Menu
Supplerende viden om Idrætsprofilen
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
1
MANUSKRIPT til
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik
© Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen
VIA University College
Pædagoguddannelsen Peter Sabroe
Det nationale Videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge (KOSMOS)
Fotos er fra Idrætsbørnehaven v/Globus1 og Kursustilbuddet Idræt & Friluft. Derudover er der
enkelte modelfotos.
(Videooptagelserne til den planlagte dvd, laves af Lars Ole Gotfredsen, som også redigerer den.)
Alle rettigheder forbeholdes forfatterne.
Støttet af SL’s og BUPL’s Udviklings- og Forsknings Fond
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
2
Forfatterne
Grethe Sandholm er pædagog, lektor i
idræt, og Master i læreprocesser. Har
arbejdet med børn og unge siden 1984,
herunder udsatte børn og unge, og hun
har været underviser på idrætsdaghøjskole.
Siden 1995 har hun været ansat
på VIA University College Pædagoguddannelsen
Peter Sabroe, Århus.
Hun har været med til at oprette idrætsbørnehaver
og uddanne personalet i
samarbejde med Danmarks Idræts
Forbund (DIF), hvor målet er at etablere
børnehaver med idræt, leg og bevægelse
som omdrejningspunkt for det pædagogiske
arbejde med børnene, altså
implementere Pædagogisk Idræt i egen
institution.
Et lignende arbejde er indledt i forhold til
en lang række SFO’er. Hun har desuden
været involveret i projekterne; Børn lærer
gennem kroppen; Fritid til bevægelse og
Pædagogisk Idræt og er aktuelt
involveret i et projekt med Pædagogisk
Idræt på voksen-handicap området. Har
yderligere arbejdet med idræt, leg og
bevægelse i Sydafrika og i Grønland.
Hanne Værum Sørensen er pædagog,
cand.psych., lektor i psykologi, ph.d.-
studerende og pt. i gang med et projekt
om de pædagogiske processer og børns
udviklingsmuligheder i børnehaver –
herunder idrætsbørnehaver. Har arbejdet
med børn og unge siden 1982, både som
pædagog og klinisk børnepsykolog. Siden
2001 har hun været ansat på VIA
University College Pædagoguddannelsen
Peter Sabroe, Århus. Har bl.a. skrevet
rapporterne Kvalitet i daginstitutioner,
Venskaber blandt små børn i daginstitutioner
og Fra børnehave til idrætsbørnehave.
Hun har desuden deltaget i et
projekt om betydningen af idrætstilbud i
fritiden for SFO-børn i Århus Kommune.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
3
Som seminarielærere underviser vi, fra hver vores faglige ståsted, pædagogstuderende, dels
om sammenhængen mellem idræt, leg og bevægelse, om menneskers fysiske- og psykiske
sundhed, dels om den vigtige rolle pædagoger har som identifikationsmodel for de
mennesker, man kommer i kontakt med gennem deres arbejde. Gennem Det nationale
Videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge (KOSMOS) udvikler og
gennemfører vi efter- og videreuddannelse for det pædagogiske arbejdsfelt.
Denne bog og den tilhørende dvd er en forlængelse af det arbejde, som vi har været
involveret i tidligere. Det er vores håb, at materialet lever op til det behov, som vi oplever,
der er i forhold til at finde en samlet teori og praksis om Pædagogisk Idræt. Vi mener, at
materialet kan: 1) dokumentere effekterne af en praksis, hvor omdrejningspunktet er
Pædagogisk Idræt ved at vise inspirerende eksempler på, hvordan man kan arbejde med
Pædagogisk Idræt inden for forskellige pædagogiske praksisfelter, 2) hjælpe med til at føre
pædagogers ideer om at indføre (mere) idræt, leg og bevægelse i egen pædagogisk praksis,
3) være nyttigt i bestræbelsen på at danne og uddanne pædagogisk personale, der kan
medvirke til at øge sundheden og trivslen, til gavn for børn og brugeres udvikling og
livskvalitet.
Sammen har vi tidligere skrevet en artikel til en antologi om børns sundhed, udvikling og
læring. I artiklen beskriver vi de særlige muligheder, som pædagoger, der selv er
engagerede og begejstrede for fysisk aktivitet, har, i idræts- og skovbørnehaver, hvor børn
kan udfolde sig, blandt andet i naturen med de unikke muligheder, der er dér for kropslig
aktivitet.1
Vi har savnet et materiale, der kan supplere vores undervisning i henholdsvis idræt,
pædagogik og psykologi. Et materiale, der dels kunne være et teoretisk afsæt for at forstå
og handle i praksis, dels med konkrete eksempler kan illustrere teorien, og som
dokumenterer, hvad det er, man kan med Pædagogisk Idræt. Vi ser dette som et
grundbogsmateriale, der kan anvendes på pædagogseminarier og andre uddannelsessteder,
og som pædagogisk personale ved selvstudie kan bruge og dermed gå skridtet videre fra
ønsket om mere idræt i deres pædagogiske institution til en implementering i praksis.
Vi vil her formidle den viden – både skriftligt og visuelt, vi har tilegnet os ved at arbejde
med Pædagogisk Idræt samt ved at besøge tre institutioner, der alle på meget kvalificeret
vis arbejder med Pædagogisk Idræt i hverdagen. Så er det op til læseren at gribe bolden og
bevæge sig videre herfra.
Vi vil gerne takke SL’s og BUPL’s Udviklings- og Forskningsfond, som har støttet os, så
vi har kunnet frigøre os fra vores arbejde; og Undervisningsministeriets Tips & Lotto
midler, som har støttet udgivelsen af materialet. Tak til VIA University College
1 Vil vi ha’ lærevillige børn, ska’ de ha’ lærevillige voksne, i bogen Sundhed, udvikling og læring af
Akselsen og Koch (red). 2006.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
4
Pædagoguddannelsen Peter Sabroe og Det nationale Videncenter KOSMOS, som har troet
på os og på vores projekt. Tak til pædagogerne, i Idrætsbørnehaven v/GLOBUS1; på
Bøgholt og på Idræt & Friluft, der lod sig interviewe. Tak til de børn, unge og voksne, som
deltog i de aktiviteter, der kom med på dvd’en, tak til Børge Koch, som påtog sig at være
vores redaktør og tak til Lars Ole Gotfredsen for at lave videooptagelserne og forestå
redigeringen af dvd’en.
Om materialet
Materialet består af tre dele: 1) En tekstbog, der grundlæggende beskriver hvad
Pædagogisk Idræt er, og hvilket teoretisk udgangspunkt vi har for at kunne anbefale
anvendelsen af idræt i det pædagogiske arbejde i alle typer af pædagogiske institutioner og
i forhold til alle de forskellige målgrupper, som pædagoger arbejder med. 2) En dvd, hvor
vi viser eksempler fra tre forskellige institutioner, som alle har arbejdet med Pædagogisk
Idræt i en årrække, og 3) En PIXI – bog, som er en kort håndbog, der hører sammen med
dvd’en, og som kan bruges undervejs i processen, når man vil implementere Pædagogisk
Idræt i egen institution og som inspiration til sin egen pædagogiske praksis.
OBS På dette tidspunkt foreligger kun den skriftlige del af materialet.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
5
Indholdsfortegnelse
Forfatterne 2
Om materialet 4
Forord 7
Indledning 9
Hvor er Pædagogisk Idræt relevant i uddannelsen af pædagoger? 11
Værdigrundlaget i Pædagogisk Idræt 13
Pædagogen skal ville, kunne og turde 13
En bevægende pædagogik er en pædagogik, der 15
Med Pædagogisk Idræt kan der skabes betingelser og muligheder – for bevægelse og udvikling 17
Hvad er idræt? 17
Hvad er Pædagogisk Idræt? 17
Den pædagogiske indgangsvinkel 19
Kerneværdier i Pædagogisk Idræt 19
Stikbold 20
Hvaler og sæler 20
Løb, Tik og Chip & Chap 21
Hvad er kropskultur, kropsfortællinger og kropslig læring? 22
Kropskultur 22
Kropsfortællinger 23
Kropslig læring 24
Pædagogisk Idræt kan anvendes i forhold til alle brugergrupper og i alle slags pædagogiske
institutioner 26
Målgrupper 27
Refleksion over praksis 27
Planlægning af praksis 28
Udførelse i praksis 28
Dokumentation og evaluering 28
Tegn i hverdagens praksis 28
Værdier og normer i pædagogiske institutioners praksis 29
Menneskers bevægelse og udvikling i institutioner 29
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
6
Læring i praksis 32
Et praktisk grundlag for Pædagogisk Idræt 33
Børn og unge 34
Idrætsbørnehaven v/Globus1 36
Mennesker med sociale problemer 38
Bøgholt 39
Mennesker med nedsat funktionsevne 41
Idræt & Friluft 42
Konklusion og afslutning på læring i praksis 44
Pædagogisk Idræt i pædagoguddannelsen 45
Sundhed, krop og bevægelse – og pædagogik 45
Pædagogisk Idræt i efter- og videreuddannelsen 46
Hvordan kan man implementere Pædagogisk Idræt i sin egen institution? 47
Processens første fire trin 48
Værdier 49
Viden 49
Handling 49
Evaluering 49
Dokumentation 49
Afslutning 51
Projekter vedrørende Pædagogisk Idræt 52
Referencer 53
Bilag: Bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen 56
Pædagogik 56
Sundhed, krop og bevægelse 57
Praktikuddannelse 58
Specialisering 60
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
7
Forord
Med Pædagogisk Idræt kan der skabes
betingelser og muligheder - for bevægelse og for udvikling.
Mennesker udvikler sig ved at være aktive og ved at være i bevægelse i et gensidigt
samspil med andre mennesker i en social verden.2 Det gælder på det motoriske, det
kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. Formålet med denne
bog er at gøre opmærksom på, at menneskers kropslige læring skal medtænkes i al
pædagogisk virksomhed.
Den danske stat har forpligtet sig til at skabe betingelser og muligheder for bevægelse for
alle mennesker - ved sin tiltrædelse af FN’s Menneskerettighedskonvention3 om
handicappede menneskers ret til lige deltagelse i kulturelle aktiviteter, rekreative
aktiviteter, fritids- og sportsaktiviteter - og med Folketingets interesse for sundhedsfremme
og sygdomsforebyggelse. Sundstyrelsen giver med sine otte kostråd4 vejledning i, hvad der
er nødvendigt og fornuftigt, at det enkelte menneske gør, både med hensyn til kost og med
hensyn til fysisk aktivitet. Lovgivningen om opgaverne inden for de pædagogiske
arbejdsområder har sundhed og bevægelse med, både når det gælder børn i dagtilbud, i
skole- og fritidstilbud, og når det gælder mennesker med nedsat funktionsevne. Der står i
Bekendtgørelsen for pædagog-uddannelsen, at pædagoger5 skal tilegne sig kompetencer til
at medvirke til at løse opgaver i forhold til at fremme sundhed og færdigheder for at
arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg, læring og idræt.
I den pædagogiske praksis foregår der mange bestræbelser på at skabe rammer for
menneskers sundhed og bevægelse, og der efterspørges kurser samt efter- og
videreuddannelse, der kan give inspiration, viden og kunnen til dem, der skal føre de gode
intentioner ud i livet, dér hvor børnene, de unge og brugerne er.
Samlet synes der at være en – lidt uvant – enighed fra de øverst placerede politiske
beslutningstagere via det uddannelses- og socialpolitiske niveau og til den pædagogiske
hverdagspraksis om, at der skal skabes betingelser og muligheder for bevægelse og for
2 Vygotsky L. Mind in Society. The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University
Press. 1978.
3 United Nations Enable. Rights and Dignity of Persons with Disabilities. Article 30 – Participation in
cultural life, recreation, leisure and sport.
4 De otte kostråd er: 1) Spis frugt og grønt, 6 om dagen, 2) Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, 3)
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag, 4) Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager, 5)
Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød, 6) Spis varieret og bevar normalvægten. 7) Sluk tørsten i
vand, 8) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Voksne bør være aktive i mindst 30 minutter og børn
i mindst 60 minutter. Sundhedsstyrelsen 2007. www.SST.dk
5 Bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen, 2007 www.uvm.dk
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
8
udvikling for alle mennesker, men i særlig grad for mennesker, der har brug for mere eller
mindre støtte og opbakning til at kunne gøre brug af disse betingelser og muligheder for at
være fysisk aktive med livsglæde og sundhed som målet. Pædagogisk Idræt kan være et
brugbart middel.
Det kan lade sig gøre at implementere Pædagogisk Idræt inden for pædagogiske institutioners
eksisterende rammer, og nærværende materiale kan være til nytte i forhold til at
sætte fokus på, hvordan Pædagogisk Idræt kan være en fornuftig ramme og et naturligt
valg, når man vil noget sammen med nogen.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
9
Indledning
Før enhver "jeg tænker" eller "jeg ved" kommer altid et "jeg kan".
Merleau-Ponty, 1945
Formålet med at udgive dette materiale er at give inspiration til praksis gennem
fortællinger om, hvordan pædagogisk personale i forskellige institutioner har inddraget
idræt i deres arbejde og at sætte fokus på nødvendigheden af at undervise i Pædagogisk
Idræt på pædagog-uddannelsen.
Pædagogisk Idræt definerer vi som ’idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk
sammenhæng’. Pædagogisk idræt er i sin enkelthed ’idræt tilpasset målgruppen’. Det
centrale er bevægelsesglæde i hverdagen for alle målgrupper. Pædagogisk idræt baserer sig
på idrættens kerneværdier i form af fascination, tabe-vinde, sociale relationer, mestring,
brugen af konkurrence som drivkraft og meget mere. Pædagogikken kommer imidlertid
altid før idrætten. Idrætten har nok sine egne værdier, men i pædagogisk idræt er
udgangspunktet at man kan ”pejle” målgruppernes behov og ideer og tage udgangspunkt
dér. Idrætsaktiviteten er et dynamisk middel, der lader sig regulere og ændre. I pædagogisk
idræt er der plads til alle – men ikke plads til alt. Gennem tilrettelæggelsen sikres
aktiviteter, hvor både de voldsomme og de forsigtige kan deltage og få udfordringer. Det
vil sige en sammenhæng, hvor målet og midlet er idrættens inkluderende kvaliteter, det vil
sige; det fysiske, det kropslige, det motoriske, det personlige, selvværdet,
bevægelsesglæden, de personlige sejre og det sociale, oplevelser af flow, det fælles tredje
og, ikke mindst, det legende.
Det er for os vanskeligt at forstå og acceptere, at nyuddannede pædagoger kun har en
begrænset viden om kroppens betydning for menneskers væren i verden. Vi ønsker med
indholdet særligt at knytte an til linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse samt faget
Pædagogik.
Hvorfor Pædagogisk Idræt? Hvilken motivation ligger bagved? Når vi tager afsæt i
Merleau-Ponty citatet herover, giver det sig selv, at det ikke er tilstrækkeligt at tale om
Pædagogisk Idræt, ej heller nok at søge viden om det gennem teoretiske tekster, det skal
simpelthen gøres, før det kan bruges som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde.
Langt de fleste småbørn går enten i dagpleje eller vuggestue, og næsten alle 3–6-årige børn
går i børnehave.6 Det er en nødvendighed, at personalet uddannes til også at tænke på,
6 76 % af de 0 – 3årige går i dagpleje eller i vuggestue, og 96 % af de 3 – 6årige børn går i børnehave. Kilde:
Danmarks Statistik
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
10
hvilke rammer der er ideelle for børns fysiske og psykiske sundhed og udvikling, når så
mange børn tilbringer så mange timer uden for hjemmet og forældrenes rækkevidde -
sammen med pædagoger og andet professionelt personale. Dion Sommer er en af de
børneforskere, der beskriver, hvordan en daginstitution af høj kvalitet kan kompensere for
en mindre gunstig familiebaggrund. En god daginstitution forbedrer barnets odds for en
positiv udvikling og et solidt sundhedsfundament, gennem tidlig tilegnelse af sunde
bevægelsesvaner, bedre ernæring, tilknytningsmuligheder og gode interaktioner med andre
børn og med voksne. Det er, ifølge Sommer (2003) påvist, at en god daginstitution kan
være en beskyttende faktor for et barn, der vokser op i en familie med forskellige
risikofaktorer som fattigdom, alkoholmisbrug, ressourcesvage forældre, mens en
daginstitution, hvor der ikke er høj kvalitet og overskud blandt personalet, er endnu en
risikofaktor i barnets liv.
I sin bog fra 2008 beskriver Bente Jensen, hvordan hun har påvist ulighed i børn og unges
sundhed, en ulighed, der er knyttet til forældres uddannelsesniveau: Jo højere uddannelse,
jo bedre sundhed.
I en undersøgelse af sammenhængen med fysisk aktivitet og forekomsten af overvægt hos
børn i tre SFO’er i Århus, peger Hansen et al (2009)7 på, at der er en social og økonomisk
ulighed i forhold til, hvem der pådrager sig livsstilsrelaterede lidelser. Undersøgelsen viste
blandt andet at den SFO, som lå i det socialt belastede boligområde, havde det højeste antal
overvægtige eller fede børn – og samtidig var det dér, hvor der var den laveste andel af
børn, der dyrkede idræt i deres fritid. Undersøgelsen viste også at børnene efter deres egen
vurdering godt kan lide at lave idræt, at være ude i frikvartererne og at deltage i de
idrætslege, som de voksne arrangerede. Der sås endvidere en ret stor forskel på graden af
deltagelse i sports- eller idrætsaktiviteter i fritiden. Kun halvdelen af børn i det belastede
område gik til noget, mens det var 85 % af børnene i de andre områder, der deltog i
idrætsaktiviteter i fritiden. Konklusionen på begge undersøgelser er, at det især er de
socialt belastede og ressourcesvage, der har brug for sundhedsfremmende tiltag (Jensen
2008; Hansen et al. 2009).
Ifølge Sundhedsstyrelsen8 er det de socialt belastede, der reagerer mindst på
sundhedskampagner. Det handler formentlig om at kampagner er envejskommunikation
uden mulighed for dialog, eller at forslagene er så fjerne og uopnåelige, at de på forhånd
afvises, eller der kan være en opgivenhed i forhold til at gøre noget ved dette del-problem i
forhold til de mange øvrige problemer, som familierne slås med. Desuden kan man i
ethvert supermarked se, at frugt- og grøntpriserne er steget, mens priserne på slik og andre
usunde varer er faldet, og der kommer et stadigt større indhold i poser og flasker, og
udbuddet er stort, farvestrålende og iøjnefaldende med central placering og gode reklamer.
7 Rapport vedr. projektet om SFO-børn og idræt i Århus Kommune, 2009 (upubl.).
8 Sundhedsstyrelsen 2006. Fysisk aktivitet og evidens. Livstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer
mv.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
11
Mange, især voksne, har nu en stor frihed til at bestemme over deres egen tid og styre
deres eget liv. Langt de fleste har en stor del viden om sundhed og forebyggelse, om hvor
vigtig det er at være aktiv hver dag og alligevel er der paradoksalt nok en tendens til, at
flere og flere lider af sygdomme, der bedst forklares ved en stillesiddende og inaktiv
levevis. Ikke mindst voksne, der i hverdagen er afhængige af, at professionelle strukturerer
deres aktivitet, er i højrisiko for at udvikle en livsstil, der hverken lever op til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger eller højner livskvaliteten.
Måske netop på grund af travlhed ses tendenser til mindre fysisk aktivitet, fordi
omgivelserne og miljøet gør det mere farligt og besværligt at være aktiv. Er fysisk
aktivitet, bevægelse og motion ved at blive noget, man går til i stedet for at være en
naturlig del af hverdagslivet? Eller har forældre så travlt, at de er nødt til at køre børnene i
bil frem for at lade dem cykle eller gå selv?
Der er brug for mere aktivitet og bevægelse i mange menneskers hverdag, specielt
forudsatte børn og unge samt for socialt belastede – så de kan få de samme betingelser for
sundhed og livskvalitet som alle andre. Når pædagoger har ansvar for andre, har de også
medansvar for at sikre dette, blandt andet ved at sørge for at der er rum og rammer til
bevægelse og kropslig aktivitet og udfoldelse, samt til at menneskers bevægelsesglæde kan
udfolde sig og udvikle sig i passende rammer.
Mens pædagogen arbejder med at opfylde de skrevne og uskrevne krav, der stilles, skal
han eller hun også selv være en god rollemodel, én som børn og brugere kan se op til,
imitere og derved selv lære ”at gøre det rette”. Den professionelle pædagog skal, ifølge
Nørgaard (2007), være med til at diskutere livsstil og livskvalitet i forhold til de enkelte
brugere.
Hvor er Pædagogisk Idræt relevant i uddannelsen af pædagoger?
Denne bog og den tilhørende dvd handler om Pædagogisk Idræt og er både et teoretisk og
praktisk arbejdsmateriale, som kan anvendes bredt: I undervisningen på grunduddannelsen
for pædagoger samt inden for andre tilgrænsende fag. Det mest oplagte er, at det bliver en
del af linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse (SKB), hvor der arbejdes med at få de
studerende til at kunne identificere aspekter i det pædagogiske arbejde, der kan fremme
egen og andres kropsbevidsthed og aktivitetsglæde, herunder leg, bevægelse og idræt.
Faget SKB har også som mål, at de studerende skal opnå forudsætninger og motivation til
at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Det vil også være relevant
at inddrage Pædagogisk Idræt inden for faget Pædagogik, der har som sit mål, at
pædagogen skal kunne arbejde professionelt i en personlig relation med brugeren, ud fra
viden om menneskers udvikling og trivsel, ud fra sit personlige kendskab til den konkrete
pædagogiske arbejdsplads og i det pædagogiske arbejde kunne anvende sine praktiske og
æstetiske færdigheder.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
12
Desuden vil materialet kunne bruges i praktikforberedelsen for at gøre de studerende parate
til at indgå kvalificeret i det pædagogiske arbejde på deres praktiksted, hvor det oftest
forventes, at studerende kommer med ny og aktuel viden om, hvad der er hensigtsmæssigt i
pædagogisk arbejde i forhold til de nyeste teorier, som de er blevet præsenteret for på deres
uddannelsessted.
Materialet vil endvidere være anvendeligt i efter - og videreuddannelsen af pædagogisk
personale i dagtilbud og dagpleje, inden for læreplans-temaet Krop og bevægelse. For
uddannede pædagoger, for andre ansatte og forældre i kommende idrætsbørnehaver og
andre idrætsinstitutioner. Personale i institutioner for udsatte børn og unge samt på dag- og
døgninstitutioner for handicappede kan have gavn af at vide noget om, hvordan der kan
inddrages idræt, leg og bevægelse i det pædagogiske arbejde.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
13
Værdigrundlaget i Pædagogisk Idræt
Arbejdet med Pædagogisk Idræt bygger på følgende grundholdning:
Alle mennesker, der har brug for pædagoger, har brug for pædagoger, der bevæger sig,
pædagoger der kan bevæge sig selv og andre og pædagoger, der kan bevæges.
Alle mennesker har behov for at kunne bevæge sig, fysisk, psykisk, socialt, kognitiv, i
samspil med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse, og hvor bevægelsen
kan inkluderes og ses som en mulighed, og ikke som noget besværligt.
Vi opfatter læring som en dynamisk proces, der kan finde sted i pædagogiske aktiviteter,
som involverer alle deltagere, børn og voksne, pædagoger og brugere. I processen og i
aktiviteten indgår tre dimensioner:
- handlinger
- refleksioner og
- identitet9
Centralt i pædagogisk arbejde er, at mennesker er aktive sammen, gør noget, og både før
og efter taler om det, der gøres. Der bliver planlagt, aftalt, diskuteret og evalueret, og
efterfølgende er der sat spor i deltagernes identitet, både hos de professionelle og hos
brugerne.
Pædagogiske institutioner skal give muligheder for, at deres brugere, som kan være børn,
unge/voksne, kan bevæge sig, ikke bare fordi det er et tema i de pædagogiske læreplaner,
eller fordi sundhed er på den politiske og økonomiske dagsorden, men fordi de gode
idræts- og bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Mennesker lærer via kroppen,
derfor skal kroppen sættes i centrum. Selvværdet og selvtilliden stimuleres gennem
oplevelser i idrætten.
Stofskiftet øges, hvilket betyder større sukkeromsætning og fedtforbrænding. Bevægelse
og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. Det giver energi, er
sundt og sjovt! Børns bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og de får idrætskulturen
ind som en naturlig og sund del af deres liv. Fordi det styrker børns lege- og
læringskompetencer, idet børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og
lettere ved at indgå i sociale sammenhænge.
Pædagogen skal ville, kunne og turde
Det er pædagogen, der skal gøre noget, idet hun10 har en pædagogisk opgave, der skal
løses på en kvalificeret måde. Det er pædagogen, der skal ville gennemføre noget, der kan
9 Sølvguiden 2003:8. Socialministeriet.
10 Af sproglige grunde har vi valgt at omtale pædagoger som ”hun”, velvidende at der også findes mandlige
pædagoger, men da der er flest kvindelige pædagoger, har vi valgt den form.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
14
være en umiddelbar modstand eller skepsis overfor. Det er pædagogen, der skal kunne
noget, det vil sige have både teoretiske kompetencer i form af viden samt praktiske
kompetencer i form af evner til at kunne planlægge, organisere og gennemføre en
pædagogisk aktivitet med sin brugergruppe. Desuden skal hun turde træde frem og med sin
egen krop vise hvad det er, hun vil have der skal ske. Pædagogen skal også have et mål
med aktiviteterne. Et mål, der handler både om den konkrete og aktuelle oplevelse, og om
de spor hun ønsker, at oplevelsen skal sætte hos den målgruppe, der er i centrum for
hendes arbejde.
Det er ikke sikkert, at et genert barn synes, det er sjovt eller nemt at være i centrum, mens
alle ser på, men der er gode chancer for at det styrker selvtilliden at have gjort det i trygge
rammer, og der er stor sandsynlighed for, at det styrker selvværdet, at nogen ser på én med
interesse og respekt samt viser, at de kan lide det, de ser. Når barnet har foretaget en aktiv
handling, deltaget i en fælles aktivitet og for eksempel turde gå ind i centrum og gøre noget
foran andre, så medfører det, at oplevelsen af, hvordan det var at gøre det, bliver til en
endnu en samspilserfaring. Disse erfaringer og erkendelser er med til at forme barnets
forståelse af sig selv, da identiteten dannes gennem deltagelse og aktiviteter i samspil med
jævnbyrdige og i samspil med forskellige voksne.
Det er ikke sikkert, at en ung, anbragt på døgninstitution synes, det er særlig rart at måtte
se sig slået i en løbekonkurrence, men det er meget sandsynligt, at erfaringer med at få
hjælp og støtte, når man har brug for det, giver indsigt i, hvordan det er at have gode
venner, at kende pålidelige voksne og er med til at opbygge en tiltro til at omverden også
vil noget godt for én.
Eller den voksne udviklingshæmmede, der gennem et hockeyspil eller en dansetime
sammen med jævnbyrdige opnår en bedre fornemmelse af sin egen krop og af, hvordan det
er at være tæt på andres kroppe, hvad der er rart og ikke er rart og derved får erfaringer
med og viden om egne og andres grænser. En afgørende faktor for, hvordan forskellige
erfaringer med samspil og aktiviteter i et fællesskab bliver til positive og konstruktive
erkendelser, er måden, hvorpå pædagogen er medreflekterende på barnets, den unges eller
den voksnes oplevelser – og spejler denne oplevelse. En lang række positive oplevelser
øger selvværdet og trivslen og giver overskud til at kunne klare, at livet ind imellem også
er besværligt og måske endda ubehageligt.
Et andet begreb for dynamiske processer og forandringer er bevægelse, og når man, som vi
har gjort det, folder begrebet ud, så viser det sig, at bevægelse også er dynamiske
læreprocesser.
Det er vigtigt at se læring som en proces, som noget der sker i og med alle deltagere, og
ikke kun den gruppe, der er målgruppe for de professionelles handlinger. Også de
professionelle forandrer sig gennem aktiviteterne.
Det handler om at kunne noget, at vide noget og om at tænke, fremfører Merleau-Ponty.
Han beskriver læring som en proces, som en bevægelse fra, at mennesket gør noget, det
handler og finder ud af, hvad det kan med sin krop. Derved tilegner mennesket sig viden.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
15
Viden om verden og viden om sig selv. I denne proces er mennesket et reflekterende og
tænkende væsen, der gennem sin aktive deltagelse i sit eget og andres hverdagsliv, har
indflydelse på sin egen udvikling. Bente Jensen bruger Bordieu’s kapitalbegreber og kalder
læring og udvikling for ’bevægelse’. Der sker forandringer i den sociale og økonomiske
kapital (Jensen 2007), og det er vores ønske at bidrage til denne bevægelse med den
tilføjelse, at pædagoger skal ville, kunne og turde sætte bevægelse i gang og selv være
bevægelige.
I næste afsnit vil vi uddybe og nuancere vores forståelse af en ’bevægende pædagogik’.
En bevægende pædagogik er en pædagogik, der
- bevæger, det vil sige berører noget følelsesmæssigt, noget grundlæggende hos de
mennesker, der er involveret
- selv er bevægelig, dvs. kan forandres og udvikle sig
- har særlig fokus på idræt, leg, krop og bevægelse i pædagogiske institutioner
- har fokus på kropsligheden, både hos børn og voksne
- formidler kropskulturen videre
- bidrager og synliggør værdien af Pædagogisk Idræt i pædagogisk arbejde
- inspirerer pædagoger til at arbejde med Pædagogisk Idræt på individ, gruppe og
samfundsniveau
- holder alle børn, unge og voksne i bevægelse
- også har noget at byde på i forhold til ”de skæve, de udsatte, de
udviklingshæmmede, og de handicappede”
- har børnenes alsidige kropsudfoldelse og bevægelsesglæde som pejlemærke
- sikrer, at børnene får støtte, udfordring og opmærksomhed for denne
kropsudfoldelse og glæde ved bevægelse
Begreber som kropskultur, kropsfortællinger og kropslig læring inddrages, defineres og
anvendes i forhold til deres betydning i praksisbegrebet Pædagogisk Idræt. Vi mener, at
pædagoger har mulighed for at ”skabe rum”, så kroppen tilegner ny viden. Når vi siger
”skabe rum” mener vi, at vi med Pædagogisk Idræt skaber betingelser og muligheder for,
at individet udvikles.
Pædagogen skal vide, hvad hun vil i sin praksis, og at det drejer sig om at tage vare på ”det
hele menneske”. Det vil sige, at pædagogen ikke kun skal have fokus på det kognitive og
det, man kan kalde skolefærdigheder. Pædagogen skal også vide og kunne noget om
kroppens betydning for det hele menneske. Mennesker skal gribe, før de kan begribe,
læring sker først gennem kroppen, og lagres derefter i det psykiske, i hukommelsen, i
sproget og i tænkningen. Pædagoger skal have viden om, hvad kropslighed er og om
betydningen af de fysiske og psykiske rammer om børn, unge og voksnes udfoldelser, og
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
16
hun skal arbejde kompetent på et solidt fundament af viden, samtidig med at hun skal
arbejde mod opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
17
Med Pædagogisk Idræt kan der skabes betingelser og
muligheder – for bevægelse og udvikling
Her vil vi indledningsvist præsentere begrebet ’idræt’, derefter vores definition af begrebet
’Pædagogisk Idræt’ og endelig begreberne ’kropskultur’, ’kropsfortællinger’ og ’kropslig
læring’.
Hvad er idræt?
Idrætstraditionen i Danmark er, både historisk og aktuelt set delt i to poler. Begrebet
’idræt’ kan ikke umiddelbart oversættes til andre sprog, da begrebet er ret bredt favnende.
På engelsk er det oversat til athletics, sport, games eller play. På den ene side handler det
om spillet, om sport og atletik med fokus på konkurrencer og styrkeprøver, der handler om
at være hurtigst, stærkest, eller at ens hold vinder over et andet hold, for eksempel i
fodbold. Sporten repræsenterer det lukkede, hvor der er regler, der skal følges, sejre, der
skal vindes (Bøje 2000).
På den anden side handler det om legen, det legende. Der behøver ikke at være regler, og
hvis der er regler, kan de ændres, for det handler om at have det sjovt og godt, at være og
forblive rask, at have en sund sjæl i et sundt legeme, at kunne arbejde og i det hele taget
være sund og stærk, også op i alderen.
Hvad er Pædagogisk Idræt?
Med disse to poler som afsæt er et nyt begreb kommet til: ’Pædagogisk Idræt’, som har
fokus på idræt, leg og bevægelse. Et begreb og en pædagogisk tilgang, som anvendes på
Pædagoguddannelsen Peter Sabroe11 i udviklingen af en fagdidaktik, som kan anvendes i
den pædagogiske kontekst, når der tales om hvordan idræt kan blive brugt i pædagogisk
arbejde, for eksempel i Idrætsbørnehaver, Idræts-SFO’er, på døgninstitutioner og andre
typer institutioner. I Pædagogisk Idræt kommer pædagogikken før idrætten, det vil sige, at
idrætten, sammen med leg og bevægelse, både er et middel, en metode og et
omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis. Professionsudøverens vigtige opgave er at
være i stand til at kunne øge den indre motivation og igangsætte aktiviteter, hvor det er
muligt for brugeren at opleve at kunne noget, så aktiviteten blandt andet kan være med til
at udvikle individets kropslige og sociale kompetencer.
’Pædagogisk Idræt’ definerer vi på følgende måde:
- Idræt tilpasset målgruppen – i en didaktisk forståelse
- Pædagogikken før idrætten – på holdnings- og værdiplan
- En metode – i det pædagogiske arbejdsfelt
- Et middel og en metode til at opnå et pædagogisk mål
11 Tidligere Peter Sabroe Seminariet.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
18
- Tilrettelagt, så alle kan være med. Det gælder om at skabe nuanceforskelle i
deltagelsen, så de forskellige behov kan tilgodeses i den samme aktivitet. Det vil
sige at der er intentioner og mål bundet til arbejdet med idræt
- En bevidst idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og
bevægelse
- Er mere værdifuld end aktiviteten i sig selv, fordi vi tilpasser den vores
pædagogiske mål
I nedenstående model12 illustreres sammenhængen mellem Pædagogisk Idræt og idræt,
leg og bevægelse. Pædagogisk Idræt er det overordnede niveau. Idræt repræsenterer
sporten, spillet, atletikken og konkurrencen. Legen består af de kropslige lege, som
børn leger, for eksempel hoppe, gynge, sjippe og de aktiviteter, der for voksne er sjove
og lystbetonede. Bevægelsen handler om det sanselige, det motoriske, koordinering af
kroppen og om kroppens puls og rytme.
Model 113
12 Fra Arbejdsmateriale om idrætsinstitutioner. Sandholm & Eliasen, 2003.
13 Modellen er fra Sandholm & Eliasen. 2003. Arbejdsmateriale om idrætsinstitutioner.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
19
Den pædagogiske indgangsvinkel
Pædagogisk Idræt bruger idræt, leg og bevægelse som middel til at nå et pædagogisk mål
inden for målgruppens udvikling. Menneskets udvikling deles op i fire områder: Fysisk,
psykisk, socialt og kognitivt. Pædagoger skal kunne rette opmærksomhed mod flere
områder på én gang. For det første må de arbejde på et fag-fagligt plan, da arbejdet med
Pædagogisk Idræt fordrer en viden dels om pædagogik, men også om idræt, motorik,
sanser, leg, bevægelse, psykologi, fysiologi osv. For det andet skal de have en omfattende
viden om de enkeltindivider, som deres målgruppe består af. Når det indarbejdes i
institutionens praksis, jævnfør de samfundsmæssige værdier, normer og lovgivningen, kan
det lade sig gøre at få det optimale ud af at arbejde med Pædagogisk Idræt. Fra idræt, leg
og bevægelse udvælges de elementer, som passer ind i en pædagogisk kontekst og til det
pædagogiske mål, der er med aktiviteten, og derved understøtter Pædagogisk Idræt
menneskets hele udvikling.
Pædagogen har ansvaret for at skabe en inkluderende ramme, hvor det ikke udelukkende er
aktivitetens/legens regler, der er i fokus, men hvor hun har øje for deltagernes forskellige
forudsætninger, så det giver mulighed for læring og udvikling for alle deltagere. Når
aktiviteter/lege bliver udført med et pædagogisk mål, er der en række overvejelser, der skal
gøres. Blandt andet skal igangsætteren støtte op om menneskets udvikling og ikke kun
være garant for, at målgruppen har det sjovt. Den fag-faglige viden kan endvidere være
med til at opretholde det pædagogiske personales faglighed, fordi personalet får mulighed
for mere bevidst at arbejde med den pædagogiske idræts mangfoldighed. Desuden bliver
det muligt for personalet at arbejde kontinuerligt med deres egen personlige og faglige
udvikling, hvilket også kommer diverse målgrupper til gode.
Pædagogisk Idræt er et dynamisk redskab til at skabe rammer, så de forskellige målgrupper
har mulighed for at lære noget ud over idrætten, såsom bevægelsesglæde, balance,
samarbejde, løse konflikter, at ville vinde og kunne tabe og meget mere.
Kerneværdier i Pædagogisk Idræt
Pædagogen som igangsætter, skal ydermere være meget opmærksom på at regulere på
regler og rammer, så der kan blive nuanceforskel i deltagelse, da udgangspunktet er, at
igangsætteren kan ”pejle” målgruppens udvikling og læring. Gennem tilrettelæggelsen
sikres, at der er aktiviteter, hvor både de voldsomme og de forsigtige kan deltage og blive
udfordret.
I Pædagogisk Idræt arbejder vi ud fra nogle kerneværdier, som udformer sig i normer - det
vil sige i, hvordan igangsætteren sørger for, at målgruppen forstår aktiviteten, selv sørger
for at være til stede og samtidig bevarer idrættens egen værdi. En anden kerneværdi er at
have fokus på følgende i en pædagogisk idrætsaktivitet:
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
20
- der er aldrig kun én fanger i fangeaktiviteter, da dette ellers kan udstille nogen eller
være demotiverende
- der skal være en udvej, en pædagogisk bagdør, som er mulig at benytte, hvis en
deltager f.eks. bliver utryg, uden at deltageren behøver at melde sig ud af
aktiviteten
- det er vigtigt at justere legen og aktiviteten i forhold til de målgrupper, personalet
arbejder med. Aktiviteterne må tilpasses til deltagerne, ikke omvendt.
Stikbold
Med Pædagogisk Idræt muliggøres et samspil mellem polerne spil og leg., eksempelvis i
spillet ’stikbold’. Der er et konkurrenceelement i spillet; det gælder om at få fat i bolden og
skyde de andre spillere, og hvis man er skudt, må man vente på igen at blive fri, før man er
med i legen. Der opstår (altid) situationer, hvor man er tæt på at blive skudt, hvor man lige
var ved at gribe en bold, hvor man med et kikset skud er heldig og rammer nogen. Der er
ikke faste hold, så man kan alliere sig og kæmpe sammen med nogen eller selv prøve at
nedkæmpe alle andre på banen. Den avancerede deltager har overblik over det, der foregår
i spillet: Hvem er inde, hvem er god til at gribe, hvem er det klogt at få skudt ud i en fart –
mens deltagere med mindre erfaring og overblik er med og har tillid til, at pædagogen
styrer spillet, så man bare kan være med og få en god oplevelse ud af det. Der indgår på
den måde både idrætslige og legende elementer, og omdrejningspunktet er legen og
bevægelsen. Dermed kan stikboldvære med til at skabe rammer om sundhed, trivsel og
livskvalitet.
Hvaler og sæler
Et andet eksempel på en type aktivitet er én af de mange ”slås-aktiviteter”, her ’hvaler og
sæler’. Her er blandt andet deltagernes taktile sans i fokus.
To deltagere er hvaler, resten er sæler. Sælerne ligger på maven ude i havet og nyder livet.
Hvalerne går rundt mellem sælerne og finder en sæl, de kan lide. Når en sæl er udvalgt,
skal den vendes om på ryggen (sælen skal gøre modstand). En sæl der bliver vendt om,
bliver til en hval og skal nu hjælpe med at vende resten af sælerne om. Det er vigtigt, at der
gælder en norm om, at det ikke må gøre ondt, og man ikke må ”kilde”.
Aktiviteten gør, at deltagerne kæmper på en god måde. At det er tilladt at komme tæt på
hinanden og have accept af, at andre gør noget ved en, som måske gør lidt ondt, men at det
er okay.
Det gælder om, at pædagogen får iscenesat, at det skal være muligt at kunne sige stop og
dermed få sluppet grebet, hvilket trænes ved, at pædagogen betoner normer, og arbejder ud
fra kerneværdierne fra Pædagogisk Idræt – og der er fokus på, at deltagerne kan tage
hensyn til hinanden.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
21
Løb, Tik og Chip & Chap
En tredje type aktivitet er opmærksomhedsaktiviteter, hvor udgangs-punktet er kamp og
konkurrence, og hvor det handler om at få deltagernes puls op, ligesom den kinæstetiske
sans og taktilsansen blive stimuleret. Det gøres ved blandt andet disse tre små aktiviteter.
- Løb og find sammen i grupper: Ved signal skal man finde sammen i grupper, f. eks.
alle dem, der er 30 år, begynder med A, skonummer, bor i et højhus osv.
- Tik-leg, hvor alle er den: Når du er taget, står du stille og venter. Nu kan man nå de
andre fra stående, og tage derfra.
- Chip & Chap: Man skal være to og to sammen. Den ene er Chip, den anden er
Chap. Løb rundt sammen. Der bliver givet kommandoer hver gang musikken
stopper. F.eks. Chip skal tage fem armbøjninger, Chip skal under Chap seks gange
og så videre.
Disse pædagogiske idrætsaktiviteter er nogle eksempler på hvordan der kan skabes
muligheder for idrætsaktiviteter i det formelle rum, hvor pædagogen formidler aktiviteter,
som forventes at have en overførselsværdi til andre situationer, og dermed indbyder til
aktivitet frem for passivitet. Her har pædagogen mulighed for at have opmærksomhed på
samspillet mellem formelle idrætsaktiviteter, det pædagogiske rum og gruppens relationer.
Hele essensen i disse pædagogiske idrætsaktiviteter er at fremme bevægelsesglæde – da det
altid handler om mere end aktiviteten, det vil sige at det gerne må være for sjov – men det
er aldrig kun for sjov.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
22
Hvad er kropskultur, kropsfortællinger og kropslig læring?
Jeg hører det – jeg glemmer det
Jeg ser det – jeg husker det
Jeg gør det – jeg forstår det
(kinesisk ordsprog).
Kropskultur
Kroppe imiterer kroppe, og det er vigtigt, at pædagogen gør sig overvejelser over, hvordan
hun selv er til stede med sin krop i samværet med sin målgruppe. Hvor og hvordan
bevæger pædagogen sig? Hvornår er pædagogens krop tydelig at følge for målgruppen?
Hvordan er pædagogens krop motiverende?
Kropskultur og kropsteori er et betydningsfuldt og varmt område i nyere forskning og er
karakteriseret af en række tværfaglige og metodologiske tilgange, der viser den massive
interesse fra forskellige videnskabelige vinkler i forhold til kropskultur og teorier om krop,
aktivitet og læring. De kropslige og sansemæssige forudsætninger for deltagelse i
hverdagslivet er basale og selvfølgelige for de fleste, men hvis man fra de tidligste år ikke
har været deltager i fællesskaber, der har haft kropslige kompetencer som
omdrejningspunkt, så kan disse forudsætninger mangle. De professionelles måder at
fortolke og forstå, hvordan det er ønskeligt og muligt at arbejde med kroppens betydning i
de forskellige fysiske rum, børn færdes i, er derfor meget vigtige, da kroppen som
grundlæggende vilkår er betydningsfuldt for alle mennesker og dermed et væsentligt
arbejdsområde for pædagoger.
Da vi er optaget af at arbejde med kropslig viden, vil vi vise, hvordan dette kan gøres
gennem et humanistisk tiltag. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren
som eksistentielt vilkår, pædagogen som kropslig aktiv, og hvordan pædagoger via deres
profession opstiller rum og rammer for målgruppers kropslige bevægelser. Vi er optaget af,
hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger. Hvordan opstår et
engagement, og hvordan udfolder det sig? Hvordan er den professionelle krop, som
kommer i spil i dette rum? Vi mener, at kroppen er vores forankring i verden, og
pædagoger kan derfor støtte op om ”kropsfortælling”, blandt andet kan de støtte forskellige
målgrupper til at finde deres egen kropsfortælling i de iscenesatte (formelle) rum.
Vi ønsker med denne bog at kvalificere og forøge opmærksomheden på den del af de
pædagogiske diskussioner, der omhandler kroppens rolle og betydning i den pædagogiske
kontekst. I alt, hvad vi foretager os, er der bevægelse og sansning, som danner baggrund
for barnets udvikling og læring. Barnet er født nysgerrigt og socialt - det ses på den måde,
barnet tilegner sig viden på. Barnet er meget optaget af at imitere mennesker i sin
omverden og er motiveret til at komme til at mestre de samme færdigheder. De bedste
læremestre for barnet er børn der er lidt ældre eller som mestrer noget, som barnet endnu
ikke kan. Voksne er også gode kilder til at lære nye bevægelser, og på den baggrund er det
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
23
væsentligt at fokusere på, at krop imiterer krop, hvilket kan ses ved, at barnet imiterer det,
som andre gør.
Vi er overvejende inspireret af Merleau-Pontys filosofiske fænomenologi, hvor hovedtesen
er, at kroppen sættes i centrum for arbejdet med at forstå og beskrive menneskets
eksistentielle vilkår, herunder læring. I fænomenologien synliggøres menneskets eksistens
ved den umiddelbare kropslige tilstedeværelse i verden – det levede liv. Et liv, der kan
sanses, iagttages og beskrives. At lære med kroppen, er læring, hvor krop og kropslige
handlinger er udgangspunktet. Det er en læreproces, som fører til kropslig viden, der ikke
altid kan sættes ord på. Læreprocessen er sanselig og tavs. Man kan lære, uden at man er
bevidst om, at man lærer. Ifølge Merleau-Ponty (2000) tilhører verden ikke et personligt
jeg, men er et betydningsfelt, der er tilgængelig for alle kroppe. Gennem kroppen tilegner
mennesker sig den verden, der er, såvel den naturlige verden som den kulturelle verden. En
verden, som er en social verden, hvor man altid er én i relation til andre.
Kropsfortællinger
Kropsfortælling er et begreb, som vi har fundet meget relevant i forhold til arbejdet med
Pædagogisk Idræt. Kropsfortælling er hvad kroppen fortæller. Mennesket forholder sig til,
hvem det er gennem fortællingen om det, det oplever, alt imens der hele tiden kommer nye
oplevelser og fortællinger til. Menneskers kropsfortællinger kan ses som en dynamisk
spiral af fortællinger, som vikler sig ud og ind, frem og tilbage mellem hinanden. Det er
vigtigt at sætte fokus på, hvilke kropsfortællinger, pædagogerne fremmer i de forskellige
måder, det er acceptabelt at bevæge sig. Hvordan kommer de til udtryk?
En kropsfortælling fra praksis kan være, at pædagogerne siger til børnene, at hvis de skal
løbe herinde skal de gå udenfor – eller et andet eksempel kan være, at pædagogerne bevidst
viser bevægelsesglæde f.eks. ved, at være forbillede og er den, der er med på en gang ta’
fat leg i SFO’en.
Kropsfortællingerne viser, hvor vigtigt det er, at pædagogerne møder deres målgrupper,
hvor de er, og gør kropslige erfaringer sammen med dem. Allerbedst er det at iscenesætte
mere af det, individet allerede behersker, derefter tilbyde udfordringer til det enkelte
menneske, som kan medføre udvidelser af menneskers kunnen og gøre kropsfortællinger til
gode læringsrum for alle. Dette afhænger meget af, hvordan pædagogerne er bevidste om
deres egne kroppes udtryk.
Kropslighed i institutioner afhænger meget af, hvilken læringsværdier der bliver set i
forhold til målgrupperne. Målgruppers læring i krydsfeltet mellem ”jeg vil” og ”du skal” er
meget vigtig at tage stilling til som pædagog. Her bliver der på den ene side det enkelte
menneskers individuelle forudsætninger, dets egne interesser, behov og rettigheder at tage
hensyn til, på den anden side er der de forventninger og krav, som individet møder og vil
møde senere i sit hverdagsliv. Kroppen er et grundlæggende vilkår for menneskets
udvikling, mennesker lærer gennem kroppen og med kroppen. Dette har pædagogen stor
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
24
indflydelse på i kraft af hvilke kropsfortællinger, der bliver fremhævet i de iscenesatte
rammer i institutionerne.
Det er vigtigt med de gode kropsfortællinger om, hvem vi er. De eksisterer gennem
kropslige fortællinger om det, vi oplever, når vi bruger kroppen og er bundet op på, at
krop imiterer krop, ved at pædagogen bevæger sig i alle planer med den igangsættende
krop og får øje på, hvad der optager mennesket rent kropsligt, og på hvilke bevægelser der
er tilladt i den pædagogiske kontekst.
Kropsfortællingerne har stor betydning i forhold til, hvordan pædagogerne har iscenesat
begreberne: ”Kropsfortælling”, ”kropslig rettethed” og ”kropslig rækken ud efter mening”.
På hvordan pædagogerne og de forskellige målgrupper er i stand til at sanse verden
igennem handling/bevægelse – og omvendt. Sansning, bevægelse og handling, som foregår
med kroppen som omdrejningspunkt, betinger hinanden.
Nogle af overvejelser omkring kropsfortælling kan altså være:
Hvilke kropsfortællinger er det, pædagogen som kropskulturel formidler
iscenesætter i det formelle rum?
Læringsværdien i de iscenesatte rammer
Hvordan er kropsfortællingen organiseret i forhold til muligheder for læring via
kroppen.
Kropslig læring
I en søgen efter indsigt i kropslig læring kan man reflektere over, hvad der er en god måde
at lære på. Læring kan foregå på mange måder, men selve læreprocessen kan deles i to. I
den ene del knytter læring sig til en bevidsthed og en refleksivitet om det, der læres. Her er
vi med andre ord opmærksomme på, at vi lærer. I den anden del knytter læring sig til vores
mere eller mindre rutinemæssige deltagelse i hverdagens praktiske liv. Vi gør det, vi skal
gøre – men bliver ind imellem opmærksomme på, at vi har lært noget nyt. Denne
rutinemæssige deltagelse gør også, at vi ikke behøver at forklare hinanden alting forfra
hver dag. Vi ved, hvad kollegaen mener, når han eller hun forklarer sig med få ord. Det
ligger så at sige på rygraden – og ofte vil snakken dreje sig om noget helt andet end det
arbejdsfaglige.
Merleau-Ponty satte kroppen i centrum i forståelsen af det menneskelige livsgrundlag.
Grundlaget for erfaring er en tavs kropslig viden. Vi sanser omverdenen gennem kroppen,
hvis vi ikke kunne det, ville vi ikke være reflekterende mennesker. Refleksion forudsætter
sansning og erfaringer. Kroppen er den primære forståelsesinstans, da erfaringerne
kommer før analysen af erfaringerne. Man er nødt til at have oplevet noget, før end man
kan tænke over oplevelsen. Merleau-Ponty mente ikke, at man kan adskille krop og
bevidsthed, men de kan dog analytisk kan deles op. Mennesket erfarer verden gennem
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
25
sanser og perception, hvilket ligger til grund for refleksioner. En bevægelse er lært, når
kroppen har lært den, det vil sige, når kroppen har indoptaget den i sin verden, og at
bevæge sin krop er at rette sig imod tingene gennem den, at lade den besvare den
udfordring, de uden nogen forestilling udsætter den for (Merleau-Ponty, 2000).
Handling og tankevirksomhed kombineres, når man udfolder sig fysisk. Når man
gennemfører bevægelser eller aktiviteter, udvikler man færdigheder og kundskab. Via ny
handling skaber man nye kundskaber. Det er ikke bare kroppen, som handler, men hele
mennesket. Udvikling af nye færdigheder sker, når barnet har mulighed for at imitere den
voksne, og når barnet har afprøvet det, udvikler det færdigheden på sin egen måde. Krop
og bevidsthed tilsammen udgør et menneske, at mennesker både bliver set og ser, gør, at de
er både objekter og subjekter gennem forholdet mellem den fysiske/objektive og den
levende/subjektive krop, som forholder sig til hinanden. På den måde er mennesket både et
objekt og et subjekt i forhold til sig selv og til andre. Når man møder et andet menneske,
kan man enten se det som et objekt, eller man kan se det hele menneske og derved et
subjekt.
Det er vigtigt at skabe gode bevægelsesmiljøer og en bevægelseskultur, som accepterer
kroppens egenværdi, tilgodeser kropslig viden og inkluderer viden skabt gennem sanserne
og bevægelse, da det, som tidligere nævnt, er fundamentalt vigtigt i menneskers tilværelse.
Vi sætter i denne bog fokus på pædagogen som kropslig formidler og på, hvordan
pædagoger opstiller rum og rammer for kropslige bevægelser. Det gør vi ved at arbejde
med pædagogers krop og professionens krop ud fra det synspunkt, at pædagogiske
udfordringer også sidder i kroppen, nøgleordet for os er her ”det autentiske”. I dette begreb
ligger de ægte følelser og læringsaspekter gemt. Når ikke blot hovedet, men også kroppen
deltager i det, børn eller voksne udfordrer sig med, eksempelvis i bevægelsesrummet, er
potentialet for læring optimeret betydeligt. Og hvis det til og med foregår i en
sammenhæng, som opleves ægte og meningsskabende, er forudsætningen for at huske og
forstå budskabet absolut optimalt.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
26
Pædagogisk Idræt kan anvendes i forhold til alle brugergrupper
og i alle slags pædagogiske institutioner
Mennesker udvikler sig ved at være aktive og ved at være i bevægelse i et gensidigt
samspil med andre mennesker i en social verden. Det gælder på det motoriske, det
kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. Vores formål er at
gøre opmærksom på, at menneskers kropslige læring bør medtænkes i al pædagogisk
virksomhed. For at kunne udføre pædagogisk arbejde på et højt niveau er det nødvendigt at
der er tilstrækkelige ressourcer til arbejdet. Hermed mener vi dels materielle ressourcer i
form af plads, udstyr, normering og økonomi – dels i form af sociale ressourcer,
veluddannede og engagerede pædagogiske medarbejdere, der ser deres arbejde som mere
end et lønarbejde - medarbejdere, der evner at engagere sig og indgå i positive relationer
med de børn, unge eller voksne, de arbejder med. Suna Christensen (2009) kalder det ægte
værdibaseret arbejde i modsætning til et traditionelt, industrielt arbejdsbegreb, som kan
medføre en uheldig distance mellem børn og brugere på den ene side, og de professionelle
på den anden side. Når mennesker skal kunne udvikle sig, skal kunne tilegne sig nye
kompetencer, så foregår det i samspil med andre mennesker, det være sig jævnaldrene,
jævnbyrdige eller mere-vidende og mere erfarne, for eksempel pædagogisk personale.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
27
Idrætsbegrebet i en didaktisk kompetencemodel
Mål-grupper Børn og unge Mennesker med
sociale problemer
Mennesker med
nedsat funktionsevne
Refleksion over
praksis
Inklusion
Omsorg
Udvikling
Stimulering
Inklusion
Det gode liv
Læring
Inklusion
Livsvilkår
Selvbestemmelse
Det gode liv
Planlægning af
praksis
Samspil med andre
børn, motivation
læringsteorier
Samspil med andre
Motivation for forandring
Ejerskab over eget liv
Samspil med andre
Nye erfaringer i trygge
rammer
Succes oplevelser
Udførelse i
praksis
Leg, læring og
udvikling
Samspil og relationer
Leg, læring og udvikling
Samspil og relationer
Leg, læring og udvikling
Motivation
Samspil og relationer
Dokumentation
og evaluering
Normaludvikling
Kompetencer if.
læreplaner
Færre konflikter og
problemer
Bedre selvværd
Sociale kompetencer
Øget livskvalitet
Bedre kropsbevidsthed
Øget selvværd
Tegn i
hverdagens
praksis
Latter og leg
Læring og udvikling
Flow
Fordybelse og
koncentration
Selvforglemmelse
Glemme problemer
Flow
Glæde og latter
Glemme problemer
Kost, hygiejne, udseende
Flow
Model 2
Herover har vi sat idrætsbegrebet ind i en didaktisk kompetencemodel for at vise nogle af
de temaer, der kan være på spil i forskellige pædagogiske institutioners hverdagspraksis,
og for at illustrere hvordan Pædagogisk Idræt kan indgå i en lærings- og udviklingsproces.
Der kan sættes flere temaer ind, alt efter hvilken specifik målgruppe, man arbejder med, og
hvilke konkrete deltagere der er i den pædagogiske praksis.
Målgrupper
Pædagogisk Idræt er relevant at anvende i forhold til alle målgrupper, idet der i en
bevægende pædagogik er fokus på kropsligheden og på at holde børn, unge og voksne i
bevægelse, med positive sundhedsmæssige konsekvenser – såvel som at udviklepersonlige
og sociale kompetencer. Pædagogisk Idræt kan derved være omdrejningspunktet i opgaven
med at opfylde af målsætningerne for det pædagogiske arbejde.
Refleksion over praksis
Det teoretiske fundament er den reflekterende praktikers forståelse af, hvordan mennesker
udvikler sig gennem omsorg og samspil med andre mennesker, med jævnbyrdige og med
erfarne og mere vidende. Desuden er det en viden om, hvordan der kan skabes et
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
28
stimulerende, inkluderende og rummeligt pædagogisk miljø med gode læringsmuligheder
og muligheder for selvbestemmelse med det formål at skabe så ideelle livsvilkår for den
enkelte som muligt, med fokus på hvad der er livskvalitet for ham eller hende. Den enkelte
pædagog og den enkelte personalegruppe må observere egen praksis og reflektere over,
hvad der kræver særlig opmærksomhed og eventuelle justeringer i forhold til de konkrete
mennesker, som man har et pædagogisk ansvar for.
Planlægning af praksis
Med afsæt i forståelsen af mennesker og kendskab til menneskers behov i den konkrete
pædagogiske kontekst skal rammerne arrangeres og aktiviteterne organiseres, så der kan
foregå udviklende samspil mellem deltagerne og pædagogerne, hvor den enkelte kan blive
motiveret til handlinger, der gennem succesoplevelser kan give mulighed for udvikling og
forandring samt sikre selvstændighed og selvbestemmelse i menneskers liv i forhold til,
hvor de er i livet.
Udførelse i praksis
Den konkrete udmøntning: Hvordan sættes aktiviteterne i gang, hvordan motiveres
deltagerne til at være med til at fortsætte, selvom de måske er blevet trætte, er kommet
bagud eller lignende. Hvordan kan aktiviteten være så legende, at deltagerne fortsætter
med at have lyst til at indgå i samspil med andre og derigennem tilegne sig nye
kompetencer? Her er pædagogens personlige engagement og overblik centralt og
afgørende for den praktiske udførelse.
Dokumentation og evaluering
Dokumentation og evaluering handler om, hvordan det kan dokumenteres, at
pædagogikken virker, og at målet med arbejdet bliver indfriet på en tilfredsstillende måde.
Pædagogen må vide, hvordan den normale udvikling forløber, og hvordan udvikling
foregår, når mennesker lever i usædvanlige livsvilkår, begrundet i eksempelvis udsathed
eller i at have nedsat funktionsevne på enkelte eller flere områder. Pædagogen må kunne
opfange signaler på, at selvværdet er øget hos de børn, unge eller voksne, hun arbejder
med, se at forskellige kompetencer er tilegnet, og at livskvaliteten er forbedret. Pædagogen
evne til iagttagelse og refleksion er væsentlige for at kunne dokumentere og evaluere
arbejdet.
Tegn i hverdagens praksis
Hverdagspraksis handler om, hvordan pædagogen i sin hverdag kan se, om det, hun gør,
har betydning for brugeren, det vil sige hun skal kende og kunne genkende de umiddelbare
signaler og tegn. Det kan være glæde og latter, en tilstand af flow trods besværligheder, at
koncentrations- og fordybelsestiden forlænges, og ved at der sker positive forandringer
med udseende, eksempelvis med hensyn til kost og hygiejne. Også positive forandringer i
samspillet mellem børnene, de unge eller de voksne i det uformelle rum er tegn på, at det
pædagogiske arbejde er lykkedes.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
29
At man ikke bare kan opdele mennesker i pædagogiske målgrupper og brugerområder og
agere på den samme måde i forhold til alle er en selvfølge, og da pædagogik er et
anliggende mellem mindst to personer, pædagogen og brugeren, er det pædagogens ansvar
at møde brugeren på en passende og relevant måde, så hun modsvarer behovet, ikke
nødvendigvis kravet eller ønsket, men med det gode liv i udviklende og positive relationer
med andre som mål. Det kræver, at hun har merviden, overblik, overskud og faglighed
samt personlige færdigheder og engagement, der sættes i spil med henblik på at gøre
arbejdet bedst muligt.
Værdier og normer i pædagogiske institutioners praksis
Den pædagogiske institutionspraksis er præget af de værdier og normer, som personalet
deltager med, når de planlægger og udfører deres pædagogiske arbejde. Praksis er tillige
præget af de politiske og ressourcemæssige prioriteringer, der er af pædagogiske
institutioners betydning, henholdsvis for det enkelte barn/unge/bruger og for samfundet
som helhed. Desuden spiller deltagernes egne baggrunde og erfaringer også ind på den
hverdagspraksis, der er i institutionen.
Forældrene har for eksempel betydning for børnehavens praksis gennem flere samspil, dels
via den måde deres barn har gjort erfaringer med sociale interaktioner, dels gennem deres
samarbejde med børnehaven og endelig i kraft af deres deltagelse i et arbejdsliv, som
medfører et behov for børnepasning i et vist omfang, og som i øvrigt nødvendiggør, at
opmærksomheden rettes væk fra familien i en væsentlig del af tiden. Anbragte børn og
unge har forældre, der i forskelligt omfang er til stede i deres liv, og de har gjort sig nogle
erfaringer i samspil med andre, på godt og ondt. Nogle erfaringer har skadet selvværdet og
overskuddet til at lege og lære, og de forskellige erfaringer bringer børnene med ind i deres
deltagelse i den pædagogiske praksis, der for eksempel er på en døgninstitution. Voksne
med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne kan være på et udviklingsniveau, der er
langt lavere end deres kronologiske alder og kan have en lang årrækkes erfaringer med
samspil, de har haft vanskeligt ved at forstå og indgå i.
Menneskers bevægelse og udvikling i institutioner
Pædagogisk arbejde består i høj grad af at kunne indgå i relationer med de mennesker, som
er brugere af den konkrete pædagogiske praksis. Brita Foged beskriver denne relation som
”en etisk og formålsrettet relation”, idet pædagogen indgår i relationen med både
kortsigtede og langsigtede mål (2008). Det er ikke relationen i sig selv, der er målet, men
udførelsen af de pædagogiske opgaver, der er knyttet til institutionen, og er formuleret i
lovgivningen, er målet. Derfor skal pædagoguddannelsen kvalificere den studerende til at
kunne indgå i en sådan relation, til at kunne vejlede og støtte de mennesker, der har brug
for det. Pædagogen skal kunne samarbejde med pårørende og andre professionelle, der har
med den konkrete person at gøre, i et konstruktivt, etisk og respektfuldt samarbejde, der
har brugeren og brugerens behov, trivsel og udvikling, som omdrejningspunkt.
Overvejelser om brugerens sundhed bør ligeledes medtages, og det gælder uanset
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
30
brugerens baggrund og aktuelle situation, om det er et barn i vuggestue eller børnehave,
mennesker med sociale problemer eller med nedsatte funktionsevner. Pædagoger med
viden, værdier og vilje til at indgå i etiske og formålsrettede relationer og med
kompetencer og vilje til at handle, kan medvirke til at skabe rammer om sociale situationer,
så der sker bevægelser og dermed forandringer i menneskers liv. Når det pædagogiske
arbejde udføres kvalificeret, er der muligheder for positive bevægelser i retning af øget
livskvalitet og bedre trivsel og sundhed.
Dér hvor pædagogikken udfolder sig er i de konkrete sociale situationer med deltagelse af
brugere og pædagoger, og her kan Pædagogisk Idræt være det fælles tredje, dét der er
omdrejningspunkt i aktiviteten, og det, der giver bevægelse. Bevægelsen kan være
følelsesmæssig bevægelse i nuet, og det kan være bevægelse i retning af personlig
udvikling og kompetencetilegnelse.
I den nedenstående model illustreres sammenhængene mellem de forskellige niveauer i
menneskers tilværelse, dels på det personlige plan, individ-niveauet, dels på
institutionsniveau, dels på det samfundsmæssige og overordnede niveau. Med sin
dynamiske model, ønsker Hedegaard at beskrive hvordan samfundet udgør en overordnet
ramme for forskellige institutioner og praksisser, det er familiernes hjemmepraksis, det er
de pædagogiske institutioners praksis, og det er arbejdspladsernes praksis. Alle
institutioner har sin egen kulturelle tradition, måder at gøre ting på, værdier og normer, der
er gældende og styrende for hvordan mennesker agerer indenfor de forskellige praksisser.
Gennem menneskers deltagelse i sociale situationer i de forskellige praksisser, udvikles og
opstår de motiver, der er med til at bestemme retningen på menneskers handlinger,
menneskers tilegnelse af kompetencer og dermed bevægelse, udvikling og trivsel. Hver
enkelt person, barn eller bruger, er også, igennem sin aktive deltagelse i de sociale
situationer og praksisser, med til at bevæge den institution, han/hun er en del af, og er med
til for eksempel at bevæge de pædagoger, der er ansat i institutionen (Hedegaard 2009).
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
31
Model 3
Hedegaards model om menneskers udvikling, 2009
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
32
Læring i praksis
Med Pædagogisk Idræt kan der skabes betingelser og
muligheder for bevægelse og for udvikling.
At lære i praksis er at lære på institutionsniveauet, dér hvor det pædagogiske arbejde
konkret udfolder sig, og hvor de måder, som man gør tingene på, de vaner og traditioner,
der er skabt, har rødder i deltagernes værdier og normer.
For eksempel når vuggestuebarnet skal lære at gå, må de voksne have tillid og give plads
og rum til, at barnet kan gøre egne erfaringer, selvom det kan se faretruende ud og være
fristende at give en hånd med. Større børn og unge skal have frihed til at udfolde sig og til
at udvikle egne interesser og derigennem identiteten. Voksne med sociale eller andre
problemer kan have vanskeligt ved at passe ind i samfundets almindelige normer og
værdier og har brug for hjælp til klare sig og trives.
Vi opfatter læring og udvikling som individuelle processer, der foregår i alle
sociokulturelle sammenhænge. Vi mener, at alle mennesker gør det, de kan og lærer
gennem deres handlinger i samspil med andre og derved søger at forstå den sociale verden,
og hvordan den hænger sammen. Det betyder, at ikke blot målgruppen for de
professionelles arbejde bevæger sig og udvikler sig – det gør de professionelle også, hvis
de vil, og hvis de er åbne for at lade sig bevæge og forandre gennem engageret deltagelse i
sociale situationer.
Det er vigtigt, at der i pædagogiske institutioner skabes gode bevægelsesmiljøer og en
bevægelseskultur, som accepterer kroppens egenværdi. Et miljø, der tilgodeser kropslig
viden og inkluderer viden skabt gennem sanserne og bevægelse ud fra en betragtning om,
at det er fundamentalt vigtigt i menneskers tilværelse. De professionelle voksne må tage
medansvar for børns udvikling, sundhed og læring i dagtilbud og for voksne brugeres
livskvalitet og trivsel. Pædagogisk Idræt kan supplere den eksisterende pædagogik med
nye metoder, værdier, holdninger og handlinger via idræt, leg og bevægelse.
Pædagogen skal kunne tilegne sig teoretisk viden og omsætte den i praksis for at sikre lige
deltagelse for alle, når hun tilrettelægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter og
processer, og hun skal kunne ”analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk
praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde”, som det er formuleret i
Bekendtgørelsen for uddannelsen. Pædagogisk Idræt kan integreres i alle institutionstypers
hverdagspraksis og medvirke til at skabe rammer om menneskers sundhed, udvikling og
trivsel.
Idrætsbørnehaver er afsættet for Pædagogisk Idræt, men her vil vi vise mulighederne for
også at tænke Pædagogisk Idræt ind i andre pædagogiske praksisområder, idet de tre
begreber: Idræt, leg og bevægelse er nært sammenhængende med sundhed, udvikling og
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
33
læring for alle mennesker, og igen med livskvalitet og trivsel, som må medtænkes i enhver
pædagogisk praksis. Her følger nogle overordnede betragtninger på, hvordan Pædagogisk
Idræt kan være omdrejningspunkt i pædagogisk arbejde i forskellige institutionstyper og
bidrage til arbejdet med menneskers bevægelses- og sundhedsprofil.
Et praktisk grundlag for Pædagogisk Idræt
I arbejdet med at lave dette lærebogsmateriale har vi besøgt tre forskellige pædagogiske
institutioner, der allerede arbejder – og længe har gjort det, med Pædagogisk Idræt som
omdrejningspunkt i deres pædagogiske arbejde14.
Den første er Idrætsbørnehaven v/Globus1, den anden er Bøgholt, som er en
døgninstitution for børn og unge, og den tredje er Idræt & Friluft, som er et idrætstilbud for
voksne med nedsatte funktionsevner. Fælles for personalet på de tre institutioner er, at de
har deltaget i en efteruddannelse med fokus på, hvordan idræt kan indgå i pædagogisk
arbejde, og de har valgt at implementere det i deres institution. Fælles for de tre er også, at
det er formuleret i deres målsætning for institutionens arbejde, at de bruger Pædagogisk
14 To af institutionerne har modtaget Peter Sabroe prisen vedr. pædagogisk idræt. Idræt & Friluft modtog
prisen i 2002, og Bøgholt i 2004.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
34
Idræt. Det er derfor op til brugerne at vurdere, om det pædagogiske tilbud er noget for dem
– eller om det ikke er. Vælger man denne institution, børnehave, døgninstitution eller
aktivitetstilbud, får man idrætten med i det pædagogiske arbejde. Det samme gælder for
personalet, som også skal ville og kunne, eller ville lære at arbejde med Pædagogisk Idræt.
Her vil vi beskrive det pædagogiske arbejde med målgrupperne generelt og konkret fra
hver af de tre institutioner. På dvd’en kan der ses eksempler på, hvordan der arbejdes med
Pædagogisk Idræt i de tre institutioner ud fra de principper, vi har præsenteret.
Børn og unge
Generelt på børneområdet - for normale børn såvel som for børn med særlige behov - er
leg og bevægelse centralt. Pædagoger kan gennem legende og bevægende aktiviteter,
tilpasset børnegruppen, give de enkelte børn mulighed for at finde ud af, hvad de kan med
deres krop - alene og sammen med andre, når der arbejdes med det inkluderende
fællesskab, hvor alle er lige – og samtidig forskellige i måder at deltage på, ud fra alder,
udvikling, interesse og motivation. Aktiviteterne kan have udgangspunkt i børnenes egne
ideer og påfund, eller de kan efterligne den voksne eller de andre børn. En fælles aktivitet
kan give sociale og psykologiske erfaringer gennem samspil og koncentration - og fysiske
erfaringer ved at man kan mærke sin egen krops møde med verden udenom, mærke sine
musklers styrke og sin balance - man kan blive forpustet og få sved på panden. Alt
sammen erfaringer, der bidrager til øget kropsbevidsthed og –kontrol, til selvbevidsthed og
identitets-dannelse.
Pædagoger i dagtilbud for børn har særlige forpligtelser med hensyn til at skabe rammer
om udvikling og læring, børnenes socialisering og aktiviteter i forbindelse med deres
tilegnelse af kompetencer i den verden, de er deltagere i. 15 Det er derfor både en
dannelses- og opdragelses-opgave, hvor pædagogen påtager sig ansvaret for at støtte børn i
deres socialiseringsproces, deres tilegnelse af samfundsmæssige værdier og normer.
Samtidig er det også en udviklings-, en omsorgs-, og en læringsopgave, idet pædagogerne
skal stimulere barnet til aktiv deltagelse i både planlagte og voksenstyrede aktiviteter og i
voksenfrie aktiviteter, det vil sige leg og aktiviteter alene og sammen med andre børn.
Pædagogerne må sørge for at skabe rammer, der udfordrer børnene tilpas - ikke så meget at
barnet stresses, men heller ikke så lidt at barnet keder sig. Det skal tilstræbes at skabe
muligheder for at barnet kan opleve Flow.16 Aktiviteterne skal tilpasses de enkelte børn, og
der skal kunne tages individuelle hensyn, så barnet har mulighed for at tilegne sig
kompetencer og færdigheder i eget tempo. Sådan forløber læringsprocessen mest optimalt
for det enkelte barn.
Vygotsky’s udviklingspsykologiske teori (1978, 1987) relateret til Merleau-Pontys filosofi
kan indsættes i en nutidig kulturhistorisk ramme og sammenfattes til, at det pædagogiske
15 Lov om Social Service/dagtilbud for børn fra 1998 – 2007.
16 Flow begrebet stammer oprindeligt fra Csikszentmihali, men også HH Knoop har skrevet om det.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
35
arbejde i dagtilbud for børn foregår ved, at pædagogerne i samarbejde med forældrene
skaber gode sociale betingelser for, at børn kan lege og lære. De kan dermed udvikle sig og
blive kompetente deltagere i det samfund, som de lever i og er en del af.
Børns hverdagsliv leves i forskellige arenaer, og når de er mellem tre og seks år, foregår
hverdagslivet primært hjemme og i deres børnehave. Mens børnene vokser op tilegner de
sig, gennem relationer med andre, en mangfoldighed af viden og færdigheder. De er aktive,
kropslige, kognitive, emotionelle og sproglige deltagere i deres egen og hinandens
udvikling - gennem indbyrdes lege og dynamisk samspil med en omverden, som i sig selv
også er dynamisk og under stadig forandring.
At være en idrætsbørnehave giver personalet og institutionen et fælles værdigrundlag, et
fælles sprog, en fælles forståelse af læring og udvikling gennem anvendelse af Pædagogisk
Idræt, som grundlæggende metode i pædagogikken. Det er centralt, at hverdagen i en
idrætsbørnehave er præget af bevægelse og idræt. Personalet har særligt fokus på, hvordan
børn leger og lærer gennem kroppen og på, at kroppen er grundlaget for et menneskes
eksistens i verden. Personalet benytter Pædagogisk Idræt som metode og som
samværsform i det daglige arbejde.
Det betyder, at bevægelsen og idrætten er en integreret del af hverdagen, hvor aktiviteter
og lege foregår både i det formelle og i det uformelle rum.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
36
Idrætsbørnehaven v/Globus1
”I Pædagogisk Idræt er vi forbilleder, det vi gør, det vil børnene også gerne være med til”.
Sådan formulerer lederen af idrætsbørnehaven det ansvar, der hviler på personalet.
Idrætsbørnehaven ligger ved det kommunale idrætsanlæg Globus1, i Gjellerup i Århus
Vest. Fra at være en traditionel børnehave blev børnehaven til idrætsbørnehave i efteråret
Personalet arbejder med idræt, leg og bevægelse som det pædagogiske
omdrejningspunkt, og børnene tilbydes en bred vifte af aktiviteter, der hele tiden sætter
fokus på leg, bevægelse, idræt og sundhed.
Arbejdet med idræt har både en værdi i det daglige pædagogiske arbejde i børnehaven og i
det længere perspektiv for den enkelte. Dermed bliver den pædagogiske idræt en støtte for
det enkelte barns udvikling – gennem den voksnes viden om børns udvikling og læring,
kendskab til de konkrete børn og den intuitive fornemmelse af barnets zone for nærmere
udvikling. Der bliver derved dannet grundlag for, at pædagogen kan planlægge, hvilke
aktiviteter der passer til den aktuelle børnegruppe.
Lederen beskriver arbejdet med Pædagogisk Idræt på denne måde:
”Hvordan man arbejder med Pædagogisk Idræt? Det gør man på en måde, så det bliver
sjovt. Det er vigtigt at have en pædagogisk profil, men det er også vigtigt, at man har det
sjovt i personalegruppen, for hvis vi synes, det er sjovt, og viser at vi kan lide det, vi gør,
så synes børnene også, det er sjovt.”
Personalet er bevidst om, at de er rollemodeller for børnene, både når de løber eller cykler
på arbejde, og når de selv er fysisk aktive i børnehaven.
Det er en vigtig del af børnehavens kropskultur, at alle, også alle voksne, deltager i den
daglige ’Morgensjov’, som er en halv times idræt, leg og bevægelse, tilrettelagt og styret
på skift af personalet.17 I tilrettelæggelsen af ’Morgensjov’ justeres legene og aktiviteterne
i forhold til de børn, der er med. De nye børn får lov til at se på i starten, og efterhånden
som de har lyst til det, kommer de mere med. Der bliver lagt vægt på at børnene synes det
er sjovt at være med.
Lederen forklarer at de kan se at børnene er glade for de idræt og bevægelsesaktiviteter,
som personalet sætter i gang, de kan se at børnene bliver udfordret kropsligt, og oplever at
de gerne vil prøve noget mere, men at det også er en proces, der har taget tid.
17 Det er altid de to morgenåbnere, der har ansvaret for Morgensjov.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
37
”Det er altså først nu, efter ca. 4 år at vi begynder at kunne se resultater. Så lang tid tager
det altså, man kan ikke bare gå ind og så lave alting om. Det tager lang tid, men nu kan vi
se det.”
Lederen fortæller desuden at de kan se at børnene er gode motorisk, de er bedre end børn
forventes at være i samme alder og område, børnehaven har for eksempel ingen
faldulykker haft. Personalet kan se at børnene er glade for det, de sætter i gang, og i
børnenes frie leg, kan de se at de leger det, de har vist dem.
Legepladsen i Idrætsbørnehaven er indrettet til børn, der er i bevægelse, børn, der
udforsker, eksperimenterer, som øver sig i at blive bedre til noget, de allerede kan, og som
er parate til at lære noget nyt, sammen med andre. Der er plads til at køre på en lang
fliserute rundt om de faste legeredskaber og sandkassen med legehuset, på mooncars og på
cykler med to eller fire hjul. Der er græsområder, med små fodboldmål, hvor der er plads
til at spille bold, lege tik, slå kolbøtter og til at voksne kan organisere bevægelseslege med
en større eller mindre gruppe børn. Der er også klatre-, gynge-, og rutchearrangementer,
som man ikke kan komme op på ad magelige trin, man må klatre, op og hænge i armene,
holde fast med benene og svinge sig i armene, når man vil op og ned. Desuden er der en
kæmpe ’åleruse’, der kan svinges frem og tilbage, og hvori der kan ligge eller sidde 8 – 10
børn på samme tid. Kanten af de sandkasser, der også er på legepladsen, er nogle steder
lavet af tykke stolper i forskellig højde, andre steder er det store, runde sten. Legehuset må
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
38
man gerne klatre op på, og fra taget har man overblik over hele legepladsen, og en god del
af området udenom.
Det er vanskeligt udelukkende med ord, at beskrive legepladsens muligheder og
udfordringer. Vi håber at de fotos fra Globus1, der er med i bogen, kan give et indtryk af
hvordan en legeplads kan se ud, når der er tænkt idræt, leg og bevægelse ind i etableringen
af den, og at det kan ses, hvordan børnene bruger legepladsen.
I Idrætsbørnehaven foregår der også stille aktiviteter, der tegnes, males, læses historie,
snakkes, leges med biler, klodser og dukker, børnene sidder bare ikke stille så længe ad
gangen, fordi kropskulturen og forventningerne til børnene og de voksne i børnehaven er at
de er aktive og i bevægelse, mens de leger.
Mennesker med sociale problemer
For udsatte børn og unge og andre med sociale problemer kan der med Pædagogisk Idræt
skabes et frirum for bekymringer og nederlag, rammer for oplevelser af sammenhold og
fællesskab samt rammer om kropslige erfaringer, der giver selvtillid og succesfølelser eller
giver knubs, der kan bearbejdes og integreres i identiteten. For mennesker med sociale
problemer kan idrættens rum være en øvelsesbane, hvor samspilsformer afprøves, og
konflikter gennemleves inden for rammer, der er præget af tryghed og sikkerhed - i
modsætning til den usikre og uforudsigelige verden, som udsatte unge og voksne typisk har
erfaringer fra.
Det pædagogiske arbejde handler om at medvirke til at skabe livskvalitet, om at
pædagogerne skal skabe muligheder for at brugerne kan få oplevelser af succes og
meningsfuldhed, der kan øge deres selvværd og selvtillid - og sørge for, at brugerne får
nogle erfaringer med, at kroppen kan være en læringsvej. Her kan Pædagogisk Idræt være
et udmærket læringsrum, en vej til udvikling af for eksempel personlige, sociale og
følelsesmæssige kompetencer - at kunne sætte sig ind i, hvordan andre har det og mærke en
følelse af tilhørsforhold. Derved kan man for eksempel få erfaringer med forskellige måder
at reagere på i forhold til andre mennesker og måske lære nogle andre måder at reagere på,
hvis man føler sig presset eller usikker, end de måder man er vant til at reagere på.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
39
Bøgholt
”Vejen til menneskets bevidsthed går gennem dets følelser. Vejen til følelserne går gennem
oplevelser, og oplevelser får man, når man deltager i handlinger.”
Den pædagogiske grundholdning for arbejdet på Bøgholt udtrykkes gennem ovenstående
citat af Karen Lykke Poulsen.18
Bøgholt er et behandlingshjem med plads til 30 piger og drenge i alderen 12-16 år med
alvorlige personlige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Det er børn, der af forskellige
årsager ikke har været i stand til at klare sig i familien, og som til trods for normal
begavelse ikke har kunnet passe ind i folkeskolen eller har kunnet anvende deres fritid på
en hensigtsmæssig måde.
Målet for Bøgholt er at udforme et miljø, der gør det muligt, at eleverne gennem aktiv
deltagelse i hverdagen udvikler så alsidige evner, færdigheder og interesser som muligt. De
skal lære at overholde de sociale regler og normer, der er nødvendige for at kunne fungere
i familien og samfundet. De skal udvikle sig såvel fysisk og motorisk, som musisk og
kreativ. Desuden skal de have opnået skolemæssige færdigheder, og ikke mindst gode
arbejdsvaner, så de også, efter at de har forladt Bøgholt, kan tilegne sig viden og
færdigheder.
Den pædagog vi interviewede på Bøgholt forklarer hvad det særlige er, som Bøgholt kan
og gør med Pædagogisk Idræt som omdrejningspunkt:
”Det er en pædagogisk metode, som giver gode muligheder for udvikling for de børn, som
vi har med at gøre, som er anbragte børn/unge med sociale vanskeligheder. Det er også
godt for krop og sundhed, men det er mere sådan en sidegevinst ved Pædagogisk Idræt.
Det er en oplagt metode, at bruge med de her børn og unge, som har en masse energi, de
skal have brugt og brændt af, så det er også positivt ved det.”
”For os [pædagogerne] er det, havde jeg nær sagt, forhåbentligt aldrig kun idrætten, men
for de unge er det tit bare idræt. Vi er ude og lave idræt og spille fodbold, og for dem er
det bare sporten som sådan. Når de så har været her længe, så kan de godt selv se at der
også er noget forandring og læring i det.”
”De nye elever får mange reaktioner på deres vante handlemønstre, specielt fra nogle af
de gamle elever, der går hen og korrigerer dem i sporten. Det er de simpelthen ikke vant
18 Karen Lykke Poulsen. 1982. Opdragelse er handling – lille huspostil for skole og hjem. Jørgen Paludans
Forlag.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
40
til, kan man høre, de plejer at være de her egotrippere, som drøner ned af banen og scorer
målet selv og vælter eller slår andre, og som kommer i klammeri med dem…”
Det er også en forandring, eller en bevægelse, som foregår gennem deltagelse i
idrætsaktiviteter. Personalet ser, at børnene/de unge tilegner sig andre og nye
handlemønstre, de bliver for eksempel bedre til at løse konflikter, og sammenholdet
mellem dem bedres. At være kropslig aktive giver børnene energi og fjerner nogle af de
aggressioner, der ellers kommer til syne. Børnenes kropsbevidsthed forandres, ved at de får
erfaringer med at bruge kroppen, nogen taber sig for eksempel. Personalet oplever også, at
nogle af de lege, de leger på Bøgholt, tager børnene med sig og leger med søskende og
kammeraterne, når de er hjemme i weekenderne.
Pædagogen fortæller, at personalet er meget bevidst om, at det er rollemodel for eleverne
på Bøgholt. Medarbejderne viser med sig selv, gennem kropslige udtryk, at de har lyst til
det, de laver, lyst til idrætten, legen og bevægelsen, og ”man behøver ikke være supergod
for at være med”, forklarer pædagogen. Det er snarere en fordel, at personalet også bliver
udfordret og må flytte grænser med de anstrengelser og frustrationer, der kan være
forbundet med det og med de sejre og oplevelser af succes, der er forbundet med at erfare,
hvad det er muligt at gøre, når man vil det og arbejder for det.
Pædagogen fortsætter:
”Det er nemt for mange af de unge at forholde sig til idrætten. Mange gange har de prøvet
det før eller kender nogle af idrætsgrenene fra tidligere, så derfor er det noget man kan
lægge ovenpå. I hvert fald ved de hvad fodbold er og de ved hvad basket er, måske har de
ikke spillet det så meget, men det er genkendeligt, når vi siger det er det vi skal. Nogle
gange kommer nogle unger med nogle vilde evner indenfor det og så får de noget succes
på det, og nogle gange bliver nogle gode til det i løbet af den tid vi bruger det, og så er det
deres succes, mens de er her og kan mærke en enorm stor udvikling og selvtillid ved at
mærke deres egne evner forbedre sig og så videre.”
Med Pædagogisk Idræt kan pædagogerne skabe rammer, der støtter de unge i at finde det
legebarn frem, som har været overset eller ikke har haft mulighed for udfoldelse på grund
af sociale problemer hos den unge selv, eller i familien. De fleste unge på Bøgholt har
behov for at legene er enkle og overskuelige, samt at reglerne er gennemskuelige. Der skal
jævnligt holdes pauser, for at få talt reaktioner og konflikter igennem. Fysisk aktivitet
bevæger også følelserne, så en kappestrid på en boldbane eller en løbetur kan vække meget
store følelser, som pædagogerne må kunne rumme og hjælpe de unge med at håndtere, så
frustrationer vendes til energi og læring, frem for nederlagsfølelser, følelser af fortabthed,
og negative selvbilleder.
Når pædagogerne tilrettelægger og styrer idrætsaktiviteterne i forhold til de unge, der
deltager, kan Pædagogisk Idræt medvirke til motivere de unge til forandringer i deres
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
41
deltagelse i eget hverdagsliv og de kan få positive erfaringer med at være i samspil med
andre, og dermed tilegne sig sociale kompetencer og det ejerskab over eget liv, som kan
øge selvværdet og forbedre deres evner til at samarbejde med andre.
Mennesker med nedsat funktionsevne
I lovgivningen om den pædagogiske indsats i forhold til voksne med nedsatte funktioner,19
er det slået fast, at tilbuddet til borgerne skal afpasses efter den enkeltes særlige behov,
som pågældende i øvrigt selv skal være med til at definere (Rothuizen, 2001). Det har
medført omdefinering af pædagogrollen, fra at være en bedrevidende omsorgs-giver til at
være deltager i andres, selvstændige liv.
På mange pædagogiske institutioner har det været en meget stor udfordring at nå frem til,
hvordan mennesker kan være selvbestemmende i deres eget liv, uden at pædagogen svigter
sin pligt til at yde omsorg ved for eksempel at støtte brugerne i at spise og drikke
(nogenlunde) sundt og have en fornuftig hygiejne, for at forebygge sygdom, misbrug,
overvægt og lignende. De udfordringer, som pædagogerne møder i arbejdet med at sikre
selvbestemmelse og livskvalitet for mennesker med nedsatte funktioner, er beskrevet af for
eksempel Jan Jaap Rothuizen (2001) og af Ida Schwartz (2001).
Når en pædagogisk institution eller et aktivitetstilbud har som mål at arbejde med brugeres
selvbestemmelse og livskvalitet, er det vigtigt at gøre sig klart, at der ikke findes en
entydig definition. Man bør i personalegruppen overveje, hvilke livsbetingelser der
fremmer mulig-heden for, at mennesker selv aktivt kan skabe sig livskvalitet (Holm m.fl.,
2002).
Selvom livskvalitet er individuelt, så er der, ifølge Siri Næss (i Holm m.fl.), nogle centrale
parametre, der er væsentlige for, at mennesker kan opleve livskvalitet. Disse parametre er,
at mennesket har: 1) mulighed for at være aktiv, altså har energi og mulighed for at deltage
i forhold uden for sig selv og frihed til at vælge at engagere sig og til at bruge sine evner og
færdigheder, 2) gode mellemmenneskelige relationer, det vil sige mindst ét nært forhold til
et andet menneske og en samhørighedsfølelse med ligesindede, 3) positiv selvoplevelse og
opfatter sig selv som et værdifuldt menneske, der kan klare hverdagslivets opgaver på en
tilfredsstillende måde og 4) en grundstemning af glæde og oplever livet som trygt og
givende. Arbejdet og det konkrete formål er forskelligt, alt efter om man arbejder i
brugernes hjem eller på et aktivitetstilbud, men det grundlæggende krav om, at man skal
sikre brugerens selvbestemmelse og betingelser for livskvalitet, er de samme.
19 Lov om Social Service, 1998
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
42
Idræt & Friluft
”De er her jo ikke bare for at lave idræt og for at få tiden til at gå. De er her for at arbejde
med deres krop - det har de aldrig gjort før, de er her for at få en forståelse for deres krop
og for deres temperament.”
Sådan siger den pædagog, vi talte med. Han er ansat på Idræt & Friluft, et kursustilbud af
ni måneders varighed til voksne mennesker med nedsatte psykiske funktionsevner. Det er
en satellit af et beskyttet værksted, som har eksisteret i ca. ti år. Der er tyve elever mellem
19 og 49 år tilknyttet, nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Målet med tilbuddet er at
tilbyde en hverdag med meningsfulde aktiviteter og samvær med andre til mennesker, der
selv ønsker det, og som vurderes af sagsbehandlere til at kunne have gavn af et
idrætstilbud. På spørgsmålet om, hvad der er det særlige som Idræt & Friluft kan og gør
med Pædagogisk Idræt som omdrejningspunkt, svarer pædagogen, at der både er fokus på
at dyrke idræt på mange måder; så som opvarmning, orienteringsløb, boldspil, kamplege
og lignende, og at der derudover også i høj grad er fokus på elevernes kropsbevidsthed,
deres sundhed og spisevaner samt deres forhold til andre mennesker.
”Vi vil gerne give eleverne nogle af de normer og værdier, som eksisterer i samfundet, om
for eksempel sundhed og hygiejne. Vi vil også gerne have at de forstår, at det er vigtigt at
de møder op på Idræt & Friluft, det er ligesom et arbejde, og hvis der er nogen, der ikke
kommer om morgenen, så ringer vi til dem, og siger at her har vi brug for at de kommer.”
Pædagogen forklarer, at det vigtigste er det legende element.
”Motivationen for bevægelse og deltagelse i aktiviteterne er at det er sjovt, i begyndelsen
er der ingen regler på i eksempelvis boldspillet, først er det en leg, så kommer reglerne på
efterfølgende. Aktiviteten tilpasses elevernes ressourcer. Derved får de en forståelse for sig
selv, en forståelse af at krop og hoved hænger sammen og at de selv har nogle ressourcer.
Her arbejder vi kun med ressourcer, og måske skal vi rundt om det 100 gange, men for mig
er det vigtigt også at have øje for, hvor eleverne er på vej hen, så jeg kan støtte dem, dér
hvor de er.”
På Idræt & Friluft er personalet klar over, at de fungerer som rolle-modeller for eleverne.
For eksempel er de opmærksomme på ikke at komme til at råbe, heller ikke på boldbanen,
for det føles ikke rart for nogen at blive råbt ad. I stedet prøver de at være sproglige
forbilleder ved at tale pænt til brugerne og til hinanden, ved at tage en Time out og få talt
konflikter eller problemer igennem, når de opstår.
De arbejder for at gøre det muligt for eleverne at opnå livskvalitet ved at tilbyde
muligheder for aktivitet gennem fordybelse frem for overfladisk-hed, personalet er
vedholdende i samspillet med eleverne, de spiser sundt, arrangerer lange gåture og prøver i
det hele taget at vise handlemåder, der er værd at efterligne.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
43
For at få indsigt i hvordan Idræt & Friluft arbejder med Pædagogisk Idræt i hverdagen med
elevernes livskvalitet og selvbestemmelse som mål, bad vi pædagogen give eksempler på,
hvad de gjorde og hvorfor.
”I år har vi haft en fantastisk dansesektion, Pers danseskole har de kaldt den, og det har
været så underholdende. Vi har lært fire danse, og så har vi selv lavet en dans. Og de har
lavet indmarch, hvor de står på række og holder rigtig håndfatning, og du skal se deres
smil.”
Dans er en idrætsaktivitet, med regler og rammer for hvordan det foregår, og samtidig er
det en social aktivitet, som lykkes bedst når alle går op i dansen og gør sig umage. Når der
arrangeres opvisning med indmarch og indbudt publikum, så er de glade smil og
optagetheden af at gøre det godt, tegn på at dansen er en succesoplevelse for eleverne, og
opfylder de førnævnte parametre for livskvalitet. Det er en social aktivitet, hvor
deltagernes færdigheder er i spil, det giver følelser af samhørighed på danseholdet, og
medfører følelser af glæde og selvtillid. Når pædagogen fortæller om danseskolen, kommer
det personlige engagement i arbejdet tydeligt frem, og stoltheden på elevernes vegne over
de mål, de når gennem dansen, er til at få øje på.
At det virker at bruge idrætten i arbejdet, ser personalet, når de oplever elevernes stolthed
og glæde ved at fornemme, at de kan noget, ved at se at eleverne tilegner sig nye
handlemåder og kommer til at indgå i nogle anderledes samspilsmønstre, både med de
andre elever, og med personalet. Hygiejnen forbedres, kosten forbedres, og eleverne opnår
en forståelse for egen krop, fornemmelse af egen krop - hvem man er på knus med og
hvem man ikke er på knus med.
”Det er ikke bare idræt, det er også samvær og kammerater, fortsætter pædagogen, vi får
jo et hold elever, og mange af dem kender hinanden andre steder fra, så der er også
kærestedramaer og jalousidramaer.”
Personalet tager ikke konkret fat i disse ’dramaer’, men taler med eleverne, når der er
konflikter, og de søger at støtte eleverne i at finde ud af at fungere sammen og tage vare på
sig selv og hinanden.
Pædagogen fortæller om hvordan der har været en fast fredagstradition, hvor alle eleverne
tog ind til byen og spiste på Jensens Bøfhus, til sidst var hele gruppen med, også de
sværeste. Personalet var bevidst om at det var elevernes egne beslutninger, når de tog i
byen for at spise, og selvom personalet kunne være bekymret for hvordan det ville gå, om
alle elever ville få en god oplevelse, så var det ikke noget, de skulle eller kunne blande sig
”Det kan ikke nytte vi altid siger tænk hvis der skete noget. Når de kan klare sig frem og
tilbage, så kan de vel også klare sig selv, når de tager ned i byen for at spise.”
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
44
Byturen uden pædagogerne er et godt eksempel på at eleverne gør noget, som de har lyst
til, de kan og vil tage af sted sammen, og de gør det. Det er selvbestemmelse, som afføder
respekt.
Engagementet hos personalet på Idræt & Friluft viser hvor seriøst de tager deres ansvar på
sig, samtidig med at begejstringen og arbejdsglæden hos dem er tydelig. De fleste har
været ansat længe, og flere har været med helt fra starten, tre af pædagogerne har været
med til at skrive bogen; Idrætsglæde – livsglæde, som handler om hvordan
idrætsudfoldelse og friluftsliv kan føre til at det enkelte menneske i højere grad bliver i
stand til at tage sit eget liv på sig.20
Konklusion og afslutning på læring i praksis
Gennem beskrivelserne af arbejdet i de tre institutioner har vi nu præsenteret eksempler på,
hvordan Pædagogisk Idræt kan være en ramme om et kvalificeret pædagogisk arbejde med
vidt forskellige målgrupper. Man kan også tale om idrætten som et fælles tredje, en
aktivitet, en optagethed, som man er fælles om, som relationen er bygget op om. Derved
kan de pædagogiske mål, der er for den enkelte bruger og de mål, der er for gruppen af
brugerne på institutionen, opfyldes.
20 Idrætsglæde – livsglæde. Udviklingshæmmede og idrætspædagogik. Birgit Munk Madsen, Jette Fryland,
Per Bundgaard og Axel Agesen Nielsen. Systime. 2001.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
45
Pædagogisk Idræt i pædagoguddannelsen
Hidtil har det været faget Socialfag, der har haft til opgave at anlægge et samfundsmæssigt
perspektiv på pædagogisk arbejde21 for studerende på landets pædagogseminarier og sikre,
at de studerende tilegnede sig viden om samfundsmæssige forhold og samspillet mellem
den enkelte, familien og samfundet. Med den nye uddannelse fra 2007 er denne opgave
flyttet til fagene Individ, institution og samfund og Pædagogisk sociologi. Med en
grundlæggende opfattelse af, at samfundet er til stede i selv den mindste
dagligdagssituation i det pædagogisk arbejde, præsenteres en redegørelse for de centrale
begreber; dilemmaer og brudlinjer, gennem en række cases i bogen: Samfundet i
pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv (Carsten Schou & Carsten Pedersen (red),
2006).
I pædagoguddannelsen udgør faget Pædagogik kernen i den teorifaglige del af uddannelsen
sammen med de to nye fagområder: Individ, Institution og Samfund og Dansk, Kultur og
Kommunikation.
Der er derudover tre linjefag, som den studerende skal vælge ét af, enten Sundhed, Krop og
Bevægelse, Natur, Teknik og Værksted, eller Musik, Drama og Udtryk.
I tre praktikperioder skal de pædagogstuderende vælge, hvilket af de følgende tre områder,
de vil specialisere sig inden for: Vil de arbejde med børn og unge, med mennesker med
sociale problemer eller med mennesker med nedsat funktionsevne?
Sundhed, krop og bevægelse – og pædagogik
Det beskrives i studieordningen, at sundhed, krop og bevægelse inddrages (i uddannelsen)
for at give den færdiguddannede den nødvendige kompetence til at medvirke til at løse
opgaver i forhold til fremme af sundhed. Faget skal udvikle den studerendes kundskaber og
færdigheder for at arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg og
læring, idræt og motion. Faget skal desuden bevidstgøre den studerende om den
individuelle og samfundsmæssige betydning af dette. Den færdiguddannede pædagog skal
gennem engagerende aktiviteter i alle former for pædagogisk arbejde kunne fremme
brugernes lyst til og forudsætninger for kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk
sundhed. Pædagogen skal kunne arbejde med forskellige fysiske aktivitetsformer i de
kulturelle og sociale sammenhænge, der er relevante for brugerne med henblik på at skabe
udviklende og integrerende processer for den enkelte og for grupper.22
21 Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv. Af Carsten Schou & Carsten Pedersen (red).
2006
22 Fra studieordningen for Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. VIA University College.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
46
Den studerende skal, som uddannet pædagog, være i stand til at arbejde med samspillet
mellem det pædagogiske grundsyn, pædagogisk didaktik, pædagogisk handling og den
fysiske udformning i forhold til pædagogisk idræt, aflæst via aktiviteter og brug af rum,
kultur og vaner i hverdagsaktiviteter i institutioner med et idrætsperspektiv for de
forskellige målgrupper de møder i professionen som pædagog, og dermed opnå
kompetence i at kunne skabe sammenhæng og helhed. Yderligere er det hensigten, at de
studerende præsenteres for metoder og redskaber, der kan hjælpe til implementering i
daglig praksis, i kraft af de kan forklare og begrunde valg af pædagogisk praksis med afsæt
i relevante teorier.
Pædagogisk Idræt i efter- og videreuddannelsen
Afhængig af, hvilken pædagogisk institution, man er ansat i, er der forskellige mål, der
skal arbejdes hen imod. Det er bl.a. beskrevet i Lov om Social Service, at dagtilbud i
samarbejde med forældre skal give børnene gode lærings- og udviklingsmuligheder
gennem et trygt og stimulerende miljø. Døgninstitutioner for udsatte børn og unge skal
samarbejde med nogle forældre, som af forskellige årsager ikke selv magter at udføre
forældreopgaven, enten kortvarigt eller over en længere periode, og personalet skal
endvidere samarbejde med andre faggrupper om at sørge for så gode livsbetingelser for
barnet/den unge som muligt. På aktivitetscentre og lignende tilbud til voksne med nedsatte
funktionsevner er det livskvalitet, sundhed, selvbestemmelse og ”det gode liv”, der primært
er på dagsordenen.
For alle typer pædagogiske institutioner er der indlejret samfundsmæssige og kulturelle
forventninger til, hvilket resultat der skal komme ud af investeringerne. Inden for
rammerne af lovgivningen, de kommunale bestemmelser og prioriteringer og de danske
traditioner for et humanistisk og inkluderende menneskesyn er der ret bred frihed til, at
personalet, sammen med eventuelle bestyrelser og pårørendegrupper, kan tilrettelægge sit
pædagogiske arbejde.
En af måderne at opfylde kravene til institutionerne kan være at have Pædagogisk Idræt
som omdrejningspunkt. Vi mener, at institutionerne kan beslutte sig for en bevidst
anvendelse af idræts- og legeaktiviteter med formål, der ligger såvel inden for idrætten
eller legen selv som uden for.
For at tilegne sig den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde
med Pædagogisk Idræt er det anbefalelsesværdigt at deltage i efter- og videreuddannelse
ved for eksempel at gennemgå nogle af de kurser, der tilbydes. Det kan også lade sig gøre
at en personalegruppe arbejder selvstændigt med at inddrage idrætten, eventuelt med
konsulentbistand. Vi vil herunder søge at guide lidt på vej.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
47
Hvordan kan man implementere Pædagogisk Idræt i sin egen
institution?
Med Pædagogisk Idræt kan der etableres nogle nye muligheder og betingelser for
hverdagens pædagogiske praksis. Ved at lade sig blive inspireret af andre måder at arbejde
på, reflektere over egne værdier og tilegne sig ny viden kan man komme til at se nye
muligheder i egen kontekst. Man kan afprøve nye måder at handle på og dermed forandre
og udvikle institutionens pædagogiske ramme, det vil sige de betingelser og muligheder,
der er for målgruppen.
Model 4.
I modellen herover illustreres det som en cirkulær proces. Den indledes ved, at man i
personalegruppen begynder at se på og analysere centrale områder af egen praksis, nemlig
de værdier, den viden og de handlinger, der kendetegner den aktuelle hverdagspraksis.
Dernæst ser man fremad, diskuterer nye muligheder for handlinger mv., gennemfører nye
aktiviteter – og efter evaluering og dokumentation kan man igen se på de centrale værdier
og den viden og de handlinger, der nu kendetegner praksis.
Nye værdier
Ny viden
Nye handlinger/
og -muligheder
Pædagogiske
aktiviteter
Etablering af
nye muligheder
og betingelser
Evaluering
Dokumentation
Værdier
Viden
Handlinger
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
48
Processens første fire trin
Trin 1.
Inden man kan indlede arbejdet med at ændre på sin pædagogisk praksis, må man nå til en
afklaring af hvilke eksisterende værdier, viden og handlinger, der er i den praksis. Der skal
ses på ressourcer og kompetencer, og personalet må lave en analyse af, hvilke mål de har
her og nu, og hvilke mål de har på længere sigt – set i sammenhæng med den opgave, de
skal løse i forhold til Lov om Social Service.
Personalet23 må diskutere de dilemmaer og problemer, der er i netop deres institution og
være bevidste om, at læring og udvikling foregår forskelligt – afhængigt af, hvor man er i
sit livsforløb og afhængigt af mental udvikling. Personalet bør desuden diskutere etiske og
pædagogiske problemstillinger som opdragelse, sundhed, normalitet og - ikke mindst -
hvad der kendetegner det gode liv for enkeltpersoner og hele målgruppen.
Trin 2.
Det næste trin er at nå til en afklaring af, hvilke nye værdier der ønskes integreret som
erstatning eller som supplement til de eksisterende værdier. Hvilken ny viden er der behov
for, når man ønsker at kunne gennemføre nye handlinger, og dermed nå til nye muligheder.
Hvilke forandringer kan indføres med anvendelse af Pædagogisk Idræt?
En grundig forberedelse er essentiel for at store forandringer kan gennemføres på en måde,
så personalet bevarer arbejdsglæden og ejerskabet over det pædagogiske grundlag.
Trin 3.
Derefter må det diskuteres hvordan nye pædagogiske aktiviteter kan integreres, så der kan
etableres nye muligheder og betingelser, hvilke aktiviteter det skal være, og hvem der have
hvilke ansvarsområder.
Trin 4.
Når aktiviteterne er gennemført, skal der ske en evaluering af processen, af indholdet og af
udbyttet frem til det konkrete tidspunkt. Hvad er der foregået, og hvordan er det gået? Der
skal sørges for dokumentation af aktiviteterne, herunder beskrivelse af målet med dem, af
deltagernes udbytte og af de perspektiver, der er for at gennemføre lignende aktiviteter
igen.
Der er tale om en dynamisk proces, hvor der kan foregå diskussioner og refleksioner på
flere trin på samme tid, og når ét trin er passeret i en proces, så fortsætter processen sin
bevægelse som i en spiral.
23 Ansvaret for at det pædagogiske arbejde udføres på et højt niveau ser vi ikke som udelukkende personalets,
det er også et vigtigt anliggende for ledelse, bestyrelse og den overordnede offentlige myndighed, og arbejdet
skal naturligvis foregå i samarbejde med brugerne og med forældre/andre pårørende.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
49
Værdier
De værdier og holdninger, personalet har i samspil med deres menneskesyn,
sundhedsopfattelse og forståelse af, hvordan læring og udvikling foregår, har betydning
for, hvad de opfatter som ”det gode liv” og som et dannelsesideal. Disse værdier er
grundlaget for den enkeltes aktiviteter og handlinger - sammen med den tilegnede viden og
egen deltagelse i forskellige hverdagspraksisser og uddannelse.
Viden
Pædagogiske handlinger kan sættes i værk, når personalets teoretiske viden fra
eksempelvis uddannelse og den praktiske erfaring kobles med den viden, personalet har
om målgruppens behov, både generelt og individuelt, i en fælles refleksionsproces.
Handling
De pædagogiske handlinger er eksempelvis at igangsætte overordnede tiltag, der handler
om at få implementeret et nyt pædagogisk grundlag med henblik på at sikre børn/brugeres
livskvalitet eller lærings- og udviklingsmuligheder, indføre nye pædagogiske metoder.
Handlinger er også de aktiviteter, der organiseres i hverdagen, et boldspil, en løbetur, en
danselektion eller en idrætsdag, hvor man mødes og dels konkurrerer, dels har det rart
sammen og udvider kredsen af venner.
Evaluering
Enhver pædagogisk handling bør evalueres, ellers er det svært at tale om og vurdere, om
handlingen eller aktiviteten og den samlede pædagogiske indsats virkelig har den retning i
processen, som er ønsket, og som bygger på de værdier og den viden, der er grundlaget for
det pædagogiske arbejde. Om den pædagogiske handling foregår på mikroniveau (individ)
mellem pædagogen og barnet/brugeren og handler om for eksempel måden at få guidet
barnet i dets deltagelse i et spil stikbold - hvordan den udsatte unge bliver støttet i igen at
komme op på stylterne efter fald nummer 117 – eller hvordan den voksne med nedsatte
funktionsevner bliver guidet gennem et måltid for at lære at spise med kniv og gaffel for
senere at kunne få positive oplevelser med at spise med andre på en restaurant i byen, bør
den evalueres. Det samme gælder, når handlingen foregår på institutionsniveau - for
eksempel når flere børnehaver, døgninstitutioner eller aktivitetscentre mødes og laver
idrætsdag med det formål, at børnene og brugerne skal udvide deres sociale rammer og øve
sig i at arbejde sammen, lege i større grupper og finde sig selv blandt mange andre
mennesker.
Handlingen kan også foregå som en bevidst bestræbelse på at udvikle og forandre hele det
pædagogiske grundlag for arbejdet, ved for eksempel at indføre nye pædagogiske midler
og metoder, der kan være mere tidssvarende end de hidtidige.
Dokumentation
At dokumentere betyder at bevise eller godtgøre noget. I pædagogisk arbejde handler
bevisførelsen om at redegørelse for hvilke mål, der er med de forskellige pædagogiske
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
50
aktiviteter, der foregår, målene kan være opstillet for en enkelt deltager, eller det kan være
fælles mål for hele gruppen. Når aktiviteten er gennemført skal det kunne redegøres for
hvilket udbytte, deltagerne har fået, om det er det forventede udbytte eller noget andet. Her
må personalet iagttage deltagerne under og efter aktiviteten, og nogle af de synlige tegn er
for eksempel deltagernes udtryk, mimik og kropssprog, er der tegn på fordybelse,
selvforglemmelse og glæde ved aktiviteten? Nogle tegn må iagttages på længere sigt, og
kan for eksempel handle om forbedringer i relationer med andre, med mere naturlig
kropsholdning, øget opmærksomhed på udseende og hygiejne.
Dokumentation er også at vise udadtil, hvad der foregår, med billeder, tekst eller på anden
måde. Derved kan dokumentationen bruges til at redegøre om og hvordan der arbejdes i
forhold til målene i Lov om Social Service, og dokumentationen kan ligeledes virke
inspirerende for andre pædagogiske institutioner, der ønsker forandringer.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
51
Afslutning
Nu har vi bevæget os igennem en præsentation af hvad Pædagogisk Idræt – en bevægende
pædagogik er; vi er kommet hen over værdigrundlaget og det teoretiske grundlag. Vi har
været igennem det brede pædagogiske praksisområde, fra børnehavebørn, over udsatte
børn og unge og til voksne med nedsatte funktionsevner. Vi har givet eksempler på
hvordan Pædagogisk Idræt kan anvendes som middel og metode til at opfylde mål for
pædagogiske institutioner.
Nu er der så sendt en bold ind på den pædagogiske bane og det er op til dig – jer – at vælge
om I vil lade den gå forbi, trille, kaste, sparke den videre, det vigtigste for os, er at du/I er i
bevægelse sammen med de børn, unge eller voksne, som du/I har det pædagogiske ansvar
for.
OBS
Dette er et manuskript til en bog, der forventes at udkomme i slutningen af 2009, evt.
begyndelsen af 2010, sammen med den omtalte DVD. Der vil kunne være mindre
justeringer i forhold til manuskriptet.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
52
Projekter vedrørende Pædagogisk Idræt
- Fra Børnehave til Idrætsbørnehave. www.dif.dk
- Odense Børnehave Projektet. Et samarbejde mellem Odense Kommune, Research
In Childhood Health/Syddansk Universitet, BUPL, Det nationale videncenter for
Sundhed, Kost og Motion for børn og unge KOSMOS, VIA University College
Pædagoguddannelserne Peter Sabroe & Jydsk .
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Rich.aspx
- Fra SFO til Idræts SFO. Et udviklingsprojekt, KOSMOS.
http://www.vicekosmos.dk
- Aktivbasen. Center for voksne udsatte.
- Voksenhandicapprojekt om inklusion, bevægelse og sundhed.
- Fritids- og Ungdomsklubbernes opkvalificering: idræt i hverdagen.
www.aarhuskommune.dk
- Sportszonen - idræt for udsatte børn og unge www.agf.dk
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
53
Referencer
Beedholm K. 2000. Diskursanalyse – at stille spørgsmål til pædagogikken med inspiration
fra Michel Foucault. Fra bogen Pædagogiske praktikker, af Olesen SG (red). Forlaget
PUC.
Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog.
Bøje C. 2000. Idrættens tredje vej, om idrætten i kulturpolitikken. KLIM.
Christensen S. 2009. En hovedet-under-armen-kultur eller blot værdibaseret arbejde.
Arbejde og omsorg. I bogen Hverdagspraksis i socialt arbejde. Af Johansen KS; Ludvigsen
KLB og Nielsen HS (red). Akademisk Forlag.
Dietrich K. 2005. I begyndelsen var bevægelsen. Fra Asterisk, DPU.
DIF og PSS. 2002. Informationspjece. Fra børnehave til idrætsbørnehave.
Engel J & Frost L. 2007. Idræt og pædagogik. Fra bogen Sundhed, krop og bevægelse. Af
Storm PB (red). Frydenlund.
Engelsrud G. 2007. Hvad er krop? Akademisk forlag.
Foged B. (upubl. 2008). Pædagog i en etisk og formålsrettet relation.
Gjesing G. 1999. Kropumulige unger. – kroppen som basis for trivsel, udvikling og læring.
Institut for Idræt. Københavns Universitet.
Guldguiden. 2005. Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.
Hansen TI; Sørensen HV & Andersen P. (upubl. 2009). Afsluttende rapport fra projektet:
Sammen bevæger vi os – om SFO-børn og ekstra idræt. Århus Kommune
Holm P. m.fl. 1994. Livskvalitet og professionel støtte. Fra bogen Liv & kvalitet i omsorg
og pædagogik, af Holm, P. m.fl. (red). Systime.
Høst K & Frederiksen B. 2002. Børns sansemotoriske udvikling. Fra bogen Børns
udvikling – en helhed, af Jerlang E. (red.) Socialpædagogisk Bibliotek.
Huizinga J. 1993. Homo ludens. Gyldendal Originaludgave fra 1938.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
54
Jensen B. 2007. Social arv, pædagogik og læring. Hans Reitzels Forlag.
Jensen B, Larsen K, Koudahl P & Andsager G. 2008. Ulighed i børn og unges sundhed –
set i lyset af social kapital. Danmarks Pædagogiske Institut.
Jensen UJ. 2006. Sygdom som erfaring eller fremmedlegeme – Sundhed som individuel
autonomi eller gensidig omsorg. Fra bogen Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen, K.
& Koch, B. (red) Billesø & Baltzer, Værløse.
Jespersen C. 2006. Socialt udsatte børn i dagtilbud. SFI – rapport.
Kissow A-M & Therkildsen B. 2006. Kroppen som deltager. Idræt og bevægelse i
rehabiliteringen. Handicapidrættens Videnscenter.
Koch AB. 2009. Kroppen i sundheden. I Mors N & Mørch SI (Red). Pædagog i en
mangfoldig verden. Academica.
Kristensen CJ. 2003. Myndiggørelse gennem legitim perifer deltagelse – et teoretisk bud
på et mål for aktiveringsindsatsen. Fra bogen Empowerment i storbyens rum – et
socialvidenskabeligt perspektiv, af Andersen J. m.fl. Hans Reitzels Forlag. København.
Lovgivningen vedr. dagtilbud for børn. Lov om Social Service/dagtilbud for børn fra 1998
– 2007
Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, LOV nr. 315 af 19/04/2006
Løkken G. 1997. Når små børn mødes. Hans Reitzels Forlag.
Madsen BM, Fryland J, Bundgaard P & Nielsen AA. 2001. Idrætsglæde – livsglæde.
Udviklingshæmmede og idrætspædagogik. Systime.
McDermott R. 1996. Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I Højholt C (red)
Skolelivets socialpsykologi. Forlaget Unge pædagoger.
Merleau-Ponty M. 2000. Kroppens fænomenologi. Det lille forlag. (Originaludgave fra
1945)
Mikkelsen P & Holm-Larsen S. 2007. Sundhed, krop og bevægelse. Kroghs Forlag.
Nørgaard K. 2007. Sundhed. Fra bogen Sundhed, krop og bevægelse. Af Storm PB (red).
Frydenlund.
Palludan C. 2005. Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
55
Pedersen BK. 2006. Det bevægende barn. Fra bogen Sundhed, udvikling og læring, af
Akselsen K. & Koch B (red). Billesø & Baltzer, Værløse.
Regeringens indsats for børns sundhed. 2007. Regeringen.
Sandholm G & Eliasen O. 2003. Arbejdsmateriale om idrætsinstitutioner.
Sandholm G & Sørensen HS. 2006. Vil vi ha’ lærevillige børn, ska’ de ha’ lærevillige
voksne. Fra bogen Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen K. & Koch B. (red) Billesø
& Baltzer, Værløse.
Schou C & Pedersen C (red). 2008. Samfundet i pædagogisk arbejde. Et sociologisk
perspektiv. Akademisk Forlag.
Schwartz I. 2001 (red). Livsværdier og ny faglighed. Semi-forlaget.
Sommer D. 2003. Barndomspsykologi. Udvikling i en forandret verden. Hans Reitzels
Forlag.
Stelter R. 2006. Med kroppen i centrum. Dansk psykologisk forlag.
Storm PB (red). 2007. Sundhed, krop og bevægelse. Frydenlund
Sølvguiden. 2003. Socialministeriet.
Sørensen HV. 2004. Fra børnehave til idrætsbørnehave. Videns- og erfaringsopsamling
fra de første idrætsbørnehaver i Danmark. Århus Kommune og JCVU.
Thøgersen U. 2004. Krop og fænomenologi. Systime Academic.
Vinduet. Temanummer om Pædagogisk Idræt. 2005.
Vygotsky L. 1978. Mind in society. Harvard University Press. England.
Vygotsky L. 1987. The Collected Works of L. S. Vygotsky. New York: Plenum Press.
Wahlstrøm K. 2005. Piger – drenge og pædagoger. Forlaget Børn & Unge.
Wishard AG; Shivers EM; Howes C & Ritchie S. 2003. Child care program and teacher
practices: associations with quality and children’s experiences. Early Childhood Research
Quarterly, 18, 65-103.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
56
Bilag: Bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen
220 af 13-03-2007
Pædagogik
Signalement
Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på
og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession.
I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt
sundhedsvidenskabelig teori og metode.
Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og
demokratisk deltagelse.
Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag
og faglige elementer.
Faglige kompetencemål
Målet er, at den færdiguddannede kan
a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter,
b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder,
c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og
praksisforståelse,
d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces,
e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge,
f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling,
g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk
problemstilling,
h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik
og menneskesyn,
i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde
og
j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det
pædagogiske arbejde.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling.
b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt.
c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v.
d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt.
e) Inklusion og eksklusion.
f) Didaktik og metodik.
g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde.
h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
57
Sundhed, krop og bevægelse
Signalement
Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet:
Leg, bevægelse, dans og idræt.
Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og
sundhed.
Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed.
Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske
problemstillinger.
Faglige kompetencemål
Målet er, at den færdigudannede kan
a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter,
b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger,
c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter,
d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og
formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner,
e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige
potentialer og
f) forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt.
b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv.
c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og
færdighedsmæssige forudsætninger.
d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur.
e) Kost og hygiejne.
f) Seksualitet og kropslighed.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
58
Praktikuddannelse
Signalement
Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for
professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling.
Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt
supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og
videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og
refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen
udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen
undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere
perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes
opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode
rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter
institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den
pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.
Faglige kompetencemål
Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale
færdigheder.
Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.
Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession,
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for
pædagogisk virksomhed generelt,
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og
udvikling.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fælles for de tre praktikperioder
a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske
praksis.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
59
b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.
c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d) Etik, værdier og menneskesyn.
e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og
udvikling af pædagogisk praksis.
praktikperiode: Den pædagogiske relation
a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.
b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen
indflydelse på og betydning for relationen.
c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.
d) Magt og etik i relationer.
praktikperiode: Den pædagogiske institution
a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.
b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.
c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de
kulturelle og samfundsmæssige vilkår.
d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.
e) Internt og eksternt samarbejde.
f) Magt og etik i den institutionelle ramme.
praktikperiode: Den pædagogiske profession
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.
c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige
grundlag og videnskabelige metoder.
d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens
historiske og kulturelle udvikling.
e) Professionsbevidsthed og -identitet.
f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
60
Specialisering
Signalement
Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og
anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde.
Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte
specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige,
institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt
arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige
elementer.
Faglige kompetencemål
Målet er, at den færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og
handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og
praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og
d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre
pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale
handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
Pædagogisk Idræt
– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©
61
Åbningstider
Afd. Stærevænget vuggestue & børnehave
Mandag - fredag:
06.00 - 17.00
Afd. Tagensbo børnehave
Mandag - fredag:
06.45 - 16.45
Stærebo har to sammenhængende lukkedage - torsdag og fredag, typisk i sidste uge af januar, kaldet 'Pædagogiske-dage'. De to dage anvendes til udvikling af vores Idrætspædagogiske praksis; evaluering, refleksion, udvikling m.v.
Ved alle søgn- og helligdage er der lukket.
overblik
Adresser
Stærevænget vuggestue & børnehave
Stærevej 62
2400 København NV
Tlf.: 38103700
Børnehave mobil: 40120726
Vuggestuen Mobil: 40120557
Tagensbo Børnehave
Landsdommervej 35
2400 København NV
Tlf.: 35814474
Mobil: 71992012