerer løbende.

Vi diskuterer og evaluere vores læreplan for sprog og kommunikation til team-møderne.