Læreplan Kommunikation og sprog

Tema/fokus:

Det er sammen med familien, andre børn og voksne, at barnet lærer sprog og kommunikation. Dette sker i de relationer og fællesskaber som barnet bevæger sig i, enten i det uformelle eller det formelle rum. Derfor er det vigtigt at de voksne er bevidste om deres roller som sproggivere og rollemodeller i interaktion med barnet og at læringsmiljøet tilgodeser, det enkelte barns behov. Det er også vigtigt at støtter barnet i at søge fællesskaber med de andre børn.

Sprog og kommunikation er en vigtig del i den alsidige personlighedsudvikling og de sociale kompetencer. Barnets kognitive udvikling hviler på sproget, på sprogforståelsen, evnen til at ræsonnere og løse problemer. Det har betydning for barnets evne til senere at forstå matematiske og sproglige begreber samt at tænke abstrakt.

Hvad vil vi opnå/mål?

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Tegn (hvordan kan vi se på børnene, at vi er på vej mod målet?)

• Vi ser at vores børn har langt færre konflikter som følge af voksende sproglige kompetencer.
• De beder om hjælp i det omfang de har behov for.
• Vi ser at vores børn begynder at tale, om hvad de skal lave eller lege.
• Vi ser at de forhandler om legetøjet og indgår forhandlinger om hvem der er den der trækker i Vildkat (Spil) og at de tager disse forhandlinger med i andre sammenhæng.
• Vi bemærker at de deltager, efterhånden mere ivrigt i samlingen, efterhånden som deres sproglige kompetencer og ordforråd gror.
• De stiller spørgsmål og reflekterer over svar, og stiller nye spørgsmål.

Hvad skal der til (principper) Det almene?

Sproget udvikles især gennem aktiv deltagelse men også gennem observation af andres bidrag og påvirkning. Nogle gange er fællesskabet styret og reguleret af en voksen, andre gange er den voksne mere ved siden af – hjælper og understøtter en leg, så den ikke går i stå og bliver ved med at udvikle sig. Det vigtige er, at den voksne positionerer sig, så børneperspektivet er i højsædet. Det kan f.eks. være gennem inddragelse af barnets interesser eller ved at give barnet meget plads i aktiviteten.

Hvad skal der til (principper) det særlige?

Børnene bliver sprogtestet to gange i deres børnehaveliv – når de er tre år og igen i året inden skolestart. Når vi har lavet sprogtestene, analyserer vi dem.

• Er der børn, der har behov for en fokuseret indsats?
• Er der områder vi ikke har været nok opmærksomme på, f.eks. skriftsproget, og hvilken pædagogisk indsats kalder det på?

Vi justerer vores praksis på baggrund af testene og er altid opmærksomme på, hvordan det ser ud det efterfølgende år.

Hvad gør vi (midler - metoder) Det almene?

Som det pædagogiske personale i børnehaven sikrer vi, at der er et sprogligt udviklende læringsrum omkring børnene. Vi italesætter det vi, som det pædagogiske personale gør, det vi ser omkring os og det barnet gør. Vores sprog er præcist og vi er omhyggelige med at bruge de rigtige begreber. Det er ikke ligegyldigt om vi taler om en stol eller en taburet. Bøger bliver ofte suppleret med konkreter, som bygger bro mellem det talte sprog og det visuelle. Det sker igennem et nuanceret sprog, hvor der introduceres nye ord og begreber i takt med at barnet udvikler sig. De nye begreber forklares, vi taler for eksempel om følelser og viser mimikken dertil.

Vi sørger for:

• At tale langsomt og lave turtagning. Det betyder at vi giver barnet rigtig lang tid til at svare.
• At stille åbnende spørgsmål og invitere til deltagelse.
• At være nysgerrig på de andres perspektiv og kunne tale om følelser.
• At tale i forskellige tider, bruge forholds– og tillægsord, at tale i én- og flertal og bøje ordene m.m.
• At have forskellige bøger tilgængeligt, så der er noget for forskellige aldre og interesser.
• At sidde i små grupper, for at skabe en bedre mulighed for deltagelse.
• At vi skaber fællesskaber og lege, hvor vi selv deltager.
• At samtale undervejs i højtlæsning, så det giver mulighed for børnenes aktive deltagelse.
• At vi udtrykker oprigtig nysgerrighed og anmoder om ukendte informationer.
• Vi laver små bøger og legeskriver.
• Vi taler om symboler og deres betydning.

Hvad gør vi (midler - metoder) det særlige?

Det enkelte barn skal føle sig glad og tryg i fællesskabet for at kunne udfolde sig bedst muligt. Fællesskabet skal kunne bære, at der er børn, der måske bidrager mindre end andre børn eller, at der er nogen der måske bidrager ”for meget”. Det er en vigtig social træning at lære at lytte og vente på tur.

Dokumentation

Vi bruger handleplaner til at dokumenterer det enkelte barns udvikling. Vi tager fotos i det omfang som er praktisk muligt, af aktiviteter, og printer de billeder ud som bedst beskriver situationen og oplevelsen. De bliver opsat i vores skifterammer der befinder sig i vores gang. Ydermere skriver vi på en tavle, på endevæggen, ved hoveddøren, hvad vi har lavet den pågældende dag.

Evaluering

Med udgangspunkt i barnets handleplan og sprogtest, vurderer vi hvilke tiltag vi skal iværksætter. Vi evaluerer løbende vores aktiviteter og justerer aktivitetens forløb i forhold til dem, så de styrker det enkelte barns udvikling.