Supplerende viden om Idrætsprofilen

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

MANUSKRIPT til

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik

VIA University College

Pædagoguddannelsen Peter Sabroe

Det nationale Videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge (KOSMOS)

Fotos er fra Idrætsbørnehaven v/Globus1 og Kursustilbuddet Idræt & Friluft. Derudover er der

enkelte modelfotos.

(Videooptagelserne til den planlagte dvd, laves af Lars Ole Gotfredsen, som også redigerer den.)

Alle rettigheder forbeholdes forfatterne.

Støttet af SL’s og BUPL’s Udviklings- og Forsknings Fond

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Forfatterne

Grethe Sandholm er pædagog, lektor i

idræt, og Master i læreprocesser. Har

arbejdet med børn og unge siden 1984,

herunder udsatte børn og unge, og hun

har været underviser på idrætsdaghøjskole.

Siden 1995 har hun været ansat

på VIA University College Pædagoguddannelsen

Peter Sabroe, Århus.

Hun har været med til at oprette idrætsbørnehaver

og uddanne personalet i

samarbejde med Danmarks Idræts

Forbund (DIF), hvor målet er at etablere

børnehaver med idræt, leg og bevægelse

som omdrejningspunkt for det pædagogiske

arbejde med børnene, altså

implementere Pædagogisk Idræt i egen

institution.

Et lignende arbejde er indledt i forhold til

en lang række SFO’er. Hun har desuden

været involveret i projekterne; Børn lærer

gennem kroppen; Fritid til bevægelse og

Pædagogisk Idræt og er aktuelt

involveret i et projekt med Pædagogisk

Idræt på voksen-handicap området. Har

yderligere arbejdet med idræt, leg og

bevægelse i Sydafrika og i Grønland.

Hanne Værum Sørensen er pædagog,

cand.psych., lektor i psykologi, ph.d.-

studerende og pt. i gang med et projekt

om de pædagogiske processer og børns

udviklingsmuligheder i børnehaver –

herunder idrætsbørnehaver. Har arbejdet

med børn og unge siden 1982, både som

pædagog og klinisk børnepsykolog. Siden

2001 har hun været ansat på VIA

University College Pædagoguddannelsen

Peter Sabroe, Århus. Har bl.a. skrevet

rapporterne Kvalitet i daginstitutioner,

Venskaber blandt små børn i daginstitutioner

og Fra børnehave til idrætsbørnehave.

Hun har desuden deltaget i et

projekt om betydningen af idrætstilbud i

fritiden for SFO-børn i Århus Kommune.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Som seminarielærere underviser vi, fra hver vores faglige ståsted, pædagogstuderende, dels

om sammenhængen mellem idræt, leg og bevægelse, om menneskers fysiske- og psykiske

sundhed, dels om den vigtige rolle pædagoger har som identifikationsmodel for de

mennesker, man kommer i kontakt med gennem deres arbejde. Gennem Det nationale

Videncenter for Sundhed, Kost og Motion for børn og unge (KOSMOS) udvikler og

gennemfører vi efter- og videreuddannelse for det pædagogiske arbejdsfelt.

Denne bog og den tilhørende dvd er en forlængelse af det arbejde, som vi har været

involveret i tidligere. Det er vores håb, at materialet lever op til det behov, som vi oplever,

der er i forhold til at finde en samlet teori og praksis om Pædagogisk Idræt. Vi mener, at

materialet kan: 1) dokumentere effekterne af en praksis, hvor omdrejningspunktet er

Pædagogisk Idræt ved at vise inspirerende eksempler på, hvordan man kan arbejde med

Pædagogisk Idræt inden for forskellige pædagogiske praksisfelter, 2) hjælpe med til at føre

pædagogers ideer om at indføre (mere) idræt, leg og bevægelse i egen pædagogisk praksis,

3) være nyttigt i bestræbelsen på at danne og uddanne pædagogisk personale, der kan

medvirke til at øge sundheden og trivslen, til gavn for børn og brugeres udvikling og

livskvalitet.

Sammen har vi tidligere skrevet en artikel til en antologi om børns sundhed, udvikling og

læring. I artiklen beskriver vi de særlige muligheder, som pædagoger, der selv er

engagerede og begejstrede for fysisk aktivitet, har, i idræts- og skovbørnehaver, hvor børn

kan udfolde sig, blandt andet i naturen med de unikke muligheder, der er dér for kropslig

aktivitet.1

Vi har savnet et materiale, der kan supplere vores undervisning i henholdsvis idræt,

pædagogik og psykologi. Et materiale, der dels kunne være et teoretisk afsæt for at forstå

og handle i praksis, dels med konkrete eksempler kan illustrere teorien, og som

dokumenterer, hvad det er, man kan med Pædagogisk Idræt. Vi ser dette som et

grundbogsmateriale, der kan anvendes på pædagogseminarier og andre uddannelsessteder,

og som pædagogisk personale ved selvstudie kan bruge og dermed gå skridtet videre fra

ønsket om mere idræt i deres pædagogiske institution til en implementering i praksis.

Vi vil her formidle den viden – både skriftligt og visuelt, vi har tilegnet os ved at arbejde

med Pædagogisk Idræt samt ved at besøge tre institutioner, der alle på meget kvalificeret

vis arbejder med Pædagogisk Idræt i hverdagen. Så er det op til læseren at gribe bolden og

bevæge sig videre herfra.

Vi vil gerne takke SL’s og BUPL’s Udviklings- og Forskningsfond, som har støttet os, så

vi har kunnet frigøre os fra vores arbejde; og Undervisningsministeriets Tips & Lotto

midler, som har støttet udgivelsen af materialet. Tak til VIA University College

1 Vil vi ha’ lærevillige børn, ska’ de ha’ lærevillige voksne, i bogen Sundhed, udvikling og læring af

Akselsen og Koch (red). 2006.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Pædagoguddannelsen Peter Sabroe og Det nationale Videncenter KOSMOS, som har troet

på os og på vores projekt. Tak til pædagogerne, i Idrætsbørnehaven v/GLOBUS1; på

Bøgholt og på Idræt & Friluft, der lod sig interviewe. Tak til de børn, unge og voksne, som

deltog i de aktiviteter, der kom med på dvd’en, tak til Børge Koch, som påtog sig at være

vores redaktør og tak til Lars Ole Gotfredsen for at lave videooptagelserne og forestå

redigeringen af dvd’en.

Om materialet

Materialet består af tre dele: 1) En tekstbog, der grundlæggende beskriver hvad

Pædagogisk Idræt er, og hvilket teoretisk udgangspunkt vi har for at kunne anbefale

anvendelsen af idræt i det pædagogiske arbejde i alle typer af pædagogiske institutioner og

i forhold til alle de forskellige målgrupper, som pædagoger arbejder med. 2) En dvd, hvor

vi viser eksempler fra tre forskellige institutioner, som alle har arbejdet med Pædagogisk

Idræt i en årrække, og 3) En PIXI – bog, som er en kort håndbog, der hører sammen med

dvd’en, og som kan bruges undervejs i processen, når man vil implementere Pædagogisk

Idræt i egen institution og som inspiration til sin egen pædagogiske praksis.

OBS På dette tidspunkt foreligger kun den skriftlige del af materialet.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Indholdsfortegnelse

Forfatterne 2

Om materialet 4

Forord 7

Indledning 9

Hvor er Pædagogisk Idræt relevant i uddannelsen af pædagoger? 11

Værdigrundlaget i Pædagogisk Idræt 13

Pædagogen skal ville, kunne og turde 13

En bevægende pædagogik er en pædagogik, der 15

Med Pædagogisk Idræt kan der skabes betingelser og muligheder – for bevægelse og udvikling 17

Hvad er idræt? 17

Hvad er Pædagogisk Idræt? 17

Den pædagogiske indgangsvinkel 19

Kerneværdier i Pædagogisk Idræt 19

Stikbold 20

Hvaler og sæler 20

Løb, Tik og Chip & Chap 21

Hvad er kropskultur, kropsfortællinger og kropslig læring? 22

Kropskultur 22

Kropsfortællinger 23

Kropslig læring 24

Pædagogisk Idræt kan anvendes i forhold til alle brugergrupper og i alle slags pædagogiske

institutioner 26

Målgrupper 27

Refleksion over praksis 27

Planlægning af praksis 28

Udførelse i praksis 28

Dokumentation og evaluering 28

Tegn i hverdagens praksis 28

Værdier og normer i pædagogiske institutioners praksis 29

Menneskers bevægelse og udvikling i institutioner 29

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Læring i praksis 32

Et praktisk grundlag for Pædagogisk Idræt 33

Børn og unge 34

Idrætsbørnehaven v/Globus1 36

Mennesker med sociale problemer 38

Bøgholt 39

Mennesker med nedsat funktionsevne 41

Idræt & Friluft 42

Konklusion og afslutning på læring i praksis 44

Pædagogisk Idræt i pædagoguddannelsen 45

Sundhed, krop og bevægelse – og pædagogik 45

Pædagogisk Idræt i efter- og videreuddannelsen 46

Hvordan kan man implementere Pædagogisk Idræt i sin egen institution? 47

Processens første fire trin 48

Værdier 49

Viden 49

Handling 49

Evaluering 49

Dokumentation 49

Afslutning 51

Projekter vedrørende Pædagogisk Idræt 52

Referencer 53

Bilag: Bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen 56

Pædagogik 56

Sundhed, krop og bevægelse 57

Praktikuddannelse 58

Specialisering 60

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Forord

Med Pædagogisk Idræt kan der skabes

betingelser og muligheder - for bevægelse og for udvikling.

Mennesker udvikler sig ved at være aktive og ved at være i bevægelse i et gensidigt

samspil med andre mennesker i en social verden.2 Det gælder på det motoriske, det

kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. Formålet med denne

bog er at gøre opmærksom på, at menneskers kropslige læring skal medtænkes i al

pædagogisk virksomhed.

Den danske stat har forpligtet sig til at skabe betingelser og muligheder for bevægelse for

alle mennesker - ved sin tiltrædelse af FN’s Menneskerettighedskonvention3 om

handicappede menneskers ret til lige deltagelse i kulturelle aktiviteter, rekreative

aktiviteter, fritids- og sportsaktiviteter - og med Folketingets interesse for sundhedsfremme

og sygdomsforebyggelse. Sundstyrelsen giver med sine otte kostråd4 vejledning i, hvad der

er nødvendigt og fornuftigt, at det enkelte menneske gør, både med hensyn til kost og med

hensyn til fysisk aktivitet. Lovgivningen om opgaverne inden for de pædagogiske

arbejdsområder har sundhed og bevægelse med, både når det gælder børn i dagtilbud, i

skole- og fritidstilbud, og når det gælder mennesker med nedsat funktionsevne. Der står i

Bekendtgørelsen for pædagog-uddannelsen, at pædagoger5 skal tilegne sig kompetencer til

at medvirke til at løse opgaver i forhold til at fremme sundhed og færdigheder for at

arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg, læring og idræt.

I den pædagogiske praksis foregår der mange bestræbelser på at skabe rammer for

menneskers sundhed og bevægelse, og der efterspørges kurser samt efter- og

videreuddannelse, der kan give inspiration, viden og kunnen til dem, der skal føre de gode

intentioner ud i livet, dér hvor børnene, de unge og brugerne er.

Samlet synes der at være en – lidt uvant – enighed fra de øverst placerede politiske

beslutningstagere via det uddannelses- og socialpolitiske niveau og til den pædagogiske

hverdagspraksis om, at der skal skabes betingelser og muligheder for bevægelse og for

2 Vygotsky L. Mind in Society. The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University

Press. 1978.

3 United Nations Enable. Rights and Dignity of Persons with Disabilities. Article 30 – Participation in

cultural life, recreation, leisure and sport.

4 De otte kostråd er: 1) Spis frugt og grønt, 6 om dagen, 2) Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen, 3)

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag, 4) Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager, 5)

Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød, 6) Spis varieret og bevar normalvægten. 7) Sluk tørsten i

vand, 8) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Voksne bør være aktive i mindst 30 minutter og børn

i mindst 60 minutter. Sundhedsstyrelsen 2007. www.SST.dk

5 Bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen, 2007 www.uvm.dk

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

udvikling for alle mennesker, men i særlig grad for mennesker, der har brug for mere eller

mindre støtte og opbakning til at kunne gøre brug af disse betingelser og muligheder for at

være fysisk aktive med livsglæde og sundhed som målet. Pædagogisk Idræt kan være et

brugbart middel.

Det kan lade sig gøre at implementere Pædagogisk Idræt inden for pædagogiske institutioners

eksisterende rammer, og nærværende materiale kan være til nytte i forhold til at

sætte fokus på, hvordan Pædagogisk Idræt kan være en fornuftig ramme og et naturligt

valg, når man vil noget sammen med nogen.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Indledning

Før enhver "jeg tænker" eller "jeg ved" kommer altid et "jeg kan".

Merleau-Ponty, 1945

Formålet med at udgive dette materiale er at give inspiration til praksis gennem

fortællinger om, hvordan pædagogisk personale i forskellige institutioner har inddraget

idræt i deres arbejde og at sætte fokus på nødvendigheden af at undervise i Pædagogisk

Idræt på pædagog-uddannelsen.

Pædagogisk Idræt definerer vi som ’idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk

sammenhæng’. Pædagogisk idræt er i sin enkelthed ’idræt tilpasset målgruppen’. Det

centrale er bevægelsesglæde i hverdagen for alle målgrupper. Pædagogisk idræt baserer sig

på idrættens kerneværdier i form af fascination, tabe-vinde, sociale relationer, mestring,

brugen af konkurrence som drivkraft og meget mere. Pædagogikken kommer imidlertid

altid før idrætten. Idrætten har nok sine egne værdier, men i pædagogisk idræt er

udgangspunktet at man kan ”pejle” målgruppernes behov og ideer og tage udgangspunkt

dér. Idrætsaktiviteten er et dynamisk middel, der lader sig regulere og ændre. I pædagogisk

idræt er der plads til alle – men ikke plads til alt. Gennem tilrettelæggelsen sikres

aktiviteter, hvor både de voldsomme og de forsigtige kan deltage og få udfordringer. Det

vil sige en sammenhæng, hvor målet og midlet er idrættens inkluderende kvaliteter, det vil

sige; det fysiske, det kropslige, det motoriske, det personlige, selvværdet,

bevægelsesglæden, de personlige sejre og det sociale, oplevelser af flow, det fælles tredje

og, ikke mindst, det legende.

Det er for os vanskeligt at forstå og acceptere, at nyuddannede pædagoger kun har en

begrænset viden om kroppens betydning for menneskers væren i verden. Vi ønsker med

indholdet særligt at knytte an til linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse samt faget

Pædagogik.

Hvorfor Pædagogisk Idræt? Hvilken motivation ligger bagved? Når vi tager afsæt i

Merleau-Ponty citatet herover, giver det sig selv, at det ikke er tilstrækkeligt at tale om

Pædagogisk Idræt, ej heller nok at søge viden om det gennem teoretiske tekster, det skal

simpelthen gøres, før det kan bruges som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde.

Langt de fleste småbørn går enten i dagpleje eller vuggestue, og næsten alle 3–6-årige børn

går i børnehave.6 Det er en nødvendighed, at personalet uddannes til også at tænke på,

6 76 % af de 0 – 3årige går i dagpleje eller i vuggestue, og 96 % af de 3 – 6årige børn går i børnehave. Kilde:

Danmarks Statistik

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

hvilke rammer der er ideelle for børns fysiske og psykiske sundhed og udvikling, når så

mange børn tilbringer så mange timer uden for hjemmet og forældrenes rækkevidde -

sammen med pædagoger og andet professionelt personale. Dion Sommer er en af de

børneforskere, der beskriver, hvordan en daginstitution af høj kvalitet kan kompensere for

en mindre gunstig familiebaggrund. En god daginstitution forbedrer barnets odds for en

positiv udvikling og et solidt sundhedsfundament, gennem tidlig tilegnelse af sunde

bevægelsesvaner, bedre ernæring, tilknytningsmuligheder og gode interaktioner med andre

børn og med voksne. Det er, ifølge Sommer (2003) påvist, at en god daginstitution kan

være en beskyttende faktor for et barn, der vokser op i en familie med forskellige

risikofaktorer som fattigdom, alkoholmisbrug, ressourcesvage forældre, mens en

daginstitution, hvor der ikke er høj kvalitet og overskud blandt personalet, er endnu en

risikofaktor i barnets liv.

I sin bog fra 2008 beskriver Bente Jensen, hvordan hun har påvist ulighed i børn og unges

sundhed, en ulighed, der er knyttet til forældres uddannelsesniveau: Jo højere uddannelse,

jo bedre sundhed.

I en undersøgelse af sammenhængen med fysisk aktivitet og forekomsten af overvægt hos

børn i tre SFO’er i Århus, peger Hansen et al (2009)7 på, at der er en social og økonomisk

ulighed i forhold til, hvem der pådrager sig livsstilsrelaterede lidelser. Undersøgelsen viste

blandt andet at den SFO, som lå i det socialt belastede boligområde, havde det højeste antal

overvægtige eller fede børn – og samtidig var det dér, hvor der var den laveste andel af

børn, der dyrkede idræt i deres fritid. Undersøgelsen viste også at børnene efter deres egen

vurdering godt kan lide at lave idræt, at være ude i frikvartererne og at deltage i de

idrætslege, som de voksne arrangerede. Der sås endvidere en ret stor forskel på graden af

deltagelse i sports- eller idrætsaktiviteter i fritiden. Kun halvdelen af børn i det belastede

område gik til noget, mens det var 85 % af børnene i de andre områder, der deltog i

idrætsaktiviteter i fritiden. Konklusionen på begge undersøgelser er, at det især er de

socialt belastede og ressourcesvage, der har brug for sundhedsfremmende tiltag (Jensen

2008; Hansen et al. 2009).

Ifølge Sundhedsstyrelsen8 er det de socialt belastede, der reagerer mindst på

sundhedskampagner. Det handler formentlig om at kampagner er envejskommunikation

uden mulighed for dialog, eller at forslagene er så fjerne og uopnåelige, at de på forhånd

afvises, eller der kan være en opgivenhed i forhold til at gøre noget ved dette del-problem i

forhold til de mange øvrige problemer, som familierne slås med. Desuden kan man i

ethvert supermarked se, at frugt- og grøntpriserne er steget, mens priserne på slik og andre

usunde varer er faldet, og der kommer et stadigt større indhold i poser og flasker, og

udbuddet er stort, farvestrålende og iøjnefaldende med central placering og gode reklamer.

7 Rapport vedr. projektet om SFO-børn og idræt i Århus Kommune, 2009 (upubl.).

8 Sundhedsstyrelsen 2006. Fysisk aktivitet og evidens. Livstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer

mv.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Mange, især voksne, har nu en stor frihed til at bestemme over deres egen tid og styre

deres eget liv. Langt de fleste har en stor del viden om sundhed og forebyggelse, om hvor

vigtig det er at være aktiv hver dag og alligevel er der paradoksalt nok en tendens til, at

flere og flere lider af sygdomme, der bedst forklares ved en stillesiddende og inaktiv

levevis. Ikke mindst voksne, der i hverdagen er afhængige af, at professionelle strukturerer

deres aktivitet, er i højrisiko for at udvikle en livsstil, der hverken lever op til

Sundhedsstyrelsens anbefalinger eller højner livskvaliteten.

Måske netop på grund af travlhed ses tendenser til mindre fysisk aktivitet, fordi

omgivelserne og miljøet gør det mere farligt og besværligt at være aktiv. Er fysisk

aktivitet, bevægelse og motion ved at blive noget, man går til i stedet for at være en

naturlig del af hverdagslivet? Eller har forældre så travlt, at de er nødt til at køre børnene i

bil frem for at lade dem cykle eller gå selv?

Der er brug for mere aktivitet og bevægelse i mange menneskers hverdag, specielt

forudsatte børn og unge samt for socialt belastede – så de kan få de samme betingelser for

sundhed og livskvalitet som alle andre. Når pædagoger har ansvar for andre, har de også

medansvar for at sikre dette, blandt andet ved at sørge for at der er rum og rammer til

bevægelse og kropslig aktivitet og udfoldelse, samt til at menneskers bevægelsesglæde kan

udfolde sig og udvikle sig i passende rammer.

Mens pædagogen arbejder med at opfylde de skrevne og uskrevne krav, der stilles, skal

han eller hun også selv være en god rollemodel, én som børn og brugere kan se op til,

imitere og derved selv lære ”at gøre det rette”. Den professionelle pædagog skal, ifølge

Nørgaard (2007), være med til at diskutere livsstil og livskvalitet i forhold til de enkelte

brugere.

Hvor er Pædagogisk Idræt relevant i uddannelsen af pædagoger?

Denne bog og den tilhørende dvd handler om Pædagogisk Idræt og er både et teoretisk og

praktisk arbejdsmateriale, som kan anvendes bredt: I undervisningen på grunduddannelsen

for pædagoger samt inden for andre tilgrænsende fag. Det mest oplagte er, at det bliver en

del af linjefaget Sundhed, Krop og Bevægelse (SKB), hvor der arbejdes med at få de

studerende til at kunne identificere aspekter i det pædagogiske arbejde, der kan fremme

egen og andres kropsbevidsthed og aktivitetsglæde, herunder leg, bevægelse og idræt.

Faget SKB har også som mål, at de studerende skal opnå forudsætninger og motivation til

at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Det vil også være relevant

at inddrage Pædagogisk Idræt inden for faget Pædagogik, der har som sit mål, at

pædagogen skal kunne arbejde professionelt i en personlig relation med brugeren, ud fra

viden om menneskers udvikling og trivsel, ud fra sit personlige kendskab til den konkrete

pædagogiske arbejdsplads og i det pædagogiske arbejde kunne anvende sine praktiske og

æstetiske færdigheder.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Desuden vil materialet kunne bruges i praktikforberedelsen for at gøre de studerende parate

til at indgå kvalificeret i det pædagogiske arbejde på deres praktiksted, hvor det oftest

forventes, at studerende kommer med ny og aktuel viden om, hvad der er hensigtsmæssigt i

pædagogisk arbejde i forhold til de nyeste teorier, som de er blevet præsenteret for på deres

uddannelsessted.

Materialet vil endvidere være anvendeligt i efter - og videreuddannelsen af pædagogisk

personale i dagtilbud og dagpleje, inden for læreplans-temaet Krop og bevægelse. For

uddannede pædagoger, for andre ansatte og forældre i kommende idrætsbørnehaver og

andre idrætsinstitutioner. Personale i institutioner for udsatte børn og unge samt på dag- og

døgninstitutioner for handicappede kan have gavn af at vide noget om, hvordan der kan

inddrages idræt, leg og bevægelse i det pædagogiske arbejde.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Værdigrundlaget i Pædagogisk Idræt

Arbejdet med Pædagogisk Idræt bygger på følgende grundholdning:

Alle mennesker, der har brug for pædagoger, har brug for pædagoger, der bevæger sig,

pædagoger der kan bevæge sig selv og andre og pædagoger, der kan bevæges.

Alle mennesker har behov for at kunne bevæge sig, fysisk, psykisk, socialt, kognitiv, i

samspil med andre, i kontekster, der giver plads og rum til bevægelse, og hvor bevægelsen

kan inkluderes og ses som en mulighed, og ikke som noget besværligt.

Vi opfatter læring som en dynamisk proces, der kan finde sted i pædagogiske aktiviteter,

som involverer alle deltagere, børn og voksne, pædagoger og brugere. I processen og i

aktiviteten indgår tre dimensioner:

- handlinger

- refleksioner og

- identitet9

Centralt i pædagogisk arbejde er, at mennesker er aktive sammen, gør noget, og både før

og efter taler om det, der gøres. Der bliver planlagt, aftalt, diskuteret og evalueret, og

efterfølgende er der sat spor i deltagernes identitet, både hos de professionelle og hos

brugerne.

Pædagogiske institutioner skal give muligheder for, at deres brugere, som kan være børn,

unge/voksne, kan bevæge sig, ikke bare fordi det er et tema i de pædagogiske læreplaner,

eller fordi sundhed er på den politiske og økonomiske dagsorden, men fordi de gode

idræts- og bevægelsesvaner grundlægges i barndommen. Mennesker lærer via kroppen,

derfor skal kroppen sættes i centrum. Selvværdet og selvtilliden stimuleres gennem

oplevelser i idrætten.

Stofskiftet øges, hvilket betyder større sukkeromsætning og fedtforbrænding. Bevægelse

og fysisk aktivitet styrker hjerte, muskler, knogler, sener og ledbånd. Det giver energi, er

sundt og sjovt! Børns bevægelsesglæde bibeholdes og udvikles, og de får idrætskulturen

ind som en naturlig og sund del af deres liv. Fordi det styrker børns lege- og

læringskompetencer, idet børn med alsidige motoriske færdigheder har større selvværd og

lettere ved at indgå i sociale sammenhænge.

Pædagogen skal ville, kunne og turde

Det er pædagogen, der skal gøre noget, idet hun10 har en pædagogisk opgave, der skal

løses på en kvalificeret måde. Det er pædagogen, der skal ville gennemføre noget, der kan

9 Sølvguiden 2003:8. Socialministeriet.

10 Af sproglige grunde har vi valgt at omtale pædagoger som ”hun”, velvidende at der også findes mandlige

pædagoger, men da der er flest kvindelige pædagoger, har vi valgt den form.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

være en umiddelbar modstand eller skepsis overfor. Det er pædagogen, der skal kunne

noget, det vil sige have både teoretiske kompetencer i form af viden samt praktiske

kompetencer i form af evner til at kunne planlægge, organisere og gennemføre en

pædagogisk aktivitet med sin brugergruppe. Desuden skal hun turde træde frem og med sin

egen krop vise hvad det er, hun vil have der skal ske. Pædagogen skal også have et mål

med aktiviteterne. Et mål, der handler både om den konkrete og aktuelle oplevelse, og om

de spor hun ønsker, at oplevelsen skal sætte hos den målgruppe, der er i centrum for

hendes arbejde.

Det er ikke sikkert, at et genert barn synes, det er sjovt eller nemt at være i centrum, mens

alle ser på, men der er gode chancer for at det styrker selvtilliden at have gjort det i trygge

rammer, og der er stor sandsynlighed for, at det styrker selvværdet, at nogen ser på én med

interesse og respekt samt viser, at de kan lide det, de ser. Når barnet har foretaget en aktiv

handling, deltaget i en fælles aktivitet og for eksempel turde gå ind i centrum og gøre noget

foran andre, så medfører det, at oplevelsen af, hvordan det var at gøre det, bliver til en

endnu en samspilserfaring. Disse erfaringer og erkendelser er med til at forme barnets

forståelse af sig selv, da identiteten dannes gennem deltagelse og aktiviteter i samspil med

jævnbyrdige og i samspil med forskellige voksne.

Det er ikke sikkert, at en ung, anbragt på døgninstitution synes, det er særlig rart at måtte

se sig slået i en løbekonkurrence, men det er meget sandsynligt, at erfaringer med at få

hjælp og støtte, når man har brug for det, giver indsigt i, hvordan det er at have gode

venner, at kende pålidelige voksne og er med til at opbygge en tiltro til at omverden også

vil noget godt for én.

Eller den voksne udviklingshæmmede, der gennem et hockeyspil eller en dansetime

sammen med jævnbyrdige opnår en bedre fornemmelse af sin egen krop og af, hvordan det

er at være tæt på andres kroppe, hvad der er rart og ikke er rart og derved får erfaringer

med og viden om egne og andres grænser. En afgørende faktor for, hvordan forskellige

erfaringer med samspil og aktiviteter i et fællesskab bliver til positive og konstruktive

erkendelser, er måden, hvorpå pædagogen er medreflekterende på barnets, den unges eller

den voksnes oplevelser – og spejler denne oplevelse. En lang række positive oplevelser

øger selvværdet og trivslen og giver overskud til at kunne klare, at livet ind imellem også

er besværligt og måske endda ubehageligt.

Et andet begreb for dynamiske processer og forandringer er bevægelse, og når man, som vi

har gjort det, folder begrebet ud, så viser det sig, at bevægelse også er dynamiske

læreprocesser.

Det er vigtigt at se læring som en proces, som noget der sker i og med alle deltagere, og

ikke kun den gruppe, der er målgruppe for de professionelles handlinger. Også de

professionelle forandrer sig gennem aktiviteterne.

Det handler om at kunne noget, at vide noget og om at tænke, fremfører Merleau-Ponty.

Han beskriver læring som en proces, som en bevægelse fra, at mennesket gør noget, det

handler og finder ud af, hvad det kan med sin krop. Derved tilegner mennesket sig viden.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Viden om verden og viden om sig selv. I denne proces er mennesket et reflekterende og

tænkende væsen, der gennem sin aktive deltagelse i sit eget og andres hverdagsliv, har

indflydelse på sin egen udvikling. Bente Jensen bruger Bordieu’s kapitalbegreber og kalder

læring og udvikling for ’bevægelse’. Der sker forandringer i den sociale og økonomiske

kapital (Jensen 2007), og det er vores ønske at bidrage til denne bevægelse med den

tilføjelse, at pædagoger skal ville, kunne og turde sætte bevægelse i gang og selv være

bevægelige.

I næste afsnit vil vi uddybe og nuancere vores forståelse af en ’bevægende pædagogik’.

En bevægende pædagogik er en pædagogik, der

- bevæger, det vil sige berører noget følelsesmæssigt, noget grundlæggende hos de

mennesker, der er involveret

- selv er bevægelig, dvs. kan forandres og udvikle sig

- har særlig fokus på idræt, leg, krop og bevægelse i pædagogiske institutioner

- har fokus på kropsligheden, både hos børn og voksne

- formidler kropskulturen videre

- bidrager og synliggør værdien af Pædagogisk Idræt i pædagogisk arbejde

- inspirerer pædagoger til at arbejde med Pædagogisk Idræt på individ, gruppe og

samfundsniveau

- holder alle børn, unge og voksne i bevægelse

- også har noget at byde på i forhold til ”de skæve, de udsatte, de

udviklingshæmmede, og de handicappede”

- har børnenes alsidige kropsudfoldelse og bevægelsesglæde som pejlemærke

- sikrer, at børnene får støtte, udfordring og opmærksomhed for denne

kropsudfoldelse og glæde ved bevægelse

Begreber som kropskultur, kropsfortællinger og kropslig læring inddrages, defineres og

anvendes i forhold til deres betydning i praksisbegrebet Pædagogisk Idræt. Vi mener, at

pædagoger har mulighed for at ”skabe rum”, så kroppen tilegner ny viden. Når vi siger

”skabe rum” mener vi, at vi med Pædagogisk Idræt skaber betingelser og muligheder for,

at individet udvikles.

Pædagogen skal vide, hvad hun vil i sin praksis, og at det drejer sig om at tage vare på ”det

hele menneske”. Det vil sige, at pædagogen ikke kun skal have fokus på det kognitive og

det, man kan kalde skolefærdigheder. Pædagogen skal også vide og kunne noget om

kroppens betydning for det hele menneske. Mennesker skal gribe, før de kan begribe,

læring sker først gennem kroppen, og lagres derefter i det psykiske, i hukommelsen, i

sproget og i tænkningen. Pædagoger skal have viden om, hvad kropslighed er og om

betydningen af de fysiske og psykiske rammer om børn, unge og voksnes udfoldelser, og

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

hun skal arbejde kompetent på et solidt fundament af viden, samtidig med at hun skal

arbejde mod opfyldelse af de lovgivningsmæssige krav.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Med Pædagogisk Idræt kan der skabes betingelser og

muligheder – for bevægelse og udvikling

Her vil vi indledningsvist præsentere begrebet ’idræt’, derefter vores definition af begrebet

’Pædagogisk Idræt’ og endelig begreberne ’kropskultur’, ’kropsfortællinger’ og ’kropslig

læring’.

Hvad er idræt?

Idrætstraditionen i Danmark er, både historisk og aktuelt set delt i to poler. Begrebet

’idræt’ kan ikke umiddelbart oversættes til andre sprog, da begrebet er ret bredt favnende.

På engelsk er det oversat til athletics, sport, games eller play. På den ene side handler det

om spillet, om sport og atletik med fokus på konkurrencer og styrkeprøver, der handler om

at være hurtigst, stærkest, eller at ens hold vinder over et andet hold, for eksempel i

fodbold. Sporten repræsenterer det lukkede, hvor der er regler, der skal følges, sejre, der

skal vindes (Bøje 2000).

På den anden side handler det om legen, det legende. Der behøver ikke at være regler, og

hvis der er regler, kan de ændres, for det handler om at have det sjovt og godt, at være og

forblive rask, at have en sund sjæl i et sundt legeme, at kunne arbejde og i det hele taget

være sund og stærk, også op i alderen.

Hvad er Pædagogisk Idræt?

Med disse to poler som afsæt er et nyt begreb kommet til: ’Pædagogisk Idræt’, som har

fokus på idræt, leg og bevægelse. Et begreb og en pædagogisk tilgang, som anvendes på

Pædagoguddannelsen Peter Sabroe11 i udviklingen af en fagdidaktik, som kan anvendes i

den pædagogiske kontekst, når der tales om hvordan idræt kan blive brugt i pædagogisk

arbejde, for eksempel i Idrætsbørnehaver, Idræts-SFO’er, på døgninstitutioner og andre

typer institutioner. I Pædagogisk Idræt kommer pædagogikken før idrætten, det vil sige, at

idrætten, sammen med leg og bevægelse, både er et middel, en metode og et

omdrejningspunkt i den pædagogiske praksis. Professionsudøverens vigtige opgave er at

være i stand til at kunne øge den indre motivation og igangsætte aktiviteter, hvor det er

muligt for brugeren at opleve at kunne noget, så aktiviteten blandt andet kan være med til

at udvikle individets kropslige og sociale kompetencer.

’Pædagogisk Idræt’ definerer vi på følgende måde:

- Idræt tilpasset målgruppen – i en didaktisk forståelse

- Pædagogikken før idrætten – på holdnings- og værdiplan

- En metode – i det pædagogiske arbejdsfelt

- Et middel og en metode til at opnå et pædagogisk mål

11 Tidligere Peter Sabroe Seminariet.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

- Tilrettelagt, så alle kan være med. Det gælder om at skabe nuanceforskelle i

deltagelsen, så de forskellige behov kan tilgodeses i den samme aktivitet. Det vil

sige at der er intentioner og mål bundet til arbejdet med idræt

- En bevidst idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse af elementer fra idræt, leg og

bevægelse

- Er mere værdifuld end aktiviteten i sig selv, fordi vi tilpasser den vores

pædagogiske mål

I nedenstående model12 illustreres sammenhængen mellem Pædagogisk Idræt og idræt,

leg og bevægelse. Pædagogisk Idræt er det overordnede niveau. Idræt repræsenterer

sporten, spillet, atletikken og konkurrencen. Legen består af de kropslige lege, som

børn leger, for eksempel hoppe, gynge, sjippe og de aktiviteter, der for voksne er sjove

og lystbetonede. Bevægelsen handler om det sanselige, det motoriske, koordinering af

kroppen og om kroppens puls og rytme.

Model 113

12 Fra Arbejdsmateriale om idrætsinstitutioner. Sandholm & Eliasen, 2003.

13 Modellen er fra Sandholm & Eliasen. 2003. Arbejdsmateriale om idrætsinstitutioner.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Den pædagogiske indgangsvinkel

Pædagogisk Idræt bruger idræt, leg og bevægelse som middel til at nå et pædagogisk mål

inden for målgruppens udvikling. Menneskets udvikling deles op i fire områder: Fysisk,

psykisk, socialt og kognitivt. Pædagoger skal kunne rette opmærksomhed mod flere

områder på én gang. For det første må de arbejde på et fag-fagligt plan, da arbejdet med

Pædagogisk Idræt fordrer en viden dels om pædagogik, men også om idræt, motorik,

sanser, leg, bevægelse, psykologi, fysiologi osv. For det andet skal de have en omfattende

viden om de enkeltindivider, som deres målgruppe består af. Når det indarbejdes i

institutionens praksis, jævnfør de samfundsmæssige værdier, normer og lovgivningen, kan

det lade sig gøre at få det optimale ud af at arbejde med Pædagogisk Idræt. Fra idræt, leg

og bevægelse udvælges de elementer, som passer ind i en pædagogisk kontekst og til det

pædagogiske mål, der er med aktiviteten, og derved understøtter Pædagogisk Idræt

menneskets hele udvikling.

Pædagogen har ansvaret for at skabe en inkluderende ramme, hvor det ikke udelukkende er

aktivitetens/legens regler, der er i fokus, men hvor hun har øje for deltagernes forskellige

forudsætninger, så det giver mulighed for læring og udvikling for alle deltagere. Når

aktiviteter/lege bliver udført med et pædagogisk mål, er der en række overvejelser, der skal

gøres. Blandt andet skal igangsætteren støtte op om menneskets udvikling og ikke kun

være garant for, at målgruppen har det sjovt. Den fag-faglige viden kan endvidere være

med til at opretholde det pædagogiske personales faglighed, fordi personalet får mulighed

for mere bevidst at arbejde med den pædagogiske idræts mangfoldighed. Desuden bliver

det muligt for personalet at arbejde kontinuerligt med deres egen personlige og faglige

udvikling, hvilket også kommer diverse målgrupper til gode.

Pædagogisk Idræt er et dynamisk redskab til at skabe rammer, så de forskellige målgrupper

har mulighed for at lære noget ud over idrætten, såsom bevægelsesglæde, balance,

samarbejde, løse konflikter, at ville vinde og kunne tabe og meget mere.

Kerneværdier i Pædagogisk Idræt

Pædagogen som igangsætter, skal ydermere være meget opmærksom på at regulere på

regler og rammer, så der kan blive nuanceforskel i deltagelse, da udgangspunktet er, at

igangsætteren kan ”pejle” målgruppens udvikling og læring. Gennem tilrettelæggelsen

sikres, at der er aktiviteter, hvor både de voldsomme og de forsigtige kan deltage og blive

udfordret.

I Pædagogisk Idræt arbejder vi ud fra nogle kerneværdier, som udformer sig i normer - det

vil sige i, hvordan igangsætteren sørger for, at målgruppen forstår aktiviteten, selv sørger

for at være til stede og samtidig bevarer idrættens egen værdi. En anden kerneværdi er at

have fokus på følgende i en pædagogisk idrætsaktivitet:

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

- der er aldrig kun én fanger i fangeaktiviteter, da dette ellers kan udstille nogen eller

være demotiverende

- der skal være en udvej, en pædagogisk bagdør, som er mulig at benytte, hvis en

deltager f.eks. bliver utryg, uden at deltageren behøver at melde sig ud af

aktiviteten

- det er vigtigt at justere legen og aktiviteten i forhold til de målgrupper, personalet

arbejder med. Aktiviteterne må tilpasses til deltagerne, ikke omvendt.

Stikbold

Med Pædagogisk Idræt muliggøres et samspil mellem polerne spil og leg., eksempelvis i

spillet ’stikbold’. Der er et konkurrenceelement i spillet; det gælder om at få fat i bolden og

skyde de andre spillere, og hvis man er skudt, må man vente på igen at blive fri, før man er

med i legen. Der opstår (altid) situationer, hvor man er tæt på at blive skudt, hvor man lige

var ved at gribe en bold, hvor man med et kikset skud er heldig og rammer nogen. Der er

ikke faste hold, så man kan alliere sig og kæmpe sammen med nogen eller selv prøve at

nedkæmpe alle andre på banen. Den avancerede deltager har overblik over det, der foregår

i spillet: Hvem er inde, hvem er god til at gribe, hvem er det klogt at få skudt ud i en fart –

mens deltagere med mindre erfaring og overblik er med og har tillid til, at pædagogen

styrer spillet, så man bare kan være med og få en god oplevelse ud af det. Der indgår på

den måde både idrætslige og legende elementer, og omdrejningspunktet er legen og

bevægelsen. Dermed kan stikboldvære med til at skabe rammer om sundhed, trivsel og

livskvalitet.

Hvaler og sæler

Et andet eksempel på en type aktivitet er én af de mange ”slås-aktiviteter”, her ’hvaler og

sæler’. Her er blandt andet deltagernes taktile sans i fokus.

To deltagere er hvaler, resten er sæler. Sælerne ligger på maven ude i havet og nyder livet.

Hvalerne går rundt mellem sælerne og finder en sæl, de kan lide. Når en sæl er udvalgt,

skal den vendes om på ryggen (sælen skal gøre modstand). En sæl der bliver vendt om,

bliver til en hval og skal nu hjælpe med at vende resten af sælerne om. Det er vigtigt, at der

gælder en norm om, at det ikke må gøre ondt, og man ikke må ”kilde”.

Aktiviteten gør, at deltagerne kæmper på en god måde. At det er tilladt at komme tæt på

hinanden og have accept af, at andre gør noget ved en, som måske gør lidt ondt, men at det

er okay.

Det gælder om, at pædagogen får iscenesat, at det skal være muligt at kunne sige stop og

dermed få sluppet grebet, hvilket trænes ved, at pædagogen betoner normer, og arbejder ud

fra kerneværdierne fra Pædagogisk Idræt – og der er fokus på, at deltagerne kan tage

hensyn til hinanden.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Løb, Tik og Chip & Chap

En tredje type aktivitet er opmærksomhedsaktiviteter, hvor udgangs-punktet er kamp og

konkurrence, og hvor det handler om at få deltagernes puls op, ligesom den kinæstetiske

sans og taktilsansen blive stimuleret. Det gøres ved blandt andet disse tre små aktiviteter.

- Løb og find sammen i grupper: Ved signal skal man finde sammen i grupper, f. eks.

alle dem, der er 30 år, begynder med A, skonummer, bor i et højhus osv.

- Tik-leg, hvor alle er den: Når du er taget, står du stille og venter. Nu kan man nå de

andre fra stående, og tage derfra.

- Chip & Chap: Man skal være to og to sammen. Den ene er Chip, den anden er

Chap. Løb rundt sammen. Der bliver givet kommandoer hver gang musikken

stopper. F.eks. Chip skal tage fem armbøjninger, Chip skal under Chap seks gange

og så videre.

Disse pædagogiske idrætsaktiviteter er nogle eksempler på hvordan der kan skabes

muligheder for idrætsaktiviteter i det formelle rum, hvor pædagogen formidler aktiviteter,

som forventes at have en overførselsværdi til andre situationer, og dermed indbyder til

aktivitet frem for passivitet. Her har pædagogen mulighed for at have opmærksomhed på

samspillet mellem formelle idrætsaktiviteter, det pædagogiske rum og gruppens relationer.

Hele essensen i disse pædagogiske idrætsaktiviteter er at fremme bevægelsesglæde – da det

altid handler om mere end aktiviteten, det vil sige at det gerne må være for sjov – men det

er aldrig kun for sjov.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Hvad er kropskultur, kropsfortællinger og kropslig læring?

Jeg hører det – jeg glemmer det

Jeg ser det – jeg husker det

Jeg gør det – jeg forstår det

(kinesisk ordsprog).

Kropskultur

Kroppe imiterer kroppe, og det er vigtigt, at pædagogen gør sig overvejelser over, hvordan

hun selv er til stede med sin krop i samværet med sin målgruppe. Hvor og hvordan

bevæger pædagogen sig? Hvornår er pædagogens krop tydelig at følge for målgruppen?

Hvordan er pædagogens krop motiverende?

Kropskultur og kropsteori er et betydningsfuldt og varmt område i nyere forskning og er

karakteriseret af en række tværfaglige og metodologiske tilgange, der viser den massive

interesse fra forskellige videnskabelige vinkler i forhold til kropskultur og teorier om krop,

aktivitet og læring. De kropslige og sansemæssige forudsætninger for deltagelse i

hverdagslivet er basale og selvfølgelige for de fleste, men hvis man fra de tidligste år ikke

har været deltager i fællesskaber, der har haft kropslige kompetencer som

omdrejningspunkt, så kan disse forudsætninger mangle. De professionelles måder at

fortolke og forstå, hvordan det er ønskeligt og muligt at arbejde med kroppens betydning i

de forskellige fysiske rum, børn færdes i, er derfor meget vigtige, da kroppen som

grundlæggende vilkår er betydningsfuldt for alle mennesker og dermed et væsentligt

arbejdsområde for pædagoger.

Da vi er optaget af at arbejde med kropslig viden, vil vi vise, hvordan dette kan gøres

gennem et humanistisk tiltag. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren

som eksistentielt vilkår, pædagogen som kropslig aktiv, og hvordan pædagoger via deres

profession opstiller rum og rammer for målgruppers kropslige bevægelser. Vi er optaget af,

hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger. Hvordan opstår et

engagement, og hvordan udfolder det sig? Hvordan er den professionelle krop, som

kommer i spil i dette rum? Vi mener, at kroppen er vores forankring i verden, og

pædagoger kan derfor støtte op om ”kropsfortælling”, blandt andet kan de støtte forskellige

målgrupper til at finde deres egen kropsfortælling i de iscenesatte (formelle) rum.

Vi ønsker med denne bog at kvalificere og forøge opmærksomheden på den del af de

pædagogiske diskussioner, der omhandler kroppens rolle og betydning i den pædagogiske

kontekst. I alt, hvad vi foretager os, er der bevægelse og sansning, som danner baggrund

for barnets udvikling og læring. Barnet er født nysgerrigt og socialt - det ses på den måde,

barnet tilegner sig viden på. Barnet er meget optaget af at imitere mennesker i sin

omverden og er motiveret til at komme til at mestre de samme færdigheder. De bedste

læremestre for barnet er børn der er lidt ældre eller som mestrer noget, som barnet endnu

ikke kan. Voksne er også gode kilder til at lære nye bevægelser, og på den baggrund er det

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

væsentligt at fokusere på, at krop imiterer krop, hvilket kan ses ved, at barnet imiterer det,

som andre gør.

Vi er overvejende inspireret af Merleau-Pontys filosofiske fænomenologi, hvor hovedtesen

er, at kroppen sættes i centrum for arbejdet med at forstå og beskrive menneskets

eksistentielle vilkår, herunder læring. I fænomenologien synliggøres menneskets eksistens

ved den umiddelbare kropslige tilstedeværelse i verden – det levede liv. Et liv, der kan

sanses, iagttages og beskrives. At lære med kroppen, er læring, hvor krop og kropslige

handlinger er udgangspunktet. Det er en læreproces, som fører til kropslig viden, der ikke

altid kan sættes ord på. Læreprocessen er sanselig og tavs. Man kan lære, uden at man er

bevidst om, at man lærer. Ifølge Merleau-Ponty (2000) tilhører verden ikke et personligt

jeg, men er et betydningsfelt, der er tilgængelig for alle kroppe. Gennem kroppen tilegner

mennesker sig den verden, der er, såvel den naturlige verden som den kulturelle verden. En

verden, som er en social verden, hvor man altid er én i relation til andre.

Kropsfortællinger

Kropsfortælling er et begreb, som vi har fundet meget relevant i forhold til arbejdet med

Pædagogisk Idræt. Kropsfortælling er hvad kroppen fortæller. Mennesket forholder sig til,

hvem det er gennem fortællingen om det, det oplever, alt imens der hele tiden kommer nye

oplevelser og fortællinger til. Menneskers kropsfortællinger kan ses som en dynamisk

spiral af fortællinger, som vikler sig ud og ind, frem og tilbage mellem hinanden. Det er

vigtigt at sætte fokus på, hvilke kropsfortællinger, pædagogerne fremmer i de forskellige

måder, det er acceptabelt at bevæge sig. Hvordan kommer de til udtryk?

En kropsfortælling fra praksis kan være, at pædagogerne siger til børnene, at hvis de skal

løbe herinde skal de gå udenfor – eller et andet eksempel kan være, at pædagogerne bevidst

viser bevægelsesglæde f.eks. ved, at være forbillede og er den, der er med på en gang ta’

fat leg i SFO’en.

Kropsfortællingerne viser, hvor vigtigt det er, at pædagogerne møder deres målgrupper,

hvor de er, og gør kropslige erfaringer sammen med dem. Allerbedst er det at iscenesætte

mere af det, individet allerede behersker, derefter tilbyde udfordringer til det enkelte

menneske, som kan medføre udvidelser af menneskers kunnen og gøre kropsfortællinger til

gode læringsrum for alle. Dette afhænger meget af, hvordan pædagogerne er bevidste om

deres egne kroppes udtryk.

Kropslighed i institutioner afhænger meget af, hvilken læringsværdier der bliver set i

forhold til målgrupperne. Målgruppers læring i krydsfeltet mellem ”jeg vil” og ”du skal” er

meget vigtig at tage stilling til som pædagog. Her bliver der på den ene side det enkelte

menneskers individuelle forudsætninger, dets egne interesser, behov og rettigheder at tage

hensyn til, på den anden side er der de forventninger og krav, som individet møder og vil

møde senere i sit hverdagsliv. Kroppen er et grundlæggende vilkår for menneskets

udvikling, mennesker lærer gennem kroppen og med kroppen. Dette har pædagogen stor

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

indflydelse på i kraft af hvilke kropsfortællinger, der bliver fremhævet i de iscenesatte

rammer i institutionerne.

Det er vigtigt med de gode kropsfortællinger om, hvem vi er. De eksisterer gennem

kropslige fortællinger om det, vi oplever, når vi bruger kroppen og er bundet op på, at

krop imiterer krop, ved at pædagogen bevæger sig i alle planer med den igangsættende

krop og får øje på, hvad der optager mennesket rent kropsligt, og på hvilke bevægelser der

er tilladt i den pædagogiske kontekst.

Kropsfortællingerne har stor betydning i forhold til, hvordan pædagogerne har iscenesat

begreberne: ”Kropsfortælling”, ”kropslig rettethed” og ”kropslig rækken ud efter mening”.

På hvordan pædagogerne og de forskellige målgrupper er i stand til at sanse verden

igennem handling/bevægelse – og omvendt. Sansning, bevægelse og handling, som foregår

med kroppen som omdrejningspunkt, betinger hinanden.

Nogle af overvejelser omkring kropsfortælling kan altså være:

Hvilke kropsfortællinger er det, pædagogen som kropskulturel formidler

iscenesætter i det formelle rum?

Læringsværdien i de iscenesatte rammer

Hvordan er kropsfortællingen organiseret i forhold til muligheder for læring via

kroppen.

Kropslig læring

I en søgen efter indsigt i kropslig læring kan man reflektere over, hvad der er en god måde

at lære på. Læring kan foregå på mange måder, men selve læreprocessen kan deles i to. I

den ene del knytter læring sig til en bevidsthed og en refleksivitet om det, der læres. Her er

vi med andre ord opmærksomme på, at vi lærer. I den anden del knytter læring sig til vores

mere eller mindre rutinemæssige deltagelse i hverdagens praktiske liv. Vi gør det, vi skal

gøre – men bliver ind imellem opmærksomme på, at vi har lært noget nyt. Denne

rutinemæssige deltagelse gør også, at vi ikke behøver at forklare hinanden alting forfra

hver dag. Vi ved, hvad kollegaen mener, når han eller hun forklarer sig med få ord. Det

ligger så at sige på rygraden – og ofte vil snakken dreje sig om noget helt andet end det

arbejdsfaglige.

Merleau-Ponty satte kroppen i centrum i forståelsen af det menneskelige livsgrundlag.

Grundlaget for erfaring er en tavs kropslig viden. Vi sanser omverdenen gennem kroppen,

hvis vi ikke kunne det, ville vi ikke være reflekterende mennesker. Refleksion forudsætter

sansning og erfaringer. Kroppen er den primære forståelsesinstans, da erfaringerne

kommer før analysen af erfaringerne. Man er nødt til at have oplevet noget, før end man

kan tænke over oplevelsen. Merleau-Ponty mente ikke, at man kan adskille krop og

bevidsthed, men de kan dog analytisk kan deles op. Mennesket erfarer verden gennem

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

sanser og perception, hvilket ligger til grund for refleksioner. En bevægelse er lært, når

kroppen har lært den, det vil sige, når kroppen har indoptaget den i sin verden, og at

bevæge sin krop er at rette sig imod tingene gennem den, at lade den besvare den

udfordring, de uden nogen forestilling udsætter den for (Merleau-Ponty, 2000).

Handling og tankevirksomhed kombineres, når man udfolder sig fysisk. Når man

gennemfører bevægelser eller aktiviteter, udvikler man færdigheder og kundskab. Via ny

handling skaber man nye kundskaber. Det er ikke bare kroppen, som handler, men hele

mennesket. Udvikling af nye færdigheder sker, når barnet har mulighed for at imitere den

voksne, og når barnet har afprøvet det, udvikler det færdigheden på sin egen måde. Krop

og bevidsthed tilsammen udgør et menneske, at mennesker både bliver set og ser, gør, at de

er både objekter og subjekter gennem forholdet mellem den fysiske/objektive og den

levende/subjektive krop, som forholder sig til hinanden. På den måde er mennesket både et

objekt og et subjekt i forhold til sig selv og til andre. Når man møder et andet menneske,

kan man enten se det som et objekt, eller man kan se det hele menneske og derved et

subjekt.

Det er vigtigt at skabe gode bevægelsesmiljøer og en bevægelseskultur, som accepterer

kroppens egenværdi, tilgodeser kropslig viden og inkluderer viden skabt gennem sanserne

og bevægelse, da det, som tidligere nævnt, er fundamentalt vigtigt i menneskers tilværelse.

Vi sætter i denne bog fokus på pædagogen som kropslig formidler og på, hvordan

pædagoger opstiller rum og rammer for kropslige bevægelser. Det gør vi ved at arbejde

med pædagogers krop og professionens krop ud fra det synspunkt, at pædagogiske

udfordringer også sidder i kroppen, nøgleordet for os er her ”det autentiske”. I dette begreb

ligger de ægte følelser og læringsaspekter gemt. Når ikke blot hovedet, men også kroppen

deltager i det, børn eller voksne udfordrer sig med, eksempelvis i bevægelsesrummet, er

potentialet for læring optimeret betydeligt. Og hvis det til og med foregår i en

sammenhæng, som opleves ægte og meningsskabende, er forudsætningen for at huske og

forstå budskabet absolut optimalt.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Pædagogisk Idræt kan anvendes i forhold til alle brugergrupper

og i alle slags pædagogiske institutioner

Mennesker udvikler sig ved at være aktive og ved at være i bevægelse i et gensidigt

samspil med andre mennesker i en social verden. Det gælder på det motoriske, det

kognitive, det sproglige, det sociale og det følelsesmæssige område. Vores formål er at

gøre opmærksom på, at menneskers kropslige læring bør medtænkes i al pædagogisk

virksomhed. For at kunne udføre pædagogisk arbejde på et højt niveau er det nødvendigt at

der er tilstrækkelige ressourcer til arbejdet. Hermed mener vi dels materielle ressourcer i

form af plads, udstyr, normering og økonomi – dels i form af sociale ressourcer,

veluddannede og engagerede pædagogiske medarbejdere, der ser deres arbejde som mere

end et lønarbejde - medarbejdere, der evner at engagere sig og indgå i positive relationer

med de børn, unge eller voksne, de arbejder med. Suna Christensen (2009) kalder det ægte

værdibaseret arbejde i modsætning til et traditionelt, industrielt arbejdsbegreb, som kan

medføre en uheldig distance mellem børn og brugere på den ene side, og de professionelle

på den anden side. Når mennesker skal kunne udvikle sig, skal kunne tilegne sig nye

kompetencer, så foregår det i samspil med andre mennesker, det være sig jævnaldrene,

jævnbyrdige eller mere-vidende og mere erfarne, for eksempel pædagogisk personale.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Idrætsbegrebet i en didaktisk kompetencemodel

Mål-grupper Børn og unge Mennesker med

sociale problemer

Mennesker med

nedsat funktionsevne

Refleksion over

praksis

Inklusion

Omsorg

Udvikling

Stimulering

Inklusion

Det gode liv

Læring

Inklusion

Livsvilkår

Selvbestemmelse

Det gode liv

Planlægning af

praksis

Samspil med andre

børn, motivation

læringsteorier

Samspil med andre

Motivation for forandring

Ejerskab over eget liv

Samspil med andre

Nye erfaringer i trygge

rammer

Succes oplevelser

Udførelse i

praksis

Leg, læring og

udvikling

Samspil og relationer

Leg, læring og udvikling

Samspil og relationer

Leg, læring og udvikling

Motivation

Samspil og relationer

Dokumentation

og evaluering

Normaludvikling

Kompetencer if.

læreplaner

Færre konflikter og

problemer

Bedre selvværd

Sociale kompetencer

Øget livskvalitet

Bedre kropsbevidsthed

Øget selvværd

Tegn i

hverdagens

praksis

Latter og leg

Læring og udvikling

Flow

Fordybelse og

koncentration

Selvforglemmelse

Glemme problemer

Flow

Glæde og latter

Glemme problemer

Kost, hygiejne, udseende

Flow

Model 2

Herover har vi sat idrætsbegrebet ind i en didaktisk kompetencemodel for at vise nogle af

de temaer, der kan være på spil i forskellige pædagogiske institutioners hverdagspraksis,

og for at illustrere hvordan Pædagogisk Idræt kan indgå i en lærings- og udviklingsproces.

Der kan sættes flere temaer ind, alt efter hvilken specifik målgruppe, man arbejder med, og

hvilke konkrete deltagere der er i den pædagogiske praksis.

Målgrupper

Pædagogisk Idræt er relevant at anvende i forhold til alle målgrupper, idet der i en

bevægende pædagogik er fokus på kropsligheden og på at holde børn, unge og voksne i

bevægelse, med positive sundhedsmæssige konsekvenser – såvel som at udviklepersonlige

og sociale kompetencer. Pædagogisk Idræt kan derved være omdrejningspunktet i opgaven

med at opfylde af målsætningerne for det pædagogiske arbejde.

Refleksion over praksis

Det teoretiske fundament er den reflekterende praktikers forståelse af, hvordan mennesker

udvikler sig gennem omsorg og samspil med andre mennesker, med jævnbyrdige og med

erfarne og mere vidende. Desuden er det en viden om, hvordan der kan skabes et

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

stimulerende, inkluderende og rummeligt pædagogisk miljø med gode læringsmuligheder

og muligheder for selvbestemmelse med det formål at skabe så ideelle livsvilkår for den

enkelte som muligt, med fokus på hvad der er livskvalitet for ham eller hende. Den enkelte

pædagog og den enkelte personalegruppe må observere egen praksis og reflektere over,

hvad der kræver særlig opmærksomhed og eventuelle justeringer i forhold til de konkrete

mennesker, som man har et pædagogisk ansvar for.

Planlægning af praksis

Med afsæt i forståelsen af mennesker og kendskab til menneskers behov i den konkrete

pædagogiske kontekst skal rammerne arrangeres og aktiviteterne organiseres, så der kan

foregå udviklende samspil mellem deltagerne og pædagogerne, hvor den enkelte kan blive

motiveret til handlinger, der gennem succesoplevelser kan give mulighed for udvikling og

forandring samt sikre selvstændighed og selvbestemmelse i menneskers liv i forhold til,

hvor de er i livet.

Udførelse i praksis

Den konkrete udmøntning: Hvordan sættes aktiviteterne i gang, hvordan motiveres

deltagerne til at være med til at fortsætte, selvom de måske er blevet trætte, er kommet

bagud eller lignende. Hvordan kan aktiviteten være så legende, at deltagerne fortsætter

med at have lyst til at indgå i samspil med andre og derigennem tilegne sig nye

kompetencer? Her er pædagogens personlige engagement og overblik centralt og

afgørende for den praktiske udførelse.

Dokumentation og evaluering

Dokumentation og evaluering handler om, hvordan det kan dokumenteres, at

pædagogikken virker, og at målet med arbejdet bliver indfriet på en tilfredsstillende måde.

Pædagogen må vide, hvordan den normale udvikling forløber, og hvordan udvikling

foregår, når mennesker lever i usædvanlige livsvilkår, begrundet i eksempelvis udsathed

eller i at have nedsat funktionsevne på enkelte eller flere områder. Pædagogen må kunne

opfange signaler på, at selvværdet er øget hos de børn, unge eller voksne, hun arbejder

med, se at forskellige kompetencer er tilegnet, og at livskvaliteten er forbedret. Pædagogen

evne til iagttagelse og refleksion er væsentlige for at kunne dokumentere og evaluere

arbejdet.

Tegn i hverdagens praksis

Hverdagspraksis handler om, hvordan pædagogen i sin hverdag kan se, om det, hun gør,

har betydning for brugeren, det vil sige hun skal kende og kunne genkende de umiddelbare

signaler og tegn. Det kan være glæde og latter, en tilstand af flow trods besværligheder, at

koncentrations- og fordybelsestiden forlænges, og ved at der sker positive forandringer

med udseende, eksempelvis med hensyn til kost og hygiejne. Også positive forandringer i

samspillet mellem børnene, de unge eller de voksne i det uformelle rum er tegn på, at det

pædagogiske arbejde er lykkedes.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

At man ikke bare kan opdele mennesker i pædagogiske målgrupper og brugerområder og

agere på den samme måde i forhold til alle er en selvfølge, og da pædagogik er et

anliggende mellem mindst to personer, pædagogen og brugeren, er det pædagogens ansvar

at møde brugeren på en passende og relevant måde, så hun modsvarer behovet, ikke

nødvendigvis kravet eller ønsket, men med det gode liv i udviklende og positive relationer

med andre som mål. Det kræver, at hun har merviden, overblik, overskud og faglighed

samt personlige færdigheder og engagement, der sættes i spil med henblik på at gøre

arbejdet bedst muligt.

Værdier og normer i pædagogiske institutioners praksis

Den pædagogiske institutionspraksis er præget af de værdier og normer, som personalet

deltager med, når de planlægger og udfører deres pædagogiske arbejde. Praksis er tillige

præget af de politiske og ressourcemæssige prioriteringer, der er af pædagogiske

institutioners betydning, henholdsvis for det enkelte barn/unge/bruger og for samfundet

som helhed. Desuden spiller deltagernes egne baggrunde og erfaringer også ind på den

hverdagspraksis, der er i institutionen.

Forældrene har for eksempel betydning for børnehavens praksis gennem flere samspil, dels

via den måde deres barn har gjort erfaringer med sociale interaktioner, dels gennem deres

samarbejde med børnehaven og endelig i kraft af deres deltagelse i et arbejdsliv, som

medfører et behov for børnepasning i et vist omfang, og som i øvrigt nødvendiggør, at

opmærksomheden rettes væk fra familien i en væsentlig del af tiden. Anbragte børn og

unge har forældre, der i forskelligt omfang er til stede i deres liv, og de har gjort sig nogle

erfaringer i samspil med andre, på godt og ondt. Nogle erfaringer har skadet selvværdet og

overskuddet til at lege og lære, og de forskellige erfaringer bringer børnene med ind i deres

deltagelse i den pædagogiske praksis, der for eksempel er på en døgninstitution. Voksne

med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne kan være på et udviklingsniveau, der er

langt lavere end deres kronologiske alder og kan have en lang årrækkes erfaringer med

samspil, de har haft vanskeligt ved at forstå og indgå i.

Menneskers bevægelse og udvikling i institutioner

Pædagogisk arbejde består i høj grad af at kunne indgå i relationer med de mennesker, som

er brugere af den konkrete pædagogiske praksis. Brita Foged beskriver denne relation som

”en etisk og formålsrettet relation”, idet pædagogen indgår i relationen med både

kortsigtede og langsigtede mål (2008). Det er ikke relationen i sig selv, der er målet, men

udførelsen af de pædagogiske opgaver, der er knyttet til institutionen, og er formuleret i

lovgivningen, er målet. Derfor skal pædagoguddannelsen kvalificere den studerende til at

kunne indgå i en sådan relation, til at kunne vejlede og støtte de mennesker, der har brug

for det. Pædagogen skal kunne samarbejde med pårørende og andre professionelle, der har

med den konkrete person at gøre, i et konstruktivt, etisk og respektfuldt samarbejde, der

har brugeren og brugerens behov, trivsel og udvikling, som omdrejningspunkt.

Overvejelser om brugerens sundhed bør ligeledes medtages, og det gælder uanset

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

brugerens baggrund og aktuelle situation, om det er et barn i vuggestue eller børnehave,

mennesker med sociale problemer eller med nedsatte funktionsevner. Pædagoger med

viden, værdier og vilje til at indgå i etiske og formålsrettede relationer og med

kompetencer og vilje til at handle, kan medvirke til at skabe rammer om sociale situationer,

så der sker bevægelser og dermed forandringer i menneskers liv. Når det pædagogiske

arbejde udføres kvalificeret, er der muligheder for positive bevægelser i retning af øget

livskvalitet og bedre trivsel og sundhed.

Dér hvor pædagogikken udfolder sig er i de konkrete sociale situationer med deltagelse af

brugere og pædagoger, og her kan Pædagogisk Idræt være det fælles tredje, dét der er

omdrejningspunkt i aktiviteten, og det, der giver bevægelse. Bevægelsen kan være

følelsesmæssig bevægelse i nuet, og det kan være bevægelse i retning af personlig

udvikling og kompetencetilegnelse.

I den nedenstående model illustreres sammenhængene mellem de forskellige niveauer i

menneskers tilværelse, dels på det personlige plan, individ-niveauet, dels på

institutionsniveau, dels på det samfundsmæssige og overordnede niveau. Med sin

dynamiske model, ønsker Hedegaard at beskrive hvordan samfundet udgør en overordnet

ramme for forskellige institutioner og praksisser, det er familiernes hjemmepraksis, det er

de pædagogiske institutioners praksis, og det er arbejdspladsernes praksis. Alle

institutioner har sin egen kulturelle tradition, måder at gøre ting på, værdier og normer, der

er gældende og styrende for hvordan mennesker agerer indenfor de forskellige praksisser.

Gennem menneskers deltagelse i sociale situationer i de forskellige praksisser, udvikles og

opstår de motiver, der er med til at bestemme retningen på menneskers handlinger,

menneskers tilegnelse af kompetencer og dermed bevægelse, udvikling og trivsel. Hver

enkelt person, barn eller bruger, er også, igennem sin aktive deltagelse i de sociale

situationer og praksisser, med til at bevæge den institution, han/hun er en del af, og er med

til for eksempel at bevæge de pædagoger, der er ansat i institutionen (Hedegaard 2009).

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Model 3

Hedegaards model om menneskers udvikling, 2009

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Læring i praksis

Med Pædagogisk Idræt kan der skabes betingelser og

muligheder for bevægelse og for udvikling.

At lære i praksis er at lære på institutionsniveauet, dér hvor det pædagogiske arbejde

konkret udfolder sig, og hvor de måder, som man gør tingene på, de vaner og traditioner,

der er skabt, har rødder i deltagernes værdier og normer.

For eksempel når vuggestuebarnet skal lære at gå, må de voksne have tillid og give plads

og rum til, at barnet kan gøre egne erfaringer, selvom det kan se faretruende ud og være

fristende at give en hånd med. Større børn og unge skal have frihed til at udfolde sig og til

at udvikle egne interesser og derigennem identiteten. Voksne med sociale eller andre

problemer kan have vanskeligt ved at passe ind i samfundets almindelige normer og

værdier og har brug for hjælp til klare sig og trives.

Vi opfatter læring og udvikling som individuelle processer, der foregår i alle

sociokulturelle sammenhænge. Vi mener, at alle mennesker gør det, de kan og lærer

gennem deres handlinger i samspil med andre og derved søger at forstå den sociale verden,

og hvordan den hænger sammen. Det betyder, at ikke blot målgruppen for de

professionelles arbejde bevæger sig og udvikler sig – det gør de professionelle også, hvis

de vil, og hvis de er åbne for at lade sig bevæge og forandre gennem engageret deltagelse i

sociale situationer.

Det er vigtigt, at der i pædagogiske institutioner skabes gode bevægelsesmiljøer og en

bevægelseskultur, som accepterer kroppens egenværdi. Et miljø, der tilgodeser kropslig

viden og inkluderer viden skabt gennem sanserne og bevægelse ud fra en betragtning om,

at det er fundamentalt vigtigt i menneskers tilværelse. De professionelle voksne må tage

medansvar for børns udvikling, sundhed og læring i dagtilbud og for voksne brugeres

livskvalitet og trivsel. Pædagogisk Idræt kan supplere den eksisterende pædagogik med

nye metoder, værdier, holdninger og handlinger via idræt, leg og bevægelse.

Pædagogen skal kunne tilegne sig teoretisk viden og omsætte den i praksis for at sikre lige

deltagelse for alle, når hun tilrettelægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter og

processer, og hun skal kunne ”analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk

praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde”, som det er formuleret i

Bekendtgørelsen for uddannelsen. Pædagogisk Idræt kan integreres i alle institutionstypers

hverdagspraksis og medvirke til at skabe rammer om menneskers sundhed, udvikling og

trivsel.

Idrætsbørnehaver er afsættet for Pædagogisk Idræt, men her vil vi vise mulighederne for

også at tænke Pædagogisk Idræt ind i andre pædagogiske praksisområder, idet de tre

begreber: Idræt, leg og bevægelse er nært sammenhængende med sundhed, udvikling og

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

læring for alle mennesker, og igen med livskvalitet og trivsel, som må medtænkes i enhver

pædagogisk praksis. Her følger nogle overordnede betragtninger på, hvordan Pædagogisk

Idræt kan være omdrejningspunkt i pædagogisk arbejde i forskellige institutionstyper og

bidrage til arbejdet med menneskers bevægelses- og sundhedsprofil.

Et praktisk grundlag for Pædagogisk Idræt

I arbejdet med at lave dette lærebogsmateriale har vi besøgt tre forskellige pædagogiske

institutioner, der allerede arbejder – og længe har gjort det, med Pædagogisk Idræt som

omdrejningspunkt i deres pædagogiske arbejde14.

Den første er Idrætsbørnehaven v/Globus1, den anden er Bøgholt, som er en

døgninstitution for børn og unge, og den tredje er Idræt & Friluft, som er et idrætstilbud for

voksne med nedsatte funktionsevner. Fælles for personalet på de tre institutioner er, at de

har deltaget i en efteruddannelse med fokus på, hvordan idræt kan indgå i pædagogisk

arbejde, og de har valgt at implementere det i deres institution. Fælles for de tre er også, at

det er formuleret i deres målsætning for institutionens arbejde, at de bruger Pædagogisk

14 To af institutionerne har modtaget Peter Sabroe prisen vedr. pædagogisk idræt. Idræt & Friluft modtog

prisen i 2002, og Bøgholt i 2004.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Idræt. Det er derfor op til brugerne at vurdere, om det pædagogiske tilbud er noget for dem

– eller om det ikke er. Vælger man denne institution, børnehave, døgninstitution eller

aktivitetstilbud, får man idrætten med i det pædagogiske arbejde. Det samme gælder for

personalet, som også skal ville og kunne, eller ville lære at arbejde med Pædagogisk Idræt.

Her vil vi beskrive det pædagogiske arbejde med målgrupperne generelt og konkret fra

hver af de tre institutioner. På dvd’en kan der ses eksempler på, hvordan der arbejdes med

Pædagogisk Idræt i de tre institutioner ud fra de principper, vi har præsenteret.

Børn og unge

Generelt på børneområdet - for normale børn såvel som for børn med særlige behov - er

leg og bevægelse centralt. Pædagoger kan gennem legende og bevægende aktiviteter,

tilpasset børnegruppen, give de enkelte børn mulighed for at finde ud af, hvad de kan med

deres krop - alene og sammen med andre, når der arbejdes med det inkluderende

fællesskab, hvor alle er lige – og samtidig forskellige i måder at deltage på, ud fra alder,

udvikling, interesse og motivation. Aktiviteterne kan have udgangspunkt i børnenes egne

ideer og påfund, eller de kan efterligne den voksne eller de andre børn. En fælles aktivitet

kan give sociale og psykologiske erfaringer gennem samspil og koncentration - og fysiske

erfaringer ved at man kan mærke sin egen krops møde med verden udenom, mærke sine

musklers styrke og sin balance - man kan blive forpustet og få sved på panden. Alt

sammen erfaringer, der bidrager til øget kropsbevidsthed og –kontrol, til selvbevidsthed og

identitets-dannelse.

Pædagoger i dagtilbud for børn har særlige forpligtelser med hensyn til at skabe rammer

om udvikling og læring, børnenes socialisering og aktiviteter i forbindelse med deres

tilegnelse af kompetencer i den verden, de er deltagere i. 15 Det er derfor både en

dannelses- og opdragelses-opgave, hvor pædagogen påtager sig ansvaret for at støtte børn i

deres socialiseringsproces, deres tilegnelse af samfundsmæssige værdier og normer.

Samtidig er det også en udviklings-, en omsorgs-, og en læringsopgave, idet pædagogerne

skal stimulere barnet til aktiv deltagelse i både planlagte og voksenstyrede aktiviteter og i

voksenfrie aktiviteter, det vil sige leg og aktiviteter alene og sammen med andre børn.

Pædagogerne må sørge for at skabe rammer, der udfordrer børnene tilpas - ikke så meget at

barnet stresses, men heller ikke så lidt at barnet keder sig. Det skal tilstræbes at skabe

muligheder for at barnet kan opleve Flow.16 Aktiviteterne skal tilpasses de enkelte børn, og

der skal kunne tages individuelle hensyn, så barnet har mulighed for at tilegne sig

kompetencer og færdigheder i eget tempo. Sådan forløber læringsprocessen mest optimalt

for det enkelte barn.

Vygotsky’s udviklingspsykologiske teori (1978, 1987) relateret til Merleau-Pontys filosofi

kan indsættes i en nutidig kulturhistorisk ramme og sammenfattes til, at det pædagogiske

15 Lov om Social Service/dagtilbud for børn fra 1998 – 2007.

16 Flow begrebet stammer oprindeligt fra Csikszentmihali, men også HH Knoop har skrevet om det.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

arbejde i dagtilbud for børn foregår ved, at pædagogerne i samarbejde med forældrene

skaber gode sociale betingelser for, at børn kan lege og lære. De kan dermed udvikle sig og

blive kompetente deltagere i det samfund, som de lever i og er en del af.

Børns hverdagsliv leves i forskellige arenaer, og når de er mellem tre og seks år, foregår

hverdagslivet primært hjemme og i deres børnehave. Mens børnene vokser op tilegner de

sig, gennem relationer med andre, en mangfoldighed af viden og færdigheder. De er aktive,

kropslige, kognitive, emotionelle og sproglige deltagere i deres egen og hinandens

udvikling - gennem indbyrdes lege og dynamisk samspil med en omverden, som i sig selv

også er dynamisk og under stadig forandring.

At være en idrætsbørnehave giver personalet og institutionen et fælles værdigrundlag, et

fælles sprog, en fælles forståelse af læring og udvikling gennem anvendelse af Pædagogisk

Idræt, som grundlæggende metode i pædagogikken. Det er centralt, at hverdagen i en

idrætsbørnehave er præget af bevægelse og idræt. Personalet har særligt fokus på, hvordan

børn leger og lærer gennem kroppen og på, at kroppen er grundlaget for et menneskes

eksistens i verden. Personalet benytter Pædagogisk Idræt som metode og som

samværsform i det daglige arbejde.

Det betyder, at bevægelsen og idrætten er en integreret del af hverdagen, hvor aktiviteter

og lege foregår både i det formelle og i det uformelle rum.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Idrætsbørnehaven v/Globus1

”I Pædagogisk Idræt er vi forbilleder, det vi gør, det vil børnene også gerne være med til”.

Sådan formulerer lederen af idrætsbørnehaven det ansvar, der hviler på personalet.

Idrætsbørnehaven ligger ved det kommunale idrætsanlæg Globus1, i Gjellerup i Århus

Vest. Fra at være en traditionel børnehave blev børnehaven til idrætsbørnehave i efteråret

Personalet arbejder med idræt, leg og bevægelse som det pædagogiske

omdrejningspunkt, og børnene tilbydes en bred vifte af aktiviteter, der hele tiden sætter

fokus på leg, bevægelse, idræt og sundhed.

Arbejdet med idræt har både en værdi i det daglige pædagogiske arbejde i børnehaven og i

det længere perspektiv for den enkelte. Dermed bliver den pædagogiske idræt en støtte for

det enkelte barns udvikling – gennem den voksnes viden om børns udvikling og læring,

kendskab til de konkrete børn og den intuitive fornemmelse af barnets zone for nærmere

udvikling. Der bliver derved dannet grundlag for, at pædagogen kan planlægge, hvilke

aktiviteter der passer til den aktuelle børnegruppe.

Lederen beskriver arbejdet med Pædagogisk Idræt på denne måde:

”Hvordan man arbejder med Pædagogisk Idræt? Det gør man på en måde, så det bliver

sjovt. Det er vigtigt at have en pædagogisk profil, men det er også vigtigt, at man har det

sjovt i personalegruppen, for hvis vi synes, det er sjovt, og viser at vi kan lide det, vi gør,

så synes børnene også, det er sjovt.”

Personalet er bevidst om, at de er rollemodeller for børnene, både når de løber eller cykler

på arbejde, og når de selv er fysisk aktive i børnehaven.

Det er en vigtig del af børnehavens kropskultur, at alle, også alle voksne, deltager i den

daglige ’Morgensjov’, som er en halv times idræt, leg og bevægelse, tilrettelagt og styret

på skift af personalet.17 I tilrettelæggelsen af ’Morgensjov’ justeres legene og aktiviteterne

i forhold til de børn, der er med. De nye børn får lov til at se på i starten, og efterhånden

som de har lyst til det, kommer de mere med. Der bliver lagt vægt på at børnene synes det

er sjovt at være med.

Lederen forklarer at de kan se at børnene er glade for de idræt og bevægelsesaktiviteter,

som personalet sætter i gang, de kan se at børnene bliver udfordret kropsligt, og oplever at

de gerne vil prøve noget mere, men at det også er en proces, der har taget tid.

17 Det er altid de to morgenåbnere, der har ansvaret for Morgensjov.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

”Det er altså først nu, efter ca. 4 år at vi begynder at kunne se resultater. Så lang tid tager

det altså, man kan ikke bare gå ind og så lave alting om. Det tager lang tid, men nu kan vi

se det.”

Lederen fortæller desuden at de kan se at børnene er gode motorisk, de er bedre end børn

forventes at være i samme alder og område, børnehaven har for eksempel ingen

faldulykker haft. Personalet kan se at børnene er glade for det, de sætter i gang, og i

børnenes frie leg, kan de se at de leger det, de har vist dem.

Legepladsen i Idrætsbørnehaven er indrettet til børn, der er i bevægelse, børn, der

udforsker, eksperimenterer, som øver sig i at blive bedre til noget, de allerede kan, og som

er parate til at lære noget nyt, sammen med andre. Der er plads til at køre på en lang

fliserute rundt om de faste legeredskaber og sandkassen med legehuset, på mooncars og på

cykler med to eller fire hjul. Der er græsområder, med små fodboldmål, hvor der er plads

til at spille bold, lege tik, slå kolbøtter og til at voksne kan organisere bevægelseslege med

en større eller mindre gruppe børn. Der er også klatre-, gynge-, og rutchearrangementer,

som man ikke kan komme op på ad magelige trin, man må klatre, op og hænge i armene,

holde fast med benene og svinge sig i armene, når man vil op og ned. Desuden er der en

kæmpe ’åleruse’, der kan svinges frem og tilbage, og hvori der kan ligge eller sidde 8 – 10

børn på samme tid. Kanten af de sandkasser, der også er på legepladsen, er nogle steder

lavet af tykke stolper i forskellig højde, andre steder er det store, runde sten. Legehuset må

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

man gerne klatre op på, og fra taget har man overblik over hele legepladsen, og en god del

af området udenom.

Det er vanskeligt udelukkende med ord, at beskrive legepladsens muligheder og

udfordringer. Vi håber at de fotos fra Globus1, der er med i bogen, kan give et indtryk af

hvordan en legeplads kan se ud, når der er tænkt idræt, leg og bevægelse ind i etableringen

af den, og at det kan ses, hvordan børnene bruger legepladsen.

I Idrætsbørnehaven foregår der også stille aktiviteter, der tegnes, males, læses historie,

snakkes, leges med biler, klodser og dukker, børnene sidder bare ikke stille så længe ad

gangen, fordi kropskulturen og forventningerne til børnene og de voksne i børnehaven er at

de er aktive og i bevægelse, mens de leger.

Mennesker med sociale problemer

For udsatte børn og unge og andre med sociale problemer kan der med Pædagogisk Idræt

skabes et frirum for bekymringer og nederlag, rammer for oplevelser af sammenhold og

fællesskab samt rammer om kropslige erfaringer, der giver selvtillid og succesfølelser eller

giver knubs, der kan bearbejdes og integreres i identiteten. For mennesker med sociale

problemer kan idrættens rum være en øvelsesbane, hvor samspilsformer afprøves, og

konflikter gennemleves inden for rammer, der er præget af tryghed og sikkerhed - i

modsætning til den usikre og uforudsigelige verden, som udsatte unge og voksne typisk har

erfaringer fra.

Det pædagogiske arbejde handler om at medvirke til at skabe livskvalitet, om at

pædagogerne skal skabe muligheder for at brugerne kan få oplevelser af succes og

meningsfuldhed, der kan øge deres selvværd og selvtillid - og sørge for, at brugerne får

nogle erfaringer med, at kroppen kan være en læringsvej. Her kan Pædagogisk Idræt være

et udmærket læringsrum, en vej til udvikling af for eksempel personlige, sociale og

følelsesmæssige kompetencer - at kunne sætte sig ind i, hvordan andre har det og mærke en

følelse af tilhørsforhold. Derved kan man for eksempel få erfaringer med forskellige måder

at reagere på i forhold til andre mennesker og måske lære nogle andre måder at reagere på,

hvis man føler sig presset eller usikker, end de måder man er vant til at reagere på.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Bøgholt

”Vejen til menneskets bevidsthed går gennem dets følelser. Vejen til følelserne går gennem

oplevelser, og oplevelser får man, når man deltager i handlinger.”

Den pædagogiske grundholdning for arbejdet på Bøgholt udtrykkes gennem ovenstående

citat af Karen Lykke Poulsen.18

Bøgholt er et behandlingshjem med plads til 30 piger og drenge i alderen 12-16 år med

alvorlige personlige, sociale og adfærdsmæssige problemer. Det er børn, der af forskellige

årsager ikke har været i stand til at klare sig i familien, og som til trods for normal

begavelse ikke har kunnet passe ind i folkeskolen eller har kunnet anvende deres fritid på

en hensigtsmæssig måde.

Målet for Bøgholt er at udforme et miljø, der gør det muligt, at eleverne gennem aktiv

deltagelse i hverdagen udvikler så alsidige evner, færdigheder og interesser som muligt. De

skal lære at overholde de sociale regler og normer, der er nødvendige for at kunne fungere

i familien og samfundet. De skal udvikle sig såvel fysisk og motorisk, som musisk og

kreativ. Desuden skal de have opnået skolemæssige færdigheder, og ikke mindst gode

arbejdsvaner, så de også, efter at de har forladt Bøgholt, kan tilegne sig viden og

færdigheder.

Den pædagog vi interviewede på Bøgholt forklarer hvad det særlige er, som Bøgholt kan

og gør med Pædagogisk Idræt som omdrejningspunkt:

”Det er en pædagogisk metode, som giver gode muligheder for udvikling for de børn, som

vi har med at gøre, som er anbragte børn/unge med sociale vanskeligheder. Det er også

godt for krop og sundhed, men det er mere sådan en sidegevinst ved Pædagogisk Idræt.

Det er en oplagt metode, at bruge med de her børn og unge, som har en masse energi, de

skal have brugt og brændt af, så det er også positivt ved det.”

”For os [pædagogerne] er det, havde jeg nær sagt, forhåbentligt aldrig kun idrætten, men

for de unge er det tit bare idræt. Vi er ude og lave idræt og spille fodbold, og for dem er

det bare sporten som sådan. Når de så har været her længe, så kan de godt selv se at der

også er noget forandring og læring i det.”

”De nye elever får mange reaktioner på deres vante handlemønstre, specielt fra nogle af

de gamle elever, der går hen og korrigerer dem i sporten. Det er de simpelthen ikke vant

18 Karen Lykke Poulsen. 1982. Opdragelse er handling – lille huspostil for skole og hjem. Jørgen Paludans

Forlag.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

til, kan man høre, de plejer at være de her egotrippere, som drøner ned af banen og scorer

målet selv og vælter eller slår andre, og som kommer i klammeri med dem…”

Det er også en forandring, eller en bevægelse, som foregår gennem deltagelse i

idrætsaktiviteter. Personalet ser, at børnene/de unge tilegner sig andre og nye

handlemønstre, de bliver for eksempel bedre til at løse konflikter, og sammenholdet

mellem dem bedres. At være kropslig aktive giver børnene energi og fjerner nogle af de

aggressioner, der ellers kommer til syne. Børnenes kropsbevidsthed forandres, ved at de får

erfaringer med at bruge kroppen, nogen taber sig for eksempel. Personalet oplever også, at

nogle af de lege, de leger på Bøgholt, tager børnene med sig og leger med søskende og

kammeraterne, når de er hjemme i weekenderne.

Pædagogen fortæller, at personalet er meget bevidst om, at det er rollemodel for eleverne

på Bøgholt. Medarbejderne viser med sig selv, gennem kropslige udtryk, at de har lyst til

det, de laver, lyst til idrætten, legen og bevægelsen, og ”man behøver ikke være supergod

for at være med”, forklarer pædagogen. Det er snarere en fordel, at personalet også bliver

udfordret og må flytte grænser med de anstrengelser og frustrationer, der kan være

forbundet med det og med de sejre og oplevelser af succes, der er forbundet med at erfare,

hvad det er muligt at gøre, når man vil det og arbejder for det.

Pædagogen fortsætter:

”Det er nemt for mange af de unge at forholde sig til idrætten. Mange gange har de prøvet

det før eller kender nogle af idrætsgrenene fra tidligere, så derfor er det noget man kan

lægge ovenpå. I hvert fald ved de hvad fodbold er og de ved hvad basket er, måske har de

ikke spillet det så meget, men det er genkendeligt, når vi siger det er det vi skal. Nogle

gange kommer nogle unger med nogle vilde evner indenfor det og så får de noget succes

på det, og nogle gange bliver nogle gode til det i løbet af den tid vi bruger det, og så er det

deres succes, mens de er her og kan mærke en enorm stor udvikling og selvtillid ved at

mærke deres egne evner forbedre sig og så videre.”

Med Pædagogisk Idræt kan pædagogerne skabe rammer, der støtter de unge i at finde det

legebarn frem, som har været overset eller ikke har haft mulighed for udfoldelse på grund

af sociale problemer hos den unge selv, eller i familien. De fleste unge på Bøgholt har

behov for at legene er enkle og overskuelige, samt at reglerne er gennemskuelige. Der skal

jævnligt holdes pauser, for at få talt reaktioner og konflikter igennem. Fysisk aktivitet

bevæger også følelserne, så en kappestrid på en boldbane eller en løbetur kan vække meget

store følelser, som pædagogerne må kunne rumme og hjælpe de unge med at håndtere, så

frustrationer vendes til energi og læring, frem for nederlagsfølelser, følelser af fortabthed,

og negative selvbilleder.

Når pædagogerne tilrettelægger og styrer idrætsaktiviteterne i forhold til de unge, der

deltager, kan Pædagogisk Idræt medvirke til motivere de unge til forandringer i deres

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

deltagelse i eget hverdagsliv og de kan få positive erfaringer med at være i samspil med

andre, og dermed tilegne sig sociale kompetencer og det ejerskab over eget liv, som kan

øge selvværdet og forbedre deres evner til at samarbejde med andre.

Mennesker med nedsat funktionsevne

I lovgivningen om den pædagogiske indsats i forhold til voksne med nedsatte funktioner,19

er det slået fast, at tilbuddet til borgerne skal afpasses efter den enkeltes særlige behov,

som pågældende i øvrigt selv skal være med til at definere (Rothuizen, 2001). Det har

medført omdefinering af pædagogrollen, fra at være en bedrevidende omsorgs-giver til at

være deltager i andres, selvstændige liv.

På mange pædagogiske institutioner har det været en meget stor udfordring at nå frem til,

hvordan mennesker kan være selvbestemmende i deres eget liv, uden at pædagogen svigter

sin pligt til at yde omsorg ved for eksempel at støtte brugerne i at spise og drikke

(nogenlunde) sundt og have en fornuftig hygiejne, for at forebygge sygdom, misbrug,

overvægt og lignende. De udfordringer, som pædagogerne møder i arbejdet med at sikre

selvbestemmelse og livskvalitet for mennesker med nedsatte funktioner, er beskrevet af for

eksempel Jan Jaap Rothuizen (2001) og af Ida Schwartz (2001).

Når en pædagogisk institution eller et aktivitetstilbud har som mål at arbejde med brugeres

selvbestemmelse og livskvalitet, er det vigtigt at gøre sig klart, at der ikke findes en

entydig definition. Man bør i personalegruppen overveje, hvilke livsbetingelser der

fremmer mulig-heden for, at mennesker selv aktivt kan skabe sig livskvalitet (Holm m.fl.,

2002).

Selvom livskvalitet er individuelt, så er der, ifølge Siri Næss (i Holm m.fl.), nogle centrale

parametre, der er væsentlige for, at mennesker kan opleve livskvalitet. Disse parametre er,

at mennesket har: 1) mulighed for at være aktiv, altså har energi og mulighed for at deltage

i forhold uden for sig selv og frihed til at vælge at engagere sig og til at bruge sine evner og

færdigheder, 2) gode mellemmenneskelige relationer, det vil sige mindst ét nært forhold til

et andet menneske og en samhørighedsfølelse med ligesindede, 3) positiv selvoplevelse og

opfatter sig selv som et værdifuldt menneske, der kan klare hverdagslivets opgaver på en

tilfredsstillende måde og 4) en grundstemning af glæde og oplever livet som trygt og

givende. Arbejdet og det konkrete formål er forskelligt, alt efter om man arbejder i

brugernes hjem eller på et aktivitetstilbud, men det grundlæggende krav om, at man skal

sikre brugerens selvbestemmelse og betingelser for livskvalitet, er de samme.

19 Lov om Social Service, 1998

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

Idræt & Friluft

”De er her jo ikke bare for at lave idræt og for at få tiden til at gå. De er her for at arbejde

med deres krop - det har de aldrig gjort før, de er her for at få en forståelse for deres krop

og for deres temperament.”

Sådan siger den pædagog, vi talte med. Han er ansat på Idræt & Friluft, et kursustilbud af

ni måneders varighed til voksne mennesker med nedsatte psykiske funktionsevner. Det er

en satellit af et beskyttet værksted, som har eksisteret i ca. ti år. Der er tyve elever mellem

19 og 49 år tilknyttet, nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Målet med tilbuddet er at

tilbyde en hverdag med meningsfulde aktiviteter og samvær med andre til mennesker, der

selv ønsker det, og som vurderes af sagsbehandlere til at kunne have gavn af et

idrætstilbud. På spørgsmålet om, hvad der er det særlige som Idræt & Friluft kan og gør

med Pædagogisk Idræt som omdrejningspunkt, svarer pædagogen, at der både er fokus på

at dyrke idræt på mange måder; så som opvarmning, orienteringsløb, boldspil, kamplege

og lignende, og at der derudover også i høj grad er fokus på elevernes kropsbevidsthed,

deres sundhed og spisevaner samt deres forhold til andre mennesker.

”Vi vil gerne give eleverne nogle af de normer og værdier, som eksisterer i samfundet, om

for eksempel sundhed og hygiejne. Vi vil også gerne have at de forstår, at det er vigtigt at

de møder op på Idræt & Friluft, det er ligesom et arbejde, og hvis der er nogen, der ikke

kommer om morgenen, så ringer vi til dem, og siger at her har vi brug for at de kommer.”

Pædagogen forklarer, at det vigtigste er det legende element.

”Motivationen for bevægelse og deltagelse i aktiviteterne er at det er sjovt, i begyndelsen

er der ingen regler på i eksempelvis boldspillet, først er det en leg, så kommer reglerne på

efterfølgende. Aktiviteten tilpasses elevernes ressourcer. Derved får de en forståelse for sig

selv, en forståelse af at krop og hoved hænger sammen og at de selv har nogle ressourcer.

Her arbejder vi kun med ressourcer, og måske skal vi rundt om det 100 gange, men for mig

er det vigtigt også at have øje for, hvor eleverne er på vej hen, så jeg kan støtte dem, dér

hvor de er.”

På Idræt & Friluft er personalet klar over, at de fungerer som rolle-modeller for eleverne.

For eksempel er de opmærksomme på ikke at komme til at råbe, heller ikke på boldbanen,

for det føles ikke rart for nogen at blive råbt ad. I stedet prøver de at være sproglige

forbilleder ved at tale pænt til brugerne og til hinanden, ved at tage en Time out og få talt

konflikter eller problemer igennem, når de opstår.

De arbejder for at gøre det muligt for eleverne at opnå livskvalitet ved at tilbyde

muligheder for aktivitet gennem fordybelse frem for overfladisk-hed, personalet er

vedholdende i samspillet med eleverne, de spiser sundt, arrangerer lange gåture og prøver i

det hele taget at vise handlemåder, der er værd at efterligne.

Pædagogisk Idræt

– en bevægende pædagogik af Grethe Sandholm & Hanne Værum Sørensen ©

For at få indsigt i hvordan Idræt & Friluft arbejder med Pædagogisk Idræt i hverdagen med

elevernes livskvalitet og selvbestemmelse som mål, bad vi pædagogen give eksempler på,

hvad de gjorde og hvorfor.

”I år har vi haft en fantastisk dansesektion, Pers danseskole har de kaldt den, og det har

været så underholdende. Vi har lært fire danse, og så har vi selv lavet en dans. Og de har

lavet indmarch, hvor de står på række og holder rigtig håndfatning, og du skal se deres

smil.”

Dans er en idrætsaktivitet, med regler og rammer for hvordan det foregår, og samtidig er

det en social aktivitet, som lykkes bedst når alle går op i dansen og gør sig umage. Når der

arrangeres opvisning med indmarch og indbudt publikum, så er de glade smil og

optagetheden af at gøre det godt, tegn på at dansen er en succesoplevelse for eleverne, og

opfylder de førnævnte parametre for livskvalitet. Det er en social aktivitet, hvor

deltagernes færdigheder er i spil, det giver følelser af samhørighed på danseholdet, og

medfører følelser af glæde og selvtillid. Når pædagogen fortæller om danseskolen, kommer

det personlige engagement i arbejdet tydeligt frem, og stoltheden på elevernes vegne over

de mål, de når gennem dansen, er til at få øje på.

At det virker at bruge idrætten i arbejdet, ser personalet, når de oplever elevernes stolthed

og glæde ved at fornemme, at de kan noget, ved at se at eleverne tilegner sig nye

handlemåder og kommer til at indgå i nogle anderledes samspilsmønstre, både med de

andre elever, og med personalet. Hygiejnen forbedres, kosten forbedres, og eleverne opnår

en forståelse for egen krop, fornemmelse af egen krop - hvem man er på knus med og

hvem man ikke er på knus med.

”Det er ikke bare idræt, det er også samvær og kammerater, fortsætter pædagogen, vi får

jo et hold elever, og mange af dem kender hinanden andre steder fra, så der er også

kærestedramaer og jalousidramaer.”

Personalet tager ikke konkret fat i disse ’dramaer’, men taler med eleverne, når der er

konflikter, og de søger at støtte eleverne i at finde ud af at fungere sammen og tage vare på

sig selv og hinanden.

Pædagogen fortæller om hvordan der har været en fast fredagstradition, hvor alle eleverne

tog ind til byen og spiste på Jensens Bøfhus, til sidst var hele gruppen med, også de

sværeste. Personalet var bevidst om at det var elevernes egne beslutninger, når de tog i

byen for at spise, og selvom personalet kunne være bekymret for hvordan det ville gå, om

alle elever ville få en god oplevelse, så var det ikke noget, de skulle eller kunne blande sig

”Det kan ikke nytte vi altid siger tænk hvis der skete noget. Når de kan klare sig frem og

tilbage, så kan de vel også klare sig selv, når de tager ned i byen for at spise.”

Pædagogisk Idræt

Byturen uden pædagogerne er et godt eksempel på at eleverne gør noget, som de har lyst

til, de kan og vil tage af sted sammen, og de gør det. Det er selvbestemmelse, som afføder

respekt.

Engagementet hos personalet på Idræt & Friluft viser hvor seriøst de tager deres ansvar på

sig, samtidig med at begejstringen og arbejdsglæden hos dem er tydelig. De fleste har

været ansat længe, og flere har været med helt fra starten, tre af pædagogerne har været

med til at skrive bogen; Idrætsglæde – livsglæde, som handler om hvordan

idrætsudfoldelse og friluftsliv kan føre til at det enkelte menneske i højere grad bliver i

stand til at tage sit eget liv på sig.20

Konklusion og afslutning på læring i praksis

Gennem beskrivelserne af arbejdet i de tre institutioner har vi nu præsenteret eksempler på,

hvordan Pædagogisk Idræt kan være en ramme om et kvalificeret pædagogisk arbejde med

vidt forskellige målgrupper. Man kan også tale om idrætten som et fælles tredje, en

aktivitet, en optagethed, som man er fælles om, som relationen er bygget op om. Derved

kan de pædagogiske mål, der er for den enkelte bruger og de mål, der er for gruppen af

brugerne på institutionen, opfyldes.

20 Idrætsglæde – livsglæde. Udviklingshæmmede og idrætspædagogik. Birgit Munk Madsen, Jette Fryland,

Per Bundgaard og Axel Agesen Nielsen. Systime. 2001.

Pædagogisk Idræt

Pædagogisk Idræt i pædagoguddannelsen

Hidtil har det været faget Socialfag, der har haft til opgave at anlægge et samfundsmæssigt

perspektiv på pædagogisk arbejde21 for studerende på landets pædagogseminarier og sikre,

at de studerende tilegnede sig viden om samfundsmæssige forhold og samspillet mellem

den enkelte, familien og samfundet. Med den nye uddannelse fra 2007 er denne opgave

flyttet til fagene Individ, institution og samfund og Pædagogisk sociologi. Med en

grundlæggende opfattelse af, at samfundet er til stede i selv den mindste

dagligdagssituation i det pædagogisk arbejde, præsenteres en redegørelse for de centrale

begreber; dilemmaer og brudlinjer, gennem en række cases i bogen: Samfundet i

pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv (Carsten Schou & Carsten Pedersen (red),

2006).

I pædagoguddannelsen udgør faget Pædagogik kernen i den teorifaglige del af uddannelsen

sammen med de to nye fagområder: Individ, Institution og Samfund og Dansk, Kultur og

Kommunikation.

Der er derudover tre linjefag, som den studerende skal vælge ét af, enten Sundhed, Krop og

Bevægelse, Natur, Teknik og Værksted, eller Musik, Drama og Udtryk.

I tre praktikperioder skal de pædagogstuderende vælge, hvilket af de følgende tre områder,

de vil specialisere sig inden for: Vil de arbejde med børn og unge, med mennesker med

sociale problemer eller med mennesker med nedsat funktionsevne?

Sundhed, krop og bevægelse – og pædagogik

Det beskrives i studieordningen, at sundhed, krop og bevægelse inddrages (i uddannelsen)

for at give den færdiguddannede den nødvendige kompetence til at medvirke til at løse

opgaver i forhold til fremme af sundhed. Faget skal udvikle den studerendes kundskaber og

færdigheder for at arbejde med ernæring, kropslighed og fysiske aktiviteter gennem leg og

læring, idræt og motion. Faget skal desuden bevidstgøre den studerende om den

individuelle og samfundsmæssige betydning af dette. Den færdiguddannede pædagog skal

gennem engagerende aktiviteter i alle former for pædagogisk arbejde kunne fremme

brugernes lyst til og forudsætninger for kropslig udfoldelse og deres forståelse for fysisk

sundhed. Pædagogen skal kunne arbejde med forskellige fysiske aktivitetsformer i de

kulturelle og sociale sammenhænge, der er relevante for brugerne med henblik på at skabe

udviklende og integrerende processer for den enkelte og for grupper.22

21 Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv. Af Carsten Schou & Carsten Pedersen (red).

2006

22 Fra studieordningen for Pædagoguddannelsen Peter Sabroe. VIA University College.

Pædagogisk Idræt

Den studerende skal, som uddannet pædagog, være i stand til at arbejde med samspillet

mellem det pædagogiske grundsyn, pædagogisk didaktik, pædagogisk handling og den

fysiske udformning i forhold til pædagogisk idræt, aflæst via aktiviteter og brug af rum,

kultur og vaner i hverdagsaktiviteter i institutioner med et idrætsperspektiv for de

forskellige målgrupper de møder i professionen som pædagog, og dermed opnå

kompetence i at kunne skabe sammenhæng og helhed. Yderligere er det hensigten, at de

studerende præsenteres for metoder og redskaber, der kan hjælpe til implementering i

daglig praksis, i kraft af de kan forklare og begrunde valg af pædagogisk praksis med afsæt

i relevante teorier.

Pædagogisk Idræt i efter- og videreuddannelsen

Afhængig af, hvilken pædagogisk institution, man er ansat i, er der forskellige mål, der

skal arbejdes hen imod. Det er bl.a. beskrevet i Lov om Social Service, at dagtilbud i

samarbejde med forældre skal give børnene gode lærings- og udviklingsmuligheder

gennem et trygt og stimulerende miljø. Døgninstitutioner for udsatte børn og unge skal

samarbejde med nogle forældre, som af forskellige årsager ikke selv magter at udføre

forældreopgaven, enten kortvarigt eller over en længere periode, og personalet skal

endvidere samarbejde med andre faggrupper om at sørge for så gode livsbetingelser for

barnet/den unge som muligt. På aktivitetscentre og lignende tilbud til voksne med nedsatte

funktionsevner er det livskvalitet, sundhed, selvbestemmelse og ”det gode liv”, der primært

er på dagsordenen.

For alle typer pædagogiske institutioner er der indlejret samfundsmæssige og kulturelle

forventninger til, hvilket resultat der skal komme ud af investeringerne. Inden for

rammerne af lovgivningen, de kommunale bestemmelser og prioriteringer og de danske

traditioner for et humanistisk og inkluderende menneskesyn er der ret bred frihed til, at

personalet, sammen med eventuelle bestyrelser og pårørendegrupper, kan tilrettelægge sit

pædagogiske arbejde.

En af måderne at opfylde kravene til institutionerne kan være at have Pædagogisk Idræt

som omdrejningspunkt. Vi mener, at institutionerne kan beslutte sig for en bevidst

anvendelse af idræts- og legeaktiviteter med formål, der ligger såvel inden for idrætten

eller legen selv som uden for.

For at tilegne sig den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde

med Pædagogisk Idræt er det anbefalelsesværdigt at deltage i efter- og videreuddannelse

ved for eksempel at gennemgå nogle af de kurser, der tilbydes. Det kan også lade sig gøre

at en personalegruppe arbejder selvstændigt med at inddrage idrætten, eventuelt med

konsulentbistand. Vi vil herunder søge at guide lidt på vej.

Pædagogisk Idræt

Hvordan kan man implementere Pædagogisk Idræt i sin egen

institution?

Med Pædagogisk Idræt kan der etableres nogle nye muligheder og betingelser for

hverdagens pædagogiske praksis. Ved at lade sig blive inspireret af andre måder at arbejde

på, reflektere over egne værdier og tilegne sig ny viden kan man komme til at se nye

muligheder i egen kontekst. Man kan afprøve nye måder at handle på og dermed forandre

og udvikle institutionens pædagogiske ramme, det vil sige de betingelser og muligheder,

der er for målgruppen.

Model 4.

I modellen herover illustreres det som en cirkulær proces. Den indledes ved, at man i

personalegruppen begynder at se på og analysere centrale områder af egen praksis, nemlig

de værdier, den viden og de handlinger, der kendetegner den aktuelle hverdagspraksis.

Dernæst ser man fremad, diskuterer nye muligheder for handlinger mv., gennemfører nye

aktiviteter – og efter evaluering og dokumentation kan man igen se på de centrale værdier

og den viden og de handlinger, der nu kendetegner praksis.

Nye værdier

Ny viden

Nye handlinger/

og -muligheder

Pædagogiske

aktiviteter

Etablering af

nye muligheder

og betingelser

Evaluering

Dokumentation

Værdier

Viden

Handlinger

Pædagogisk Idræt

Processens første fire trin

Trin 1.

Inden man kan indlede arbejdet med at ændre på sin pædagogisk praksis, må man nå til en

afklaring af hvilke eksisterende værdier, viden og handlinger, der er i den praksis. Der skal

ses på ressourcer og kompetencer, og personalet må lave en analyse af, hvilke mål de har

her og nu, og hvilke mål de har på længere sigt – set i sammenhæng med den opgave, de

skal løse i forhold til Lov om Social Service.

Personalet23 må diskutere de dilemmaer og problemer, der er i netop deres institution og

være bevidste om, at læring og udvikling foregår forskelligt – afhængigt af, hvor man er i

sit livsforløb og afhængigt af mental udvikling. Personalet bør desuden diskutere etiske og

pædagogiske problemstillinger som opdragelse, sundhed, normalitet og - ikke mindst -

hvad der kendetegner det gode liv for enkeltpersoner og hele målgruppen.

Trin 2.

Det næste trin er at nå til en afklaring af, hvilke nye værdier der ønskes integreret som

erstatning eller som supplement til de eksisterende værdier. Hvilken ny viden er der behov

for, når man ønsker at kunne gennemføre nye handlinger, og dermed nå til nye muligheder.

Hvilke forandringer kan indføres med anvendelse af Pædagogisk Idræt?

En grundig forberedelse er essentiel for at store forandringer kan gennemføres på en måde,

så personalet bevarer arbejdsglæden og ejerskabet over det pædagogiske grundlag.

Trin 3.

Derefter må det diskuteres hvordan nye pædagogiske aktiviteter kan integreres, så der kan

etableres nye muligheder og betingelser, hvilke aktiviteter det skal være, og hvem der have

hvilke ansvarsområder.

Trin 4.

Når aktiviteterne er gennemført, skal der ske en evaluering af processen, af indholdet og af

udbyttet frem til det konkrete tidspunkt. Hvad er der foregået, og hvordan er det gået? Der

skal sørges for dokumentation af aktiviteterne, herunder beskrivelse af målet med dem, af

deltagernes udbytte og af de perspektiver, der er for at gennemføre lignende aktiviteter

igen.

Der er tale om en dynamisk proces, hvor der kan foregå diskussioner og refleksioner på

flere trin på samme tid, og når ét trin er passeret i en proces, så fortsætter processen sin

bevægelse som i en spiral.

23 Ansvaret for at det pædagogiske arbejde udføres på et højt niveau ser vi ikke som udelukkende personalets,

det er også et vigtigt anliggende for ledelse, bestyrelse og den overordnede offentlige myndighed, og arbejdet

skal naturligvis foregå i samarbejde med brugerne og med forældre/andre pårørende.

Pædagogisk Idræt

Værdier

De værdier og holdninger, personalet har i samspil med deres menneskesyn,

sundhedsopfattelse og forståelse af, hvordan læring og udvikling foregår, har betydning

for, hvad de opfatter som ”det gode liv” og som et dannelsesideal. Disse værdier er

grundlaget for den enkeltes aktiviteter og handlinger - sammen med den tilegnede viden og

egen deltagelse i forskellige hverdagspraksisser og uddannelse.

Viden

Pædagogiske handlinger kan sættes i værk, når personalets teoretiske viden fra

eksempelvis uddannelse og den praktiske erfaring kobles med den viden, personalet har

om målgruppens behov, både generelt og individuelt, i en fælles refleksionsproces.

Handling

De pædagogiske handlinger er eksempelvis at igangsætte overordnede tiltag, der handler

om at få implementeret et nyt pædagogisk grundlag med henblik på at sikre børn/brugeres

livskvalitet eller lærings- og udviklingsmuligheder, indføre nye pædagogiske metoder.

Handlinger er også de aktiviteter, der organiseres i hverdagen, et boldspil, en løbetur, en

danselektion eller en idrætsdag, hvor man mødes og dels konkurrerer, dels har det rart

sammen og udvider kredsen af venner.

Evaluering

Enhver pædagogisk handling bør evalueres, ellers er det svært at tale om og vurdere, om

handlingen eller aktiviteten og den samlede pædagogiske indsats virkelig har den retning i

processen, som er ønsket, og som bygger på de værdier og den viden, der er grundlaget for

det pædagogiske arbejde. Om den pædagogiske handling foregår på mikroniveau (individ)

mellem pædagogen og barnet/brugeren og handler om for eksempel måden at få guidet

barnet i dets deltagelse i et spil stikbold - hvordan den udsatte unge bliver støttet i igen at

komme op på stylterne efter fald nummer 117 – eller hvordan den voksne med nedsatte

funktionsevner bliver guidet gennem et måltid for at lære at spise med kniv og gaffel for

senere at kunne få positive oplevelser med at spise med andre på en restaurant i byen, bør

den evalueres. Det samme gælder, når handlingen foregår på institutionsniveau - for

eksempel når flere børnehaver, døgninstitutioner eller aktivitetscentre mødes og laver

idrætsdag med det formål, at børnene og brugerne skal udvide deres sociale rammer og øve

sig i at arbejde sammen, lege i større grupper og finde sig selv blandt mange andre

mennesker.

Handlingen kan også foregå som en bevidst bestræbelse på at udvikle og forandre hele det

pædagogiske grundlag for arbejdet, ved for eksempel at indføre nye pædagogiske midler

og metoder, der kan være mere tidssvarende end de hidtidige.

Dokumentation

At dokumentere betyder at bevise eller godtgøre noget. I pædagogisk arbejde handler

bevisførelsen om at redegørelse for hvilke mål, der er med de forskellige pædagogiske

Pædagogisk Idræt

aktiviteter, der foregår, målene kan være opstillet for en enkelt deltager, eller det kan være

fælles mål for hele gruppen. Når aktiviteten er gennemført skal det kunne redegøres for

hvilket udbytte, deltagerne har fået, om det er det forventede udbytte eller noget andet. Her

må personalet iagttage deltagerne under og efter aktiviteten, og nogle af de synlige tegn er

for eksempel deltagernes udtryk, mimik og kropssprog, er der tegn på fordybelse,

selvforglemmelse og glæde ved aktiviteten? Nogle tegn må iagttages på længere sigt, og

kan for eksempel handle om forbedringer i relationer med andre, med mere naturlig

kropsholdning, øget opmærksomhed på udseende og hygiejne.

Dokumentation er også at vise udadtil, hvad der foregår, med billeder, tekst eller på anden

måde. Derved kan dokumentationen bruges til at redegøre om og hvordan der arbejdes i

forhold til målene i Lov om Social Service, og dokumentationen kan ligeledes virke

inspirerende for andre pædagogiske institutioner, der ønsker forandringer.

Pædagogisk Idræt

Afslutning

Nu har vi bevæget os igennem en præsentation af hvad Pædagogisk Idræt – en bevægende

pædagogik er; vi er kommet hen over værdigrundlaget og det teoretiske grundlag. Vi har

været igennem det brede pædagogiske praksisområde, fra børnehavebørn, over udsatte

børn og unge og til voksne med nedsatte funktionsevner. Vi har givet eksempler på

hvordan Pædagogisk Idræt kan anvendes som middel og metode til at opfylde mål for

pædagogiske institutioner.

Nu er der så sendt en bold ind på den pædagogiske bane og det er op til dig – jer – at vælge

om I vil lade den gå forbi, trille, kaste, sparke den videre, det vigtigste for os, er at du/I er i

bevægelse sammen med de børn, unge eller voksne, som du/I har det pædagogiske ansvar

for.

OBS

Dette er et manuskript til en bog, der forventes at udkomme i slutningen af 2009, evt.

begyndelsen af 2010, sammen med den omtalte DVD. Der vil kunne være mindre

justeringer i forhold til manuskriptet.

Pædagogisk Idræt

Projekter vedrørende Pædagogisk Idræt

- Fra Børnehave til Idrætsbørnehave. www.dif.dk

- Odense Børnehave Projektet. Et samarbejde mellem Odense Kommune, Research

In Childhood Health/Syddansk Universitet, BUPL, Det nationale videncenter for

Sundhed, Kost og Motion for børn og unge KOSMOS, VIA University College

Pædagoguddannelserne Peter Sabroe & Jydsk .

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Rich.aspx

- Fra SFO til Idræts SFO. Et udviklingsprojekt, KOSMOS.

http://www.vicekosmos.dk

- Aktivbasen. Center for voksne udsatte.

- Voksenhandicapprojekt om inklusion, bevægelse og sundhed.

- Fritids- og Ungdomsklubbernes opkvalificering: idræt i hverdagen.

www.aarhuskommune.dk

- Sportszonen - idræt for udsatte børn og unge www.agf.dk

Pædagogisk Idræt

Referencer

Beedholm K. 2000. Diskursanalyse – at stille spørgsmål til pædagogikken med inspiration

fra Michel Foucault. Fra bogen Pædagogiske praktikker, af Olesen SG (red). Forlaget

PUC.

Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelsen til professionsbachelor som

pædagog.

Bøje C. 2000. Idrættens tredje vej, om idrætten i kulturpolitikken. KLIM.

Christensen S. 2009. En hovedet-under-armen-kultur eller blot værdibaseret arbejde.

Arbejde og omsorg. I bogen Hverdagspraksis i socialt arbejde. Af Johansen KS; Ludvigsen

KLB og Nielsen HS (red). Akademisk Forlag.

Dietrich K. 2005. I begyndelsen var bevægelsen. Fra Asterisk, DPU.

DIF og PSS. 2002. Informationspjece. Fra børnehave til idrætsbørnehave.

Engel J & Frost L. 2007. Idræt og pædagogik. Fra bogen Sundhed, krop og bevægelse. Af

Storm PB (red). Frydenlund.

Engelsrud G. 2007. Hvad er krop? Akademisk forlag.

Foged B. (upubl. 2008). Pædagog i en etisk og formålsrettet relation.

Gjesing G. 1999. Kropumulige unger. – kroppen som basis for trivsel, udvikling og læring.

Institut for Idræt. Københavns Universitet.

Guldguiden. 2005. Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender.

Hansen TI; Sørensen HV & Andersen P. (upubl. 2009). Afsluttende rapport fra projektet:

Sammen bevæger vi os – om SFO-børn og ekstra idræt. Århus Kommune

Holm P. m.fl. 1994. Livskvalitet og professionel støtte. Fra bogen Liv & kvalitet i omsorg

og pædagogik, af Holm, P. m.fl. (red). Systime.

Høst K & Frederiksen B. 2002. Børns sansemotoriske udvikling. Fra bogen Børns

udvikling – en helhed, af Jerlang E. (red.) Socialpædagogisk Bibliotek.

Huizinga J. 1993. Homo ludens. Gyldendal Originaludgave fra 1938.

Pædagogisk Idræt

Jensen B. 2007. Social arv, pædagogik og læring. Hans Reitzels Forlag.

Jensen B, Larsen K, Koudahl P & Andsager G. 2008. Ulighed i børn og unges sundhed –

set i lyset af social kapital. Danmarks Pædagogiske Institut.

Jensen UJ. 2006. Sygdom som erfaring eller fremmedlegeme – Sundhed som individuel

autonomi eller gensidig omsorg. Fra bogen Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen, K.

& Koch, B. (red) Billesø & Baltzer, Værløse.

Jespersen C. 2006. Socialt udsatte børn i dagtilbud. SFI – rapport.

Kissow A-M & Therkildsen B. 2006. Kroppen som deltager. Idræt og bevægelse i

rehabiliteringen. Handicapidrættens Videnscenter.

Koch AB. 2009. Kroppen i sundheden. I Mors N & Mørch SI (Red). Pædagog i en

mangfoldig verden. Academica.

Kristensen CJ. 2003. Myndiggørelse gennem legitim perifer deltagelse – et teoretisk bud

på et mål for aktiveringsindsatsen. Fra bogen Empowerment i storbyens rum – et

socialvidenskabeligt perspektiv, af Andersen J. m.fl. Hans Reitzels Forlag. København.

Lovgivningen vedr. dagtilbud for børn. Lov om Social Service/dagtilbud for børn fra 1998

– 2007

Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, LOV nr. 315 af 19/04/2006

Løkken G. 1997. Når små børn mødes. Hans Reitzels Forlag.

Madsen BM, Fryland J, Bundgaard P & Nielsen AA. 2001. Idrætsglæde – livsglæde.

Udviklingshæmmede og idrætspædagogik. Systime.

McDermott R. 1996. Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I Højholt C (red)

Skolelivets socialpsykologi. Forlaget Unge pædagoger.

Merleau-Ponty M. 2000. Kroppens fænomenologi. Det lille forlag. (Originaludgave fra

1945)

Mikkelsen P & Holm-Larsen S. 2007. Sundhed, krop og bevægelse. Kroghs Forlag.

Nørgaard K. 2007. Sundhed. Fra bogen Sundhed, krop og bevægelse. Af Storm PB (red).

Frydenlund.

Palludan C. 2005. Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Pædagogisk Idræt

Pedersen BK. 2006. Det bevægende barn. Fra bogen Sundhed, udvikling og læring, af

Akselsen K. & Koch B (red). Billesø & Baltzer, Værløse.

Regeringens indsats for børns sundhed. 2007. Regeringen.

Sandholm G & Eliasen O. 2003. Arbejdsmateriale om idrætsinstitutioner.

Sandholm G & Sørensen HS. 2006. Vil vi ha’ lærevillige børn, ska’ de ha’ lærevillige

voksne. Fra bogen Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen K. & Koch B. (red) Billesø

& Baltzer, Værløse.

Schou C & Pedersen C (red). 2008. Samfundet i pædagogisk arbejde. Et sociologisk

perspektiv. Akademisk Forlag.

Schwartz I. 2001 (red). Livsværdier og ny faglighed. Semi-forlaget.

Sommer D. 2003. Barndomspsykologi. Udvikling i en forandret verden. Hans Reitzels

Forlag.

Stelter R. 2006. Med kroppen i centrum. Dansk psykologisk forlag.

Storm PB (red). 2007. Sundhed, krop og bevægelse. Frydenlund

Sølvguiden. 2003. Socialministeriet.

Sørensen HV. 2004. Fra børnehave til idrætsbørnehave. Videns- og erfaringsopsamling

fra de første idrætsbørnehaver i Danmark. Århus Kommune og JCVU.

Thøgersen U. 2004. Krop og fænomenologi. Systime Academic.

Vinduet. Temanummer om Pædagogisk Idræt. 2005.

Vygotsky L. 1978. Mind in society. Harvard University Press. England.

Vygotsky L. 1987. The Collected Works of L. S. Vygotsky. New York: Plenum Press.

Wahlstrøm K. 2005. Piger – drenge og pædagoger. Forlaget Børn & Unge.

Wishard AG; Shivers EM; Howes C & Ritchie S. 2003. Child care program and teacher

practices: associations with quality and children’s experiences. Early Childhood Research

Quarterly, 18, 65-103.

Pædagogisk Idræt

Bilag: Bekendtgørelse for Pædagoguddannelsen

220 af 13-03-2007

Pædagogik

Signalement

Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på

og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession.

I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt

sundhedsvidenskabelig teori og metode.

Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og

demokratisk deltagelse.

Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag

og faglige elementer.

Faglige kompetencemål

Målet er, at den færdiguddannede kan

a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter,

b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder,

c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og

praksisforståelse,

d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces,

e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge,

f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling,

g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk

problemstilling,

h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik

og menneskesyn,

i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde

j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det

pædagogiske arbejde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling.

b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt.

c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v.

d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt.

e) Inklusion og eksklusion.

f) Didaktik og metodik.

g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde.

h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde.

Pædagogisk Idræt

Sundhed, krop og bevægelse

Signalement

Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet:

Leg, bevægelse, dans og idræt.

Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og

sundhed.

Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed.

Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske

problemstillinger.

Faglige kompetencemål

Målet er, at den færdigudannede kan

a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter,

b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger,

c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter,

d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og

formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner,

e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige

potentialer og

f) forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt.

b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv.

c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og

færdighedsmæssige forudsætninger.

d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur.

e) Kost og hygiejne.

f) Seksualitet og kropslighed.

Pædagogisk Idræt

Praktikuddannelse

Signalement

Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for

professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling.

Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt

supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og

videnskabelse.

Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og

refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen

udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen

undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.

Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere

perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes

opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode

rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter

institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den

pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.

Faglige kompetencemål

Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan

a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,

c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,

d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale

færdigheder.

Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan

a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,

b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,

c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,

d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.

Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan

a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske

profession,

b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for

pædagogisk virksomhed generelt,

d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af

(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og

udvikling.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fælles for de tre praktikperioder

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske

praksis.

Pædagogisk Idræt

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.

d) Etik, værdier og menneskesyn.

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og

udvikling af pædagogisk praksis.

praktikperiode: Den pædagogiske relation

a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.

b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen

indflydelse på og betydning for relationen.

c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.

d) Magt og etik i relationer.

praktikperiode: Den pædagogiske institution

a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.

c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de

kulturelle og samfundsmæssige vilkår.

d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.

e) Internt og eksternt samarbejde.

f) Magt og etik i den institutionelle ramme.

praktikperiode: Den pædagogiske profession

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige

grundlag og videnskabelige metoder.

d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens

historiske og kulturelle udvikling.

e) Professionsbevidsthed og -identitet.

f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

Pædagogisk Idræt

Specialisering

Signalement

Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og

anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde.

Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte

specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige,

institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt

arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige

elementer.

Faglige kompetencemål

Målet er, at den færdiguddannede kan

a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,

b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og

handlemuligheder,

c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og

praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og

d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Børn og unge

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske

overvejelser.

b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til

kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.

c) Inklusion og eksklusion.

d) Omsorg, magt og relationsdannelse.

e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.

f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre

pårørende samt fagpersoner.

g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats.

h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.

i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.

j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.

k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

Mennesker med nedsat funktionsevne

a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske

overvejelser.

b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige

vilkår.

c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.

d) Inklusion og eksklusion.

e) Omsorg, magt og relationsdannelse.

f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.

g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.

h) Brugerinddragelse og rettigheder.

i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale

handicappolitiske målsætninger.

j) Kompensationsmuligheder.

Pædagogisk Idræt

Åbningstider

Stærebo har to sammenhængende lukkedage - torsdag og fredag, typisk i januar måned. de to sammenhængende dage anvendes til vores pædagogiske dage, hvor evaluering, refleksion, udvikling, m.v. af vore idrætspædagogiske praksis sker!

Ved alle søgn- og helligdage er der heller ikke åbent.

Afd. Stærevænget vuggestue & børnehave

Mandag - fredag:
06.00 - 17.00

Afd. Tagensbo børnehave

Mandag - fredag:
06.45 - 16.45

overblik

undefined

Adresser

Stærevænget vuggestue & børnehave

Stærevej 62

2400 København NV

Tlf.: 38168186

Tagensbo Børnehave

Landsdommervej 35

2400 København NV

Tlf.: 35814474

Menu

Supplerende viden om Idrætsprofilen

Åbningstider

overblik

Adresser