Læreplan

Tema/fokus:

Når det lille barn bliver født, agerer det i samspil med forældre og nære personer omkring det. Barnets opmærksomhed vokser gradvist og barnet udvikler sociale relationer og empati. Det mærker egne følelser og bliver derigennem opmærksom på andre. Empati handler om at nære følelser for andre og kunne sætte sig i deres sted. Børnene udvikler positive relationer til andre børn igennem leg og fællesskaber. Det pædagogiske personale er rollemodeller og sætter rammerne sammen med børnene for den sociale trivsel i gruppen.

Det pædagogiske personale er normsættende – må man sige nej til at lege med nogen? – hvad gør jeg, hvis jeg bliver uvenner med min bedste ven? osv. og hjælper barnet til at lære de basale sociale mønstre. Barnet skal lære at indgå kompromisser, at forhandle og argumentere, at sikre sig medbestemmelse og indflydelse og få forståelse for de andre børns perspektiv.

En god social udvikling er et af de vigtigste elementer i barnets udvikling og er med til at skabe trivsel og velvære for barnet og definerende for barnets senere trivsel i skolen.

Oftest sker udviklingen gennem leg, hvor den voksne er bag ved barnet i en mere observerende position. Andre gange har barnet brug for hjælp og den voksne positionerer sig foran barnet ved at skabe rammer eller inspiration, for herefter gradvist at gå ved siden af barnet.

Hvad vil vi opnå/mål?

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Tegn (hvordan kan vi se på børnene, at vi er på vej mod målet?)

Børnene;

• bliver opmærksomme på hinanden.
• kontakter hinanden.
• daglig trivsel.
• positiv tilgang til de øvrige børn.
• Skaber selv legegrupper.
• Venter på hinanden, enten ved toiletbesøg eller ved spisning.
• Skiftes til at bestemme hvad de skal lege.
• Giver plads til hinandens meninger.

Hvad skal der til (principper) Det almene?

Deltagelse, medindflydelse og læring i sociale omgangsformer. Udgangspunktet for børns deltagelse i fællesskaber i daginstitutionen, skal ses ud fra det enkelte barns måde og muligheder, for at interagere i fællesskabet.

Læringsmiljøer skabes således, at de drives af barnets iboende lyst til og motivation for at lege. Alle børn, uanset muligheder og omstændigheder, er drevet af denne iboende kraft, og legen har værdi i sig selv.

Hvad skal der til (principper) det særlige?

Alle børn kan på tidspunkter komme i en udsat position, hvor de har svært ved være i fællesskabet, enten fordi de ikke selv vil, eller fordi fællesskabet ikke vil lukke dem ind. Alle børn kan i perioder afvise at ville samarbejde med pædagogerne eller med de andre børn. Nogle børn har større risiko for oftere at havne i denne udsatte position end andre. Børn har ikke samme baggrund og alle børn er ikke født med samme psykiske og fysiske funktionsniveau. Det er helt ok, at have en dårlig dag og ikke have lyst til at være med.

Hvad gør vi (midler - metoder) Det almene?

Her skabes et socialt fællesskab med aktiviteter, lege og samvær. Et fællesskab der er medvirkende til at understøtte den enkeltes mulighed for deltagelse og medindflydelse.

• ­Skaber et fælles tredje – De ting vi laver skaber en fælles forståelsesramme og et ejerskab.
• Samler gruppen – fællesskabsfølelse. ^­­
• Klæde børnene på til at være i en gruppe. Lære de sociale spilleregler der gælder i dette forum.
• Øve behovsudsættelse. ­Vi lærer børnene det at vente på deres tur til at tale/svare ikke betyder at man ikke for lov, men, at der ikke kun er dem. Børnene lære også at huske hvad de vil sige.
• Akklimatisering – omstilling fra hjem til børnehave.
• Overførsel af kulturelle værdier. Vi taler om og arbejder med de traditioner der er i det danske samfund, samt om de forskellige kulturelle baggrunde som hidrører børnegruppen.
• Social læring i fællesskaber. Ved at se på hinanden, være sammen, lærer vi af hinanden.
•  

Hvad gør vi (midler - metoder) det særlige?

Nogle børn har i perioder større behov for tæt guidning og støtte end andre. Måske har barnet brug for at blive skærmet fra de andre i rolige omgivelser? Her vil vi så typisk tage udgangspunkt i ting, som barnet er optaget af og positionere os bagved eller ved siden af barnet. Vi spørger barnet om der er nogle børn, det gerne så deltage i legen/aktiviteten for at kunne støtte barnets genindtrædelse i fællesskabet.

Hvis vi ser, at et barn er meget rastløst og har svært ved at fordybe sig, er vi mere rammesættende. Her går vi foran barnet og er tydelige med, hvad vi ønsker under hensyn til vores vurdering af barnets behov. Barnet kan evt. få lov at vælge aktiviteten, men skal blive sammen med den voksne og være ved aktiviteten i et mindre tidsrum.

Dokumentation

Vi bruger fotos til at dokumentere de situationer der beskriver børnenes aktiviteter, leg og ture. De bliver opsat i vores skifterammer i gangarealet med en kort beskrivelse af det hente. Vi laver handleplaner, som beskriver børnenes udvikling, disse ligger til grund for vort arbejde og fokuspunkter. På tavlen ved hoveddøren i børnehaven skriver vi dagens oplevelser/aktiviteter ned, så forældrene kan læse det hente.

Evaluering

Med udgangspunkt i barnets handleplan og sprogtest, vurderer vi hvilke tiltag vi skal iværksætter. Vi evaluerer løbende vores aktiviteter og justerer aktiviteterns forløb i forhold til dem, så de styrker det enkelte barns udvikling.