Barnesyn

I Idrætsinstitutionen Stærebo arbejder vi med et barnesyn og en tilgang, hvor barnet er et socialt væsen, hvis trivsel og sunde udvikling afhænger af kvaliteten af de relationer og samspil det indgår i, med personer i dets nærmeste omgivelser.

Barnets udvikling er således en proces understøttet af de mennesker, det omgives af.

 

De professionelle har således både en udviklingspædagogisk tilgang til barnet samt en rolle, som består i at vejlede og skabe fysisk og følelsesmæssig tryghed for barnet, så det kan begå sig i et givent fællesskab.

 

Mennesker udvikler sig ved at være aktive og ved at være i bevægelse i et gensidigt

samspil med andre mennesker i en social verden. Det gælder på det motoriske, det

kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. Formålet med dette

er at gøre opmærksom på, at menneskers kropslige læring skal medtænkes i al

pædagogisk virksomhed.

Værdigrundlag

Alle mennesker, der har brug for pædagoger, har brug for pædagoger, der bevæger sig,

pædagoger der kan bevæge sig selv og andre og pædagoger, der kan bevæges.

 

Alle mennesker har behov for at kunne bevæge sig, fysisk, psykisk, socialt, kognitiv, i

samspil med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse, og hvor bevægelsen

kan inkluderes og ses som en mulighed, og ikke som noget besværligt.

 

Vi opfatter læring som en dynamisk proces, der kan finde sted i pædagogiske aktiviteter,

som involverer alle deltagere, børn og voksne, pædagoger og brugere. I processen og i

aktiviteten indgår tre dimensioner:

- handlinger

- refleksioner og

- identitet

 

Centralt i vores pædagogisk arbejde er, at mennesker er aktive sammen, gør noget, og både før

og efter taler om det, der gøres. Der bliver planlagt, aftalt, diskuteret og evalueret, og

efterfølgende er der sat spor i deltagernes identitet, både hos de professionelle og hos

brugerne.

 

Stærebo skal give muligheder for, at børnene kan bevæge sig, ikke bare fordi det er et tema i de pædagogiske læreplaner, eller fordi sundhed er på den politiske og økonomiske dagsorden, men fordi de gode idræts- og bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Mennesker lærer via kroppen, derfor skal kroppen sættes i centrum. Selvværdet og selvtilliden stimuleres gennem

oplevelser i idrætten.

 

Bevægelse og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. Det giver energi, er sundt og sjovt!

Børns bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og de får idrætskulturen

ind som en naturlig og sund del af deres liv. Fordi det styrker børns lege- og

læringskompetencer, idet børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og

lettere ved at indgå i sociale sammenhænge.

Dannelse og børneperspektiv

Dannelsesprocessen må tage udgangspunkt i barnets personlige handlekompetencer. Som vi kender samfundet i dag, handler det om at være omstillingsparat, være målrettet tidligt i livet, kunne argumentere, kunne begå sig i forskellige arenaer, kende sig selv og de værdier, man står for, og turde stå frem på den baggrund, være i stand til at træffe afgørende valg på omskiftelig baggrund – for hvad er sandheden i morgen?

Gennem aktivitetstilbud og øvrigt samvær med børnene har de professionelle stor indflydelse på, hvilke erfaringer barnets får mulighed for at gøre sig, og hvilke relationer det får mulighed for at indgå i. Således anskuet får disse aktiviteter og den ånd, de foregår i, stor betydning for barnets normsæt og hele dannelsesproces.

De kropslige oplevelser, som børn får ved at deltage i pædagogisk idræt, betragter vi som et betydeligt erkendelses- og dannelsespotentiale.

De tanker, der ligger til grund for pædagogisk idræt, bygger netop på vigtigheden af, at det enkelte barn opnår personlige handlekompetencer, som det kan bringe i spil til gavn for sig selv og fællesskabet.

Pædagogisk idræt og de tre leg– og læringsrum

Kulturen i vores idrætsinstitution bygger på positive fællesskaber med omdrejningspunkt omkring tre leg-og læringsrum: voksen til barn, barn til voksen og barn til barn.

Voksen til barn

I dette læringsrum foregår aktiviteten i det formelle rum. Her er det den voksne, som er initiativtager, igangsætter, instruktør og udvikler på aktiviteten, som er planlagt og struktureret. Til grund for de planlagte aktiviteter skal der altid ligge både pædagogiske og didaktiske overvejelser, hvor der er mulighed for at tilgodese, at alle børn kan lære og udvikle sig i forskelligt tempo.

Det kan også være, at hele børnegruppen har brug for en samlende aktivitet, så det sociale fællesskab styrkes, og så planlægges aktiviteten med dette hovedformål.

Aktiviteter i dette leg- og læringsrum foregår altid med et bevidst mål for øje og derfor i det formelle rum.

 

 

Barn til voksen

I dette leg- og læringsrum foregår aktiviteten i det uformelle rum. Barnet og den voksne mødes i aktiviteten, oftest fordi barnet inviterer. Selvom vi bevæger os i det uformelle rum, foregår aktiviteten i samspil, hvor det varierer, hvem der vejleder og udvikler aktiviteten. Det er vigtigt, at vi forstår at bruge kropssproget og interagere med børnene i aktiviteten, så disse fastholdes i tid og engagement til gavn for alle implicerede. Hvis man er åben for indtryk i dette læringsrum, er der meget viden og læring at hente.

Den voksne må ikke overtage styringen af aktiviteten, men kan overveje hvilke pædagogiske redskaber der kan bringes i spil for fx at styrke barnets selvværd og selvtillid.

Barn til barn

I dette leg- og læringsrum, som udelukkende foregår i det uformelle rum, har børnene taget aktiviteten til sig og er ved at gøre den til deres egen. Det vil sige, at de er ved at danne deres egen legekultur, og i den forvandlingsproces sker der uvægerligt noget med aktiviteten. Regler, rammer, formål, antal deltagere, udformning – alt ændres eller tilrettes, så det passer ind i børnenes verden. De har nemlig ikke nødvendigvis det samme formål med aktiviteten, som de professionelle har.

Den professionelle har udelukkende en observerende rolle som kan bibringe værdifuld viden om både det enkelte barns trivsel og udvikling og den samlede gruppes interaktion til brug i det videre pædagogiske virke.

De tre leg- og læringsrum i hverdagen

Barnet søger via de tre leg- og læringsrum at tilegne sig handlekompetencer, som det kan bruge i andre sammenhænge. Den professionelle understøtter via pædagogiske idrætsaktiviteter i de tre læringsrum børnenes sunde udvikling, trivsel og læring.

Det er vigtigt, at den professionelle til enhver tid har overblik over det enkelte bars udvikling og trivsel samt over den samlede børnegruppes fælles formåen og interaktion. Det betyder, at der forud for planlagte idrætsaktiviteter altid foregår didaktiske overvejelser samt foreligger pædagogiske iagttagelser af barnets generelle udvikling, eventuelle vanskeligheder, status i gruppen osv.

Den professionelle skal kunne beherske samtlige tre læringsrum på samme tid. Det vil sige, at man kan bruge en opstået situation i det formelle rum og arbejde med den i det formelle rum eller omvendt. Hvor det kan lade sig gøre, bør det overvejes seriøst at følge børnenes ønsker, da den læring, det tilegner sig, når det er i flow og nærmeste udviklingszone, langt overskrider den læring, det tilegner sig, hvis det ikke er i denne stemning.

 

Børne i udsatte positioner

At være barn i udsat position kan være forårsaget af flere omstændigheder og graden af den udsatte position ligeså, ligesom varigheden også varierer.  

At understøtte udvikling, trivsel og læring hos børn i udsatte positioner handler som udgangspunkt ikke om at trække et enkelt barn ud af det almene fællesskab for at lave en særlig aktivitet. Det handler derimod om at give børnene optimale udfordringer, der skal tilgodese børnenes nærmeste udviklingszone. Vi skal hele tiden være opmærksomme på at børnene er i en fortsat god udvikling.

Der skal derfor være fokus på at de inkluderende fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer understøtter læringen hos alle børn – også de, der har behov for ekstra støtte.

Børn i udsatte positioner skal opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet. Samarbejdet med forældrene er en vigtig forudsætning for at lykkes med det fælles formål at reducere og eller eliminere udsatheden.

I dette indgår vores ’handleplaner’ (barnets bog) med løbende opdateringer for og af barnets udvikling, trivsel og læring. Denne opdatering fastholder de enkelte teams i de faglige opmærksomhedsperspektiver for barnets proces i institutionen. Opdateringen udveksles i løbende dialog med forældrene og skaber dobbelt læring i samarbejdsrelationen.

Som en integreret del af den idrætspædagogiske profil anvendes et pædagogisk værktøj, kaldet en pædagogisk bagdør hvor værktøjets anvendelse er at en aktivitet godt kan ændre sig, hvis der i løbet af aktiviteten afdækkes en problemstilling, gives mulighed for at belyse en løsning på en problemstilling, eller hvis barnet tager initiativ til ændring – verbalt eller nonverbalt. Formålet med den pædagogiske bagdør er at barnet oplever sig hørt og taget seriøst. Dette har en afsmittende positiv virkning på barnets oplevelse af at være et fuldgyldigt medlem af fællesskabet og bidrage til øget livsglæde og deraf følgende livskvalitet.

Vi sikre formelt samtykke med forældrene til at inddrage andre faggrupper via Københavns Kommunes ’ressourcepersoner’ fx talepædagog, psykolog, daginstitutionssocialrådgiver m.v. i konkrete forløb.

I samarbejdsrelationen understreges det også at institutionens har en udvidede underretningspligt, der betragtes som et værktøj, der tjener barnets – og familiens – bedste, i ekstraordinære situationer. Her inddrages og samarbejdes med andre myndighedsrelationer.

 

Børnemiljøet

 

En anden forudsætning for at børnene tilegner sig handlekompetencer via pædagogisk idræt, kan nævnes de fysiske rum. Ikke så meget størrelserne eller den umiddelbare anvendelse af rummet, men mere indretningen. Med indretning mener vi både fast inventar og de pædagogiske idrætsredskaber, man tilfører rummet. Indretningen af rummene har stor betydning for, hvile aktiviteter der udfolder sig. for at barnet kan agere selvstændigt og kompetent, indrettes rummene, så de er overskuelige i børneperspektiv og opstiller positive alternativer i stedet for begrænsninger. Ændres rummet, ændres også rummets anvendelighed og børnenes måde at bruge det på.

De faste installationer som radiatorer, skabe og vindueskarme byder af sikkerhedsmæssige årsager på de første begrænsninger i anvendeligheden, og lægger op til en diskussion om, hvilke aktiviteter det vil være forsvarligt at udføre og tillade. Vil det fx være forsvarligt at opsætte ribber og faldunderlag? Eller at lade børnene hoppe ned fra borde? Dernæst skal man være opmærksom på, at hvad der kan bruges, vil blive brugt! I sin glæde og nysgerrighed vil barnet søge stadig større udfordringer i rummet, hvilket stiller krav til både inventar, normer og tydelige professionelle personaler.

Derfor er det vigtigt at være tydelig i signalværdien i indretningen af rummene, så møblering, tilgængelige redskaber m.m. lægger op til de aktiviteter, der ønskes og accepteres i rummet, så børnene lettere kan afkode ”meningen” med rummet. For et barn er et rum, der hedder ”Vildbasserne”, et sted, hvor man må være vild, og man kan spørger sig selv, om bolde, hockeystave, puder m.m., som lægger op til aktiviteter med fart på, skal være tilgængelige der, hvor man ikke kan acceptere sådanne aktiviteter?

Hvor barnets evne til selvstændigt at afgøre, om det kan deltage i aktiviteten samt muligheden for at lege uforstyrret, er i høj kurs, er det afgørende, at det altid påhviler de professionelle personaler at drage ansvar for, at rummene kan bære de igangværende aktiviteter. Bliver nogle aktiviteter for vilde, så børnene ikke kan overskue scenariet og de deraf følgende konsekvenser, påhviler det personalet at gribe ind. Men i stedet for at forbyde aktiviteten vælges det positive alternativ at ændre aktiviteten, så denne passer til det fysiske rum, eller tilbyder et andet fysisk rum i stedet for. således kan enten aktiviteten eller rummet ændres, alt efter hvor fokus er. Her kan det være relevant at anskue det væsentlige i at betragte legepladsen som et (flere) rum for fysisk udfoldelse.

Vigtigere end de fysiske rammer er de professionelle personalets mentale rammer. Det er vigtigt at lodde stemningen i teamet/afdelingen/institutionen – hvad kan vi være med til, og hvad vil vi? Det kræver stadig diskussioner vedrørende holdninger, tolkninger af regler og rammer, åbenhed hos personalet i forhold til at turde sige fra, hvis der er en aktivitet, man finder grænseoverskridende, enighed om, hvad målet er, og hvordan vi kommer derhen, samt accept af forskellighed hos både børn og personaler.

De mentale rammers betydning er en vigtig faktor, for udmøntningen af pædagogisk idræt foregår i positiv cirkel. Både i form af, hvad man kan håndtere af planlagte eller spontant igangsatte aktivitetstilbud og af børnenes egen frie udfoldelse, men også af at se muligheder frem for begrænsninger. Hvis man vandrer ubesværet mellem de tre læringsrum og har fokus på bevægelse og livsglæde i stedet for på aktiviteten, kan man bevæge sig op og ned i både rammer, regler og niveau, så aktiviteten kan foregå i en ændret udgave, hvis det er påkrævet. Spørgsmålet er således ikke, om det kan lade sig gøre, men hvad der kan lade sig gøre og hvor.

 

Forældresamarbejde

Er omdrejningspunktet i barnets proces for udvikling, læring og trivsel både her i institutionen og hjemme. Fælles for processen – det fælles tredje - er at både forældre og det professionelle personale, gensidigt støtter, guider, vejleder, skabe rammer og vilkår for barnets sunde udvikling og trivsel, idet alt, hvad vi gør, er med til at forme det voksne menneske, barnet bliver. Der er to primære rammer hvori dette sker; hjemme og i institutionen. Her skal vi afstemme forventninger til retning, form og indhold til det fælles mål for barnets udvikling, trivsel og læring.

Dette gøres både i de uformelle dialoger fx i afleverings- og afhentningssituationerne samt i de mere formelle fora. Indkøringssamtaler ved opstart, 3-6 måneders samtaler og minimum én gang årlig, hvor forældrene inviteres til dialog om status af barnets udvikling, læring og trivsel.

Her indgår institutionens ’handleplan’ – ”barnets bog” som dialogredskab samt diverse forberedelsesskemaer; fx førskolesamtaler m.fl.

De formelle dialoger sker ved aftalt møde (max 1. time) i institutionen, hvor evt. forberedelses materiale og dagsorden afstemmes i god tid inden mødet. Eller mere spontant opståede behov for en formel samtale, tages også. Fælles for de formelle møder er at to professionelle personaler deltager i mødet, hvor aftaler m.v. efterfølgende indskrives i barnets ’handleplan’ – ”Barnets bog”.

Derudover afholder institutionen ét forældremøde for hver af de tre teams; et for vuggestuen og to for børnehaverne, i løbet af medio maj måned. Her vil hverdagens arbejde, aktuelle udfordringer, vigtige temaer blive præsenteret og drøftet i fællesskab.

Endeligt har vi i vores Netværk, af 10 andre selvejende institutioner, her ved Nørrebro-Bispebjerg ét årligt fælles-forældremøde for alle interesserede forældre. Her hentes oplægsholder udefra til at faciliterer med relevante, inspirerende og aktuelle temaer.